Hertil – og ikke længere. Vatikanet har nægtet filmhold adgang til Santa Maria del Popolo, hvor en del af Dan Browns roman "Engle & Dæmoner" ellers udspiller sig. Turistforeninger og kirkefolk diskuterer nu, hvilken strategi der gavner Rom mest. – Arkivfoto.
-
Andreas Rude |
1. juli 2008
Den Evige Stad forbereder sig på en invasion af succesforfatteren Dan Browns mest trofaste fans. Vatikanet advarer mod Browns bedrageri
KIRKEN I VERDEN
Går turen til Rom i denne sommer, er der en god chance for at løbe på grupper af litterære pilgrimme omkring Peterpladsen, Pantheon og andre af byens kendte attraktioner. Filmatiseringen af den amerikanske forfatter Dan Browns bestseller Engle og dæmoner med Tom Hanks i hovedrollen har skabt ny interesse for det historiske Rom, hvor størstedelen af thrilleren foregår. Men om det er godt for byen, er der langtfra enighed om blandt romerne.
Roms officielle turistbureau håber, at al virakken kan øge strømmen af amerikanske turister, der ellers er gået markant tilbage i den seneste tid på grund af den svage dollar. Rundture i byen a la Engle og dæmoner er allerede sat i system til 56 euro pr. næse, og der er også planer om skattejagter inspireret af romanens plot. Andre frygter, at de samme horder af troskyldige besøgende, der trampede rundt i Paris og Skotland i slipstrømmen på Browns kendteste roman, Da Vinci mysteriet, nu også vil sætte sit præg på Tiberstaden og alvorligt skade dens image.
Rom er trods alt Den Evige Stad og tanken om, at kejsernes, pavernes og kunstnernes storværker skal reduceres til påhæng for en kioskbasker, er næsten ikke til at bære.
Den katolske kirke har blankt afvist at samarbejde med filmselskabet og har nægtet kameraerne og skuespillerne adgang til kirkerne Santa Maria della Vittoria og Santa Maria del Popolo, hvortil Brown har henlagt et par spektakulære mord på kardinaler.
Roms bispedømme har gennem sin talsmand, pastor Marco Fibbi, gjort det helt tydeligt, at man anser Dan Browns forfatterskab som værende under lavmålet, og om at filme i selve Vatikanet har der selvsagt aldrig været tale. Til gengæld må kirken nok leve med, at dens kolde skulder til den storsælgende forfatter vil forstærke indtrykket blandt læserne af, at de blege prælater i Vatikanet har skrækkelige ting at skjule. Men det er næppe den katolske kirkes største bekymring i denne sag
Engle og dæmoner er bygget over samme skabelon som Da Vinci mysteriet med en skræmmende sammensværgelse, hemmelige selskaber, kirkelige intriger, opsigtsvækkende mord og sin egen superhelt i skikkelse af symbolforskeren Robert Langdon, der denne gang redder Peterskirken fra at blive lagt i grus.
Den slags er uskyldigt nok, men ligesom i Da Vinci mysteriet hævder Dan Brown, at Engle og dæmoner bygger på historiske kendsgerninger (til trods for, at bogen rummer talrige elementære fejl, hvad angår Roms topografi, kirkelige procedurer og historiske forløb). Det kunne også være tilforladeligt nok, hvis ikke Brown samtidig havde en forbløffende evne til at forføre sine læsere. Millioner har allerede slugt romanens påstande råt, og endnu flere vil formentlig gøre det efter at have set filmen.
Det bekymrer fagfolk og den mere eksklusive del af turistindustrien, der frygter, at Browns fans udelukkende vil betragte kirkerne, kunsten og kulturen i Rom gennem hans optik og med et slag tilsidesætte generationers faglige forskning. Andre peger mere optimistisk på, at filmen er en chance for at korrigere i det mindste nogle af bogens fejl, alene fordi den bliver indspillet i virkelighedens Rom. Det får vi svaret på i maj 2009, når filmen efter planen får premiere.
Roms biskop, det vil sige pave Benedikt XVI, har hverken udtalt sig om filmen eller bogen og gør det næppe heller. Men den overfladiskhed, der kendetegner Browns værker, og de store kommercielle kræfter, der promoverer dem, bekymrer paven mere end det, at den katolske kirke eventuelt bliver stillet i et dårligt lys.
Religion og spiritualitet er nok på mode i disse år, men skridtet mellem tro og underholdning er også meget kort. Religionen er ligesom kunsten og historien ikke sådan at få styr på, og en god konspirationsteori kan være det universalværktøj, der giver det hele en eller anden form for mening. Men for Benedikt, der bestandig fremhæver kristendommens centrale sandheder, henviser til kirkehistoriens store skikkelser og opfordrer Vesten til at genopdage sin åndelige arv, er det tomme kalorier.
Vi skal leve med vores historie både dens gode og dens dårlige sider og forhåbentlig kan vi lære noget af den undervejs. At jonglere med den efter forgodtbefindende fører kun til selvbedrag. Og det er bedrageriet ikke blodsporene i Vatikanet som er den katolske kirkes største anke mod Brown.
kirke@kristeligt-dagblad.dkAndreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale tendenser i kirkens og troens verden.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad