Klokken syv om morgen den 30. juni 1908 ramte noget Tunguska – et ødemarks-område i det russiske Sibirien. Vidner så et skærende lys og hørte et øreskadende brag, der rystede jorden, der kastede store træer til jorden og satte deres grene i flammer. Derefter blev alt lyst – nærmest som en anden sol.

Flere millioner mennesker mærkede efterfølgende effekterne af det, der havde en kraft på cirka 1000 gange atombomben kastet over Hiroshima. 40 kilometer væk fra det formodede center blev folk blæst omkuld. Flere tusinde kilometer væk så man himlen blive oplyst.

I går er det 100 år siden, og forskerne er ikke blevet meget klogere på, hvad der egentlig skete. Det har ellers ikke skortet på gode idéer. En asteroide er det mest populære bud, selvom ingen nogensinde har fundet rester af en asteroide i området. Endsige et hul af en vis størrelse.

Mere fantasifulde teorier har også i ramme alvor været fremlagt: Kunne det være en pludselig brist på en gaslomme i jordens indre? Ud fra den måde, træerne lå spredt, har andre foreslået, at der var tale om en ufo, der var styrtet mod jorden. Nogle har sågar talt om et sort hul i universet, der pludselig viste sit ansigt i den russiske ødemark.

Uheldigvis skulle der gå næsten 20 år, før den første ekspedition blev sendt afsted gennem uvejsomt terræn til hjertet af nedslaget. En chokeret verden kunne i 1927 se billeder af træer mast flade mod jorden i et område svarende til størstedelen af Sjælland. Men derudover var der ikke meget at se. Helt anderledes havde det set ud, hvis eksplosionen var sket seks timer senere, for så havde Jorden nået at dreje sig så meget, at Oslo, Stockholm eller Helsinki var blevet ramt – hvis der altså var tale om en asteroide.