Lars Henriksen |
2. juli 2008
Op mod hvert andet homoseksuelle par søger i dag en kirkelig velsignelse af deres partnerskab. En officiel blåstempling er dog ikke lige om hjørnet
Mens stadig flere heteroseksuelle vælger en borgerlig vielse, går de homoseksuelle den modsatte vej. Et stærkt stigende antal går nemlig til kirken for at få den særlige velsignelse af deres partnerskab, der blev indført i 1997.
Der findes ingen officielle tal for, hvor mange par der er tale om, fordi velsignelsen ikke har nogen juridisk betydning, men i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske vurderer man, at cirka halvdelen af de 435 par, der sidste år indgik i et registreret partnerskab, har været en tur forbi kirken.
I 1998 kunne Kristeligt Dagblad ellers fortælle historien om, at blot seks homoseksuelle par havde benyttet sig af den dengang helt nye mulighed for en velsignelse. Det fik modstanderne af ordningen til at konkludere, at der slet ikke var brug for den. I 2004 lavede Kristeligt Dagblad selv en opgørelse over antallet af velsignelser og fandt frem til, at der havde været cirka 30 året før. Med det store forbehold, at præster ikke har pligt til at indberette velsignelserne til deres biskop, hvorfor en del ikke var blevet registreret.
I 2008 lyder erfaringerne, at flere end 200 er blevet velsignet, og det er kun naturligt, mener Georg Hinge, der er kirkepolitisk talsperson i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.
– I starten var mange utilfredse med ikke at blive helt ligestillede med heteroseksuelle, men efterhånden har folk taget ordningen til sig, og det er i dag helt normalt at få en kirkelig velsignelse. Homoseksuelle er jo ikke mindre kristne og har ikke mindre brug for kirken end alle andre, siger han.
Står hans fornemmelse til troende, er det nu både halvdelen af de homoseksuelle og de heteroseksuelle par, der vælger en kirkelige velsignelse eller vielse. De er dog forskelligt fordelt ud over landet. Hvor de heteroseksuelle i højere grad vælger en borgerlig løsning i storbyerne, er det netop her, at flest homoseksuelle vælger at gå i kirken. Det handler om graden af tolerance, lyder forklaringen.
Men selvom tolerancen over for homoseksuelle generelt er opadgående, er de ikke på vej til at blive ægteskabeligt ligestillede med de heteroseksuelle, lyder det fra et flertal blandt både præster og politikere. For et halvt år siden svarede 62 procent af landets præster i en undersøgelse nej til at vie homoseksuelle, og ifølge kirkeordfører i Dansk Folkeparti Jesper Langball, blæser de politiske vinde ikke i retning af ligestilling på dette område.
– Jeg støttede det registrerede partnerskab for homoseksuelle, da det kom frem, fordi det gav lige rettigheder til alle. Men et forhold mellem to homoseksuelle er rent lovgivningsmæssigt ikke det samme som et ægteskab, og derfor kan de ikke blive viet i kirken. Det bliver ikke lavet om, før flertallet i Folketinget ændrer sig, siger han.
Samme holdning har biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen. Han får kun et par henvendelser om året fra præster, der vil velsigne homoseksuelle, og mærker ikke et stigende pres hen imod en ligestilling af vielsesritualerne. Han håber heller ikke, at det går i den retning.
– Jeg ønsker bestemt ikke at fordømme homoseksuelle, men min fornemmelse er, at det er ganske få, der gerne vil kirkeligt vies, mens det er ganske mange, der vil gøre oprør imod det, siger han.
henriksen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad