Højskolerne kan give meget mere end et fjumreår

Vi modtager på Vrå Højskole mange unge, der lever i dét, den tyske filosof og pædagog Thomas Ziehe kalder ”Egen verden”. Unge mennesker, der ser verden som en verden, der kun omfatter deres egne få interesser. Fortegnet vil de på et historisk spørgsmål svare: ”Det var før min tid, så det interesserer mig ikke.”

Med eksistentiel vejledning og tæt omgang med andre unge er dannelsen i centrum på højskolerne. Højskolerne er med til at nedbryde denne egen verden-kultur og gøre de unge mere bevidste om sammenhænge og forskelligheder mellem mennesker. Bevidstheden om forskellighed er også med til at gøre de unge mere bevidste om sig selv.

Mange politikere taler ofte om det demokrati, vi har! Jeg har altid syntes, at den formulering er forkert. Noget man har, tager man for givet og bekymrer sig ikke nødvendigvis om det. Det er den opfattelse, der har fået alt for mange til afstå fra at benytte sig af de demokratiske muligheder, vi har i vores samfund.

Med samfundsfornemmelsen mener jeg ikke bare det danske samfund, men det samfund, der udgøres af alle mennesker på denne jord. Vi får i efteråret 15 nepalesiske elever. Jeg glæder mig til at lære dem dansk, men jeg glæder mig ikke mindre til at høre deres version af at gå fra enevælde til demokrati.

”Vi kan ikke huske, hvad vi har lært, men vi glemmer det aldrig”, var engang Vrå Højskoles slogan. Måske var det dannelsen, de dengang tænkte på. Hvem kan definere, hvad det er der præcist har præget ens liv. Men det er ikke nok i dag. Nu hedder det i Vrå ”lyst til at lære”, med en høj faglighed på vores linjer og dannelse som mål.

Højskolerne har som mål ikke blot at ramme det overfladiske, det horisontale, det faglige. Vi vil og kan også nå det dybere, det vertikale, i mennesket. Derfor er vi vigtige for ikke blot det danske arbejdsmarked, men for det danske samfund som helhed. Tro på, at højskolerne kan give unge meget mere end et fjumre år.

Søren Ottzen,
lærer,
Vrå Højskole,
Højskolevej 1, Vrå