Symbolet på det gode religionsmøde

– Grækerne er religiøst søgende på samme måde, som der er en stigning i den religiøse søgen i Vesten i dag. Areopagos og den græske religion repræsenterer menneskets længsel efter Gud, som man ikke præcis ved hvem er, siger Mogens Mogensen.

Den dansk-norske missionsorganisation Areopagos arbejder ud fra Paulus’ tale som et forbillede på vellykket mission og tillidsfuldt religionsmøde. Netop det gamle Athen og den græske religion symboliserer den multikulturelle og multireligiøse virkelighed, som det kristne evangelium må forholde sig til i dag.

– Athen repræsenterer mangfoldigheden og den multireligiøse metropol. Det er et sofistikeret og veludviklet samfund, hvor grækerne er kloge på, hvad det vil sige at være menneske. Men kirkens svar ind i det avancerede samfund bliver: I har glemt, at vi lever og ånder ved Jesus Kristus, siger Lars Mollerup-Degn, dialogsekretær i Areopagos.

Paulus’ strategi til at formidle den klare besked er at tale om emner, som grækerne genkender. Han inkluderer dem samtidig i det kristne gudsrige, selvom de måber lidt og ikke er helt klar over, at det er der, de faktisk hører til.

– Paulus går ud fra, at når Gud har skabt alle mennesker, har han nedlagt en længsel i alle mennesker. Det er altså ikke en forkert længsel og åndelig søgen, men en længsel, der er skabt af Gud, siger Mogens Mogensen.

Det er karakteristisk for Paulus’ tale på Areopagos, at han tilpasser den til grækernes religiøse søgen uden at bruge en bedrevidende tone. Nok kender han Sandheden, men med en fin situationsfornemmelse lemper han sine svar ind i deres hverdag: ”For i Gud lever vi, ånder vi og er vi, som også nogle af jeres digtere har sagt: Vi er også af hans slægt.”

– Paulus repræsenterer ikke mission som et påbud. Det hænger sammen med, at Gud kom ind i verden som et menneske, der ikke fortalte den samme historie til alle. Jesus satte ikke bare en grammofonplade på, men talte ind i den sammenhæng, han befandt sig i. Det samme ser vi hos Paulus, der virkelig lytter sig ind på grækerne og forstår, hvad det er de siger, og hvad de er optaget af, siger Mogens Mogensen og tilføjer:

– Han går i dialog med grækerne på deres præmisser med det helt klare formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og hans opstandelse.

Også Lars Mollerup-Degn understreger, at Paulus ikke bare er ude for at hyggesnakke om religion og tro. Den målrettede hensigt med talen er at få grækerne til at omvende sig til kristendommen, og selvom det er i orden at være forvirret, kan Paulus alligevel ikke skjule sin kritik af ”tidligere tiders uvidenhed.”

– Paulus er ikke berøringsangst, men undersøger, hvad det er, folk søger og dyrker, samtidig med at der også er en konfrontation. Man kan næsten fornemme bebrejdelsen i kritikken over den dybsindighed, grækerne mangler, når de læser deres egne tekster, siger Lars Mollerup-Degn og uddyber:

– For Paulus vil der aldrig være et møde uden omvendelse. Hvis man som kristen går ind i mødet med et andet menneske, må man altid tage noget med sig, og der vil altid være en forkyndelse af et budskab i mødet.

Ikke alene er talen på Areopagos forbilledet for religionsmøde, dialog og vellykket mission: ”Nogle sluttede sig til ham og troede.”

Areopagos var oprindelig en offentlig domstol, og derfor rammer talen lige ned i tidens diskussioner om, hvor meget religion skal fylde i det offentlige rum. En hel del, mener Paulus.

– Noget af det spændende ved Paulus er hans forståelse af, at kristendommen hører til i det offentlige rum. Er der et sted, der om noget er offentligt, er det Areopagos. Man skal ikke putte med evangeliet i sit lønkammer, men det skal ud, hvor politikere og borgere debatterer, siger Mogens Mogensen fra Folkekirke og Religionsmøde og tilføjer:

– Det er også med til at holde Paulus skarp. Han er nødt til at kæmpe med sit evangelium og bringe det i spil over for grækerne, så det bliver relevant for dem samtidig med, at han er tro over for Jesus. Kristne skal lære at kaste sig ud i det offentlige rum med evangeliet og vove det møde, hvor man ikke på forhånd kan programmere resultatet, siger Mogens Mogensen.

Dialogsekretær Lars Mollerup-Degn mener snarere, at det moderne Areopagos kalder på modet til at blive ved med at fundere over, hvad kristendommen er.

– Religionsmødet og det moderne Areopagos er først og fremmest globalt, elektronisk og hurtigt. Paulus har et par dage i Athen, hvor han kan gå rundt og tale med folk, men i dag længes vi måske efter de stille steder, hvor vi siger, at her er noget, vi ikke har styr på, men gerne vil gruble over. Noget, vi forholder os til uden at kunne sætte ord på. Det, tror jeg, er et savn i dag, siger han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk