Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Blot duggen dynker et strå til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blot duggen dynker et strå

Fakta

Liv i sproget

Sproget lever. Det ændrer sig umærkeligt, og pludselig har ord skiftet betydning eller...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Af Johannes Nørregaard Frandsen

Forleden gik sangen og snakken højt i et festligt lag, og Jeppe Aakjær kom på læberne: ”Hvor kan I dog gruble og græde,/ så længe Guds himmel er blå!/ Mit hjerte skælver af glæde,/ blot duggen dynker et strå.” Det er magtfuldt og pragtfuldt, når Aakjær bærer sin byrde og drager sit poetiske læs, der, når det er bedst, næppe bliver overgået i dansk poesi.

Mine bordfæller ville dog vide, hvad dynke er for et ord, og hvad det betyder, hvilket mindede mig om, at min mor såmænd engang i forrige tider ”dynket æ vasketøj”.

Det nu forældede verbum at dynke betyder ganske rigtigt at væde eller fugte noget. Ordet har rødder i oldnordisk og genfindes på norsk i dynka, ligesom det er i slægt med et andet ældre ord, nemlig adjektivet djung, der betød våd eller fugtig, og som er i slægt med ordet dynd, der som bekendt også kaldes mudder og egentlig er våd jord.

Annonce
Ordet djung eller diung var dialekt og blev nogle steder, primært i jyske dialekter, til dyng. Og det er såmænd det, vi kender fra det helt moderne dyngvåd.

Således fik vi dynket et udsagnsord, så det til sidst blev helt gennempjasket af betydning. Det kan i den grad betale sig at gå på jagt i Jeppe Aakjærs kostelige skattekiste af ord og vendinger.

Der er et andet ældre ord, som har blandet sig lidt med dynke. Det er ordet dynneke, der både kan optræde som verbum, adjektiv og i substantivisk form, og som er et flot håndværkerudtryk. Det betyder af bestryge med kalk eller gips. ODS citerer Christian VI for denne passus i et brev: ”I den samme time gik fingre frem, som af et menniskes haand, og skreve paa det dynnekede paa væggen i det kongelige pallads.” Se, det er intet mindre end skriften på væggen, kongen her har set, og det dynnekede på væggen betyder her kalken på væggen.

Dynneke kommer fra frisisk donneken og er i slægt med et ord som det latinske tunicare, der betyder at beklæde, og som genfindes i tunika, der egentlig betyder en kappe. Men dynneke betød altså at udføre stukarbejde, dekorere med stuk eller at glatte en klinet væg med børste.

Således kan riddersale stadig have kunstfærdigt dynnekede eller dønnikede lofter med relieffer og lignende, mens væggene sikkert har været dynkede med ler og vand.

Endnu for få årtier siden anvendtes udtrykket at dønnike eller dønke af håndværkere, når de med en kalkbørste overstrøg væggen med en tynd leropløsning. Men som sagt dynkede min mor altså vasketøjet, mens Jeppe Aa-kjær altså koncentrerer sin store livsfølelse i det af duggen dynkede strå. Meget smukkere kan det ikke blive. Og det gennemspiller sig hver morgen på denne fantastiske årstid.

sprog@kristeligt-dagblad.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​