FORSIDE DANMARK UDLAND KIRKE OG TRO KULTUR REJSER SENESTE NYT
Kirke & tro

Svenskere kan læse danske præsters mail

01. jul 2008 00:00 Ny svensk overvågningslov truer danske præsters tavshedspligt. Fra januar næste år vil al elektronisk post sendt til og fra Kirkeministeriet og landets sogne blive kopieret og gemt af den svenske stat

Share
Debat (4)
Nanna Schelde
BilledeArtikler
Profil
Udskriv
Tip en ven
Billede
Svenskerne læser med, hvis du sender en mail til din lokale præst. Det kan blive konsekvensen af den såkaldte FRA-overvågningslov, som træder i kraft i Sverige til januar næste år. - sxc.dk

Svenskerne læser med, hvis du sender en mail til din lokale præst. I nær fremtid risikerer personlige mails om asylsøgere, sjælesorg i forbindelse med en skilsmisse eller skrupler over kriminalitet at ende i hemmelige svenske arkiver.

Det kan blive konsekvensen af den såkaldte FRA-overvågningslov, som træder i kraft i Sverige til januar næste år. Loven tillader den svenske overvågningstjeneste Forsvarets Radioanstalt, FRA, at kontrollere al kommunikation, der passerer landets grænse. Det berører blandt andet Kirkeministeriet i Danmark, som ifølge ministeriets it-driftschef Peter Kristensen bruger en internetudbyder, som sender al elektronisk trafik igennem en server i Sverige.

Alle landets biskopper og stort set alle præster risikerer dermed at få registreret deres e-post i svenske arkiver.

Næstformand i Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup (SF), har fulgt debatten om den svenske overvågningslov og mener ikke, det kan være rigtigt, at danskerne skal være nervøse for at sende deres præst en personlig mail.

Annonce
– Det vil jo ende med, at folk begynder at sende mere fortrolige oplysninger pr. brev, og det vil betyde, at vores forsøg på at rationalisere den danske folkekirke vil blive skudt bagud, siger Anne Baastrup.

Hun opfordrer den danske regering til at lægge pres på de svenske politikere i denne sag.

– Regeringen må, som den finske regering har gjort, sende en formel henvendelse til Sverige og bede dem om at genoverveje loven. Ellers ender vi med at sidde med et kæmpe internordisk problem. Vi må forvente, at også den danske regering tager privatlivets fred alvorligt i denne her sag i stedet for at sidde på sine hænder, siger hun.

Per Bucholdt Andreasen, formand for Den Danske Præsteforening, ønsker en uddybende forklaring fra Kirkeministeriet og har sat præsteforeningens jurister til at kigge nærmere på sagen.

– Vi skal finde ud af, hvad det kommer til at betyde for præsternes tavshedspligt, men samtidig rejser det også en principiel debat om brugen af elektronisk kommunikation. Det er et følsomt område, og man kan ikke være sikker på, at e-mailen er et lukket rum, men vi skal heller ikke overdramatisere. Folk skal stadig have tillid til at kunne henvende sig til en præst pr. e-mail. Det er meget vigtigt at bevare denne tillid, siger han.

Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet og ekspert i it-ret, erkender, at den nye svenske lov skaber nogle overvågningsmuligheder, som Danmark ikke kender til, men mener ikke, at danske it-brugere behøver bekymre sig.

– Almindelige mennesker, der ikke begår kriminalitet, behøver ikke være bange. Spillereglerne for aflytning skifter blot hele tiden. Men det gør trusselsbilledet jo også, siger Mads Bryde Andersen.

Kirkeministerens it-driftschef tager sagen meget alvorligt.

– Vi har bedt vores it-leverandør, Fujitsu, ændre systemet, så vi kan køre på datalinjer, der går uden om Sverige, siger Peter Kristensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).

schelde@kristeligt-dagblad.dk

Kommentér denne artikel Share


Mest læste
Præster er bange for at tale om Helvede
Momssag kan slå bunden ud af velgørenhed
Biskop blåstempler halalkød
Bevidstløse patienter taler med hjernen
Klapjagten på de troende er sat ind
 

 
Flere nyheder? Tilmeld dig vores nyhedsbrev


E-mailadresse:


 



 



 



 
Label Mest læste Danmark
Label Mest læste kirke og tro
Label Mest læste Liv&Sjæl
 
Label Mest læste udland
Label Mest læste kultur
Label Mest læste debat

Temaer fra Kristeligt Dagblad

Temaer fra religion.dk

Temaer fra kristendom.dk


 
 
 
 
 
 

Afstemning

Er det i orden at holde kønsopdelte forældremøder i folkeskolen?

Ja
Nej
Ved ikke

 
 
Seneste artikler på Kristendom.dk
- Fasten er en chance for at komme tæt på Gud
- Vi må give afkald på hævnen
Kristne tilbyder meditation i frokost-pausen
Deltag i fastelavnskonkurrence
Mirakuløs medalje skal beskytte mod det onde
Hvad ved vi om spyddet i Jesu side?

 

Nyhedsbrev

Ja tak, send mig dagens nyheder på e-mail


E-mailadresse: