Kæmpe billeder af fostre og blodige aborter lagde en dæmper på sommerstemningen i går i København, da Retten til Liv demonstrerede mod fri abort
Den bagende sol, klirrende glas fra cafeerne, blomstrede sommerkjoler og glade mennesker, der lige har fået ferie, præger sommerstemningen på Kultorvet i det indre København. Men sommeridyllen bliver brudt af en stille demonstration mod fri abort.
Fem store bannere på halvanden gange to og en halv meter med billeder af iturevne blodige fostre og aborter, hvor små fingre, ben og arme tydeligt viser, at der er tale om små afbrudte menneskeliv, skal netop få danskerne til at åbne øjnene for de mange daglige aborter på sygehusene rundt i landet.
Mange går bare forbi demonstrationen uden overhovedet at lægge mærke til bannerne. Andre ser de røde og slimede fostre og rynker på næsen, men går videre. Enkelte stopper op, mens en del fra pladsens cafeer er nødsaget til at kigge på demonstrationen, mens de forsøger at nyde frokosten. Til smukke toner af en harmonika sidder to unge mænd og spiser burgere og drikker cola. Selvom de har spist op, er der stadig en hel bunke pomfritter tilbage på tallerkenen. De har begge mistet appetitten. Men på trods af at budskabet er gået ind hos dem, er de begge enige i, at det er for meget med de store billeder.
– Hellere få en abort end et barn, som kvinden ikke ønsker og ikke kan tage sig af. Det er en dårlig sag, og de skulle pakke deres bannere sammen, siger Alah El-Mohbi på 24 år.
Og det er hans 28-årige ven Jakob Hansen helt enig i.
– De skulle hellere vise konsekvensen af, hvad der sker, hvis vi ikke havde fri abort. Der burde være nogen, der viste billeder af et 14-årigt barn, som moderen ikke kan tage sig af, fordi hun er hjemløs. Eller fyren på 20, der er endt på Istedgade med en nål i armen, fordi hans mor ikke kunne tage sig af ham. Det her er tarveligt. Desuden må det føles som et spark i ansigtet for den pige, der har fået foretaget en abort, siger han.
Det er også forholdsvis nyt, at Retten til Liv står med store bannere af små fostre og blodige aborter. Det har foreningen kun gjort en gang før – sidste sommer i Århus. Og foreningens landssekretær, Ellen Højlund Wibe, har da også sine betænkeligheder ved det:
– Min største indvending imod det er, at vi risikerer at dreje kniven rundt i såret på den kvinde, der går forbi og allerede bærer på en tung byrde og smerte på grund af abort. Men vi mener alligevel ikke, at de kvinder skal få os til at lukke munden. Vi hjælper dem ikke ved at fortie sandheden om, at det er et lille menneske, der slås ihjel. Vi ved, at det for nogen kvinder kan være med til at bearbejde skylden og skammen, fordi vi tager deres skyld alvorligt, siger hun og fortsætter:
– Vi vil forstyrre danskerne i deres ”vil ikke se, vil ikke høre”-holdning.
Der er meget få mennesker, som stopper op og kigger på billederne, hvor de også kan læse, at en million ufødte danskere er blevet slået ihjel siden abortloven kom i 1973. En af bænkens hjemløse kommer hen og spørger, om Ellen Højlund Wibe også mener, at voldtægtsofre skal føde deres barn. – Ja, det skal de, svarer hun prompte og forklarer, at barnet er uskyldigt.
Imens går to piger forbi. De er dybt involveret i en samtale og har ikke lagt mærke til de meterstore billeder. De er uenige i, hvad de synes om demonstrationen, men ender med at blive enige om, at det er en god sag at sætte fokus på:
– Jeg havde slet ikke set demonstrationen. Jeg gik lykkeligt forbi. Der er sgu da ingen, der ønsker at få en abort. Hvis kvinder har fået foretaget en abort, er det hårdt nok i sig selv. Det behøver vi ikke store bannere til at minde dem om, siger 27-årige Natascha Errebo, der bliver afbrudt af veninden Therese Wojcik, som også er 27 år:
– Jeg mener, vi skal have fri abort. Men det er fint, at man skaber en debat og tvinger folk til at tage stilling. Abort er i orden, hvis man har taget et velovervejet valg. Det her kan slet ikke støde mig. For nogle gange skal tingene sættes på spidsen, før folk begynder at tænke og diskutere.
Og det er Natascha Errebo alligevel enig i.
– Hvis man vil have en debat, er det her måden. Og så kan det få folk til at huske at bruge kondom, siger hun.
Retten til Liv holder demonstrationen sammen med deres svenske søsterorganisation Menneskerettigheder for Ufødte, som gennem tre og et halvt år har vist billederne til demonstrationer i Sverige. Her har man erfaring med, at folk henvender sig kritisk, men går derfra med en vis forståelse for budskabet.
Og en form for forståelse har 64-årige Annelise Jørgensen også.
– Det er fint, for det kan få de unge til at tænke sig om en ekstra gang, inden de får abort. For det er trods alt levende væsener. Men jeg synes bestemt ikke, vi skal afskaffe aborten. Der er i forvejen mange børn, som slet ikke er ønsket, siger hun og trisser stille og roligt videre.
schnabel@kristeligt-dagblad.dk