Gode råd til sommerferiebøger. -
- Colourbox.
Evelina Gold |
30. juni 2008
For mange betyder sommerferien tid til at slappe af med en god bog. Men hvor skal man egentlig starte, når der er så mange gode bøger derude? Kristeligt Dagblad har spurgt forfatter Ida Jessen til råds
Når Ida Jessen skal anbefale sommerferielæsning, så er det ikke de letlæste krimier, hun kommer i tanke om.
For hende er rigtig ferie nemlig lig med muligheden for virkelig at fordybe sig. Derfor anbefaler hun også syv af den slags bøger, man bare må læse på et tidspunkt i sit liv, men som man aldrig har fået læst før nu.
Henrik Pontoppidan, ”Lykkeper”:
Det er en af dansk litteraturs vigtigste, allermest spændende, bedste og sindsoprivende romaner. Den er fuldstændig vidunderligt skrevet og har meget stærke menneskeportrætter - dels af mænd, men så sandelig også af kvinder. Henrik Pontoppidan er en af de få mandlige forfattere, der formår at tegne autentiske kvindeportrætter, hvor han giver kvinderne mulighed for at være dem, der er. For eksempel er der et portræt af Pers forlovede, Jakobe. Hendes historie er en meget ulykkelig kærlighedshistorie, men han lader hende ikke sidde tåreblændet ved et vindue. Hun har kampånd, og det lader han hende have.
Per Petterson, ”Ud at stjæle heste”:
Det er en ret ny roman, der har vundet store priser over hele verden, og det kan jeg godt forstå. Det er en slags meget nordisk kammerspil i naturen med meget stærke naturskildringer. Den handler om en mand, der bor langt ude på landet. Den har en vidunderlig ro, nøgternhed og klarhed. Og stilistisk minder den om Martin A. Hansen og den norske forfatter Tarjei Vesaas.
Dostojevskij, ”Idioten” og ”Forbrydelse og straf”:Det er vigtigt, man læser dem i Jan Hansens nye oversættelse.
”Forbrydelse og Straf” er ganske enkelt verdens bedste roman, og ”Idioten” kommer næsten ind som nummer to.
Det, der gør dem fantastiske er menneskeindsigten og fordomsfriheden over for alt, hvad der er menneskeligt. De to romaner er nogle fantastiske historier. Det er som om Dostojevskij fortæller alt, hvad han ved, og hver gang han har fortalt alt, ved han endnu mere. Derfor kommer man meget langt ind i menneskesindet og problematikkerne. Det er altså ikke for ingenting, det er en af verdens mest kendte romaner, og det er fuldstændig fortjent, synes jeg.
Og hvis man har læst dem før, så er det også den slags bøger, som man kan slå på i og genlæse enkelte scener.
Noveller af Alice Munro:
Hun er en nulevende canadisk forfatter, men er blevet kaldt den moderne Tjekhov. Det er noveller i verdenslitteraturklasse med moderne miljøer og mennesker. Hendes noveller er som små romaner. De er så fyldige, at man bliver helt mæt. De er som små romaner, der er meget afslappende og vidunderlige at læse. Hun skriver fantastisk og er også en stor menneskekender, der fortæller alting meget rent og klart. Så hun kan anbefales på det allervarmeste.
Marilynne Robinson, ”Gilead ”:
Handlingen foregår i 1950’erne, men det er en spritny roman. Den handler om en gammel døende præst, der skriver et brev til sin syvårige søn om sin familie og sit liv. Og det er en meget smuk roman. Rent sprogligt er den fuldstændig udsøgt, og så har den en sjælden ro og klarhed i sig. Der er en enorm styrke i den, for det er en meget vis og fredfuld gammel mand, den handler om. Men også en mand, som hele sit liv – og også på sit dødsleje – har måttet kæmpe for at nå den afklarethed og ro. Det er en dejlig og sjælden bog, som Marilynne Robinson har været 20 år om at skrive, og som hun vandt Pulitzer-prisen for.
Virginia Woolf, ”Til fyret”:
Den handler faktisk om en familie, der holder sommerferie på en ø i England, og det er også en fantastisk roman. Virginia Woolf har et fuldstædigt blik, som er meget kvindeligt, fordi hun hæfter sig ved følelsesmæssige detaljer. Men hun fortæller detaljerne så enormt konkret, at det aldrig bliver vammelt. Man lever det som læser, for alle kender det, hun beskriver. Det er en overrumplende sand roman, hvor hun spiller på hele følelsesregistret. Den rummer meget stor sorg, men også vild glæde og intensitet. Mange tror, at Woolf er svær at læse, men det er denne her roman overhovedet ikke. Man skal bare lade sig rive med. Stemningen kan skifte fra sætning til sætning, men man arbejder ikke intellektuelt, det er bare noget, der sker med én.
Friedrich Dürrenmatt, ”Det skete ved højlys dag”:
Hvis Ida Jessen endelig skulle anbefale en krimi, så skulle det være "Det skete ved højlys dag". Jeg vil ikke sige så meget om den, men jeg kan huske, jeg læste den sidste sommer og blev vildt begejstret.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad