Satellitatlas viser miljøskader i Afrika

Chad-søen var engang den sjettestørste sø i verden. Nu er den reduceret til blot en sjettedel af sin oprindelige størrelse.

Opslag for opslag illustrerer satellitbillederne de forandringer, der sker i de 53 lande i Afrika.

– Vi kan vise forandringerne på en måde, som ikke var mulig for 15 år siden, og vi har fået fri adgang til satellitbilleder tilbage fra 1972, forklarer Marion Cheatle.

Atlasset er kommet som en bog og cd-rom. Men indholdet vil snart blive frigivet på Google Earth, så alle med en computer får adgang til at se udviklingen i Afrika fra oven.

– Atlasset sender et kraftfuldt budskab. Der er ikke megen tekst. Man kan bare se på billederne. Vi kan se de ændringer, der sker i den forkerte retning. Men også, hvad folk kan gøre som modreaktion, siger Marion Cheatle.

Billeder viser blandt andet, hvor miljøproblemer går over grænserne og påvirker vildtreservater, vandforsyning eller spreder forurening. Det er første gang, et sådant atlas viser et helt kontinent.

Monika MacDevette fra UNEP i Cambridge peger på, at Afrika har et særligt problem, fordi kontinentet er så fattigt.

– I Asien og Sydamerika er der fuld tryk på økonomien, så væksten har fulgt med befolkningsvæksten. Det er ikke sket i Afrika. Her er det kun befolkningen, der vokser, hvilket giver mange fattige, forklarer Monika MacDevette.

I dag er der 950 millioner mennesker i Afrika. De har under fem hektar i snit pr. person. I 1950 var der 13,5 hektar pr. person. Fortsætter befolkningstilvæksten, falder det til blot 1,5 hektar i 2050. Det kan lyde af meget. Men store dele af kontinentet er ubeboeligt, og det skaber et pres på de områder, hvor der er dyrkbart land og vand. Et af de områder, der er under størst pres, er rundt om Victoria-søen i det østlige Afrika.

– Vi kan ikke fortsætte som hidtil. Vi skal have en miljømæssig balance. Men det er suveræne stater, og de må se på konsekvenserne af den konstante vækst i udnyttelsen af naturressourcerne, fortsætter Monika MacDevette.

Atlasset viser problemerne, men kommer ikke med håndfaste anbefalinger og løsninger.

– Det skal begynde i de enkelte lande. Det er deres land, deres befolkning og deres ressourcer. Det ultimative ansvar ligger der. Men man kan give hjælp i form af de erfaringer, som vi og andre organisationer har fra rundt om i verden, supplerer Marion Cheatle.

Hun understreger, at FN skal hjælpe, og hun ser også tegn på, at donorer og hjælpeorganisationer i højere grad fokuserer på den bæredygtige udvikling.

Et af de positive billeder fra de fjerne satellitter viser, hvordan bønderne i Tahoua-provinsen i Niger har ændret deres landbrug og ikke længere fælder træerne på savannen for at brænde dem. De har lært, at træerne er en ressource, som er med til at forbedre jordforholdene.

– Det er muligt at skabe positive ændringer, hvis de bruger deres ressourcer fornuftigt, lyder den optimistiske vurdering fra Marion Cheatle.

norum@kristeligt-dagblad.dk