26. juni 2008
I perioden 2005 til 2007 betalte mange kristne i Irak penge til oprørsgrupper for ikke at blive slået ihjel. Dermed bidrog de til finansieringen af oprørskampen
- Betal eller vi slår jer ihjel!
Ordren var ikke til at tage fejl af, og derfor betalte massevis af kristne irakere i en årrække beskyttelsespenge til oprørsgrupper for ikke at blive slået ihjel, skriver
New York Times.
- Alle irakiske kristne betalte, siger Yonadam Kanna, som er kristen og medlem af Iraks parlament.
Penge til oprørskampenBetalingerne, der kunne udgøre flere hundrede dollar om måneden pr. mand i en husholdning, var på sit højeste fra 2005 til 2007 siger amerikansk militær og irakiske kristne. Og på den måde var de kristne med til at finansiere oprørskampene.
Ærkebiskop Paulos Faraj Rahho, lederen for de kaldæiske katolikker i Mosul, var en af dem, der betalte penge til oprørerne. De penge, der blev samlet ind i hans kirke, blev leveret videre for at sikre menigheden beskyttelse og overlevelse.
Fatale konsekvenserMen da sikkerheden gradvist forbedredes i Irak sidste år, og da der var forlydender om, at manden, der opkrævede pengene var død, stoppede mange kirkeledere betalingerne. Deriblandt ærkebiskop Rahho.
En måned senere blev han kidnappet af oprørere og to uger senere fundet død. Amerikanske militærfolk mener, at ærkebiskoppens beslutning om at stoppe betalingerne kan have været årsagen til hans død.
Den kristne befolkning i Irak er næsten halveret siden krigens begyndelse. Dengang blev det vurderet, at der var 1,3 millioner kristne irakere. I dag vurderes det, at der er 700.000 tilbage.