60 år i lyst og nød

Kaj Bjerre var en ung mand, man lagde mærke til i Nykøbing Sjælland i 1940’erne. Han var altid aktiv ved FDF-festerne, hvor han optrådte, sang og lavede sketcher, og den et år yngre Inga syntes altid, det var spændende at gå til de fester. Hun talte dog aldrig med ham, skønt de havde gået i søndagsskole sammen – han var så vigtig, syntes hun.

Men så en dag, hvor han havde været til eksamen i fysik, dristede hun sig hen til ham på gaden og spurgte, hvordan det mon var gået. Jo, tak. Kaj havde fået ug og var rigtig i hopla den dag, og kort efter blev Inga inviteret til hans 18-års-fødselsdag – med sin lillesøster på slæb som anstandsdame.

– Min far var indremissionær og streng, og jeg kunne derfor kun se Kaj i smug. På et tidspunkt flyttede jeg sammen med min familie til Næstved, og far foreslog, at Kaj og jeg ikke havde kontakt til hinanden i tre måneder. Vi skulle vise min far, at forholdet kunne holde, husker Inga.

– På dagen, hvor der var gået tre måneder, lå der så et brev til hende – vi skulle vise dem, at det holdt, siger Kaj Bjerre.

Og det gjorde det. I november 2007 fejrede de diamantbryllup. Med til festen var parrets tre børn, seks børnebørn og to oldebørn – ialt 100 gæster.

– Men vi levede ikke sammen, før vi blev gift i 1947. Far havde aldrig tilgivet mig, hvis jeg var blevet med barn. Så det turde jeg bestemt ikke, husker Inga Bjerre.

Ægteskabet har også været et arbejdsfællesskab, idet Kaj Bjerre i mange år drev en farvehandel, hvor Inga var medhjælpende hustru, og netop den kombination har været parrets største udfordring, mener de i dag.