Kærlighedens anatomi

Andre mere eller mindre valide forskningsresultater peger på, at kærlighed i virkeligheden kan koges ned til noget så basalt som lugt, og at vi ganske enkelt ender med at slå os ned med den person, hvis kropsduft generer os mindst. Andre resultater igen foreslår, at årsagen til forelskelsen skal findes i ansigtets form. Her er ideen den, at vi tiltrækkes af de mennesker, hvis træk ligner vores egne mest altså mennesker, der synes os mindst fremmede.

Vi vil gerne gerne have, at forelskelsen og valget af partner er baseret på 80 procent romantik og 20 procent praktik. Men i praksis forholder det sig nok snarere omvendt. Når vi finder den person, vi gerne vil etablere os med og have børn med, er det, fordi vi selv er klar, og fordi vi har fundet en partner, som fysisk genetisk lever op til vores forestillinger og som kulturelt og uddannelsesmæssigt passer til os. Det er ikke særligt populært at sige, men det er altså typisk sådan, det fungerer, siger parterapeut Martin Østergaard.

Og han er ikke alene om det budskab. Forsker Julie Kronstrøm Carton fra Instituttet for Fremtidsforskning tilføjer, at det heller ikke er tilfældigt, hvornår i vores liv lynet slår ned, og vi forelsker os.

Det er ikke noget, vi har lyst til at høre, men det er jo påfaldende, at vi lige falder over den rigtige på det rigtige tidspunkt. Det er sjældent, vi slår os ned med den første folkeskolekærlighed, med gymnasiekæresten eller ham, vi datede på universitetet. Vi løber først ind i den helt rigtige kærlighed, når vi selv føler os modne, klar til at få børn og har fået nogenlunde styr på uddannelse og økonomi. Så vi må nok se i øjnene, at det ikke kun handler om forelskelse, men også om praktisk timing, siger Julie Kronstrøm Carton.

Og de betragtninger findes der dokumentation for. Michael Svarer, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, har forsket i, hvornår mænd og kvinder indgår i et længerevarende forhold. Og han har fundet ud af, at det langtfra er tilfældigt, hvornår vi forelsker os, men at etableringen af et forhold i vid udstrækning bestemmes af den uddannelse, vi har valgt. Jo længere uddannelse, jo længere venter vi med at forpligte os. De ufaglærte vælger således at indgå i et længerevarende forhold i en tidlig alder. 50 procent i denne gruppe gifter sig eller flytter sammen med en kæreste, når de er omkring 23 år. Anderledes er det for dem med en længerevarende uddannelse. Her venter 50 procent, til de er i slutningen af tyverne eller starten af trediverne, før de slår sig ned.

Det viser vel i hvert fald, at der er andet end blot romantik på spil, når vi forelsker os, lyder den forsigtige konklusion fra økonomen.

Når vi alligevel er så forhippede på at fastholde den romantiske fortælling om vores forhold, skyldes det vores kulturhistoriske baggrund, siger præst og familierådgiver Lene Østergaard.

Det 19. århundrede indvarslede et skift i vores åndshistorie og et opbrud med gamle traditioner. Romantikken blev et opgør med bondekulturen og et opgør med det fornuftsbaserede og arrangerede ægteskab. I stedet for praktik og fornuft var det de store og intense følelser, der blev idealet for det gode parforhold. Og den opfattelse ligger fortsat dybt i vores kærlighedssyn, siger Lene Østergaard.

Det betyder dog ikke, at vi ikke inderst inde er klar over, at kærligheden kræver mere end bare følelser for at overleve i det lange løb. Vi ved godt, at den varige kærlighed også må indeholde fornuftsbaserede elementer for eksempel kompatible indstillinger til, hvordan hverdagen skal udformes, og børnene skal opdrages vi vil bare helst ikke forholde os til det, lyder det fra præsten.

Når forelskelsen klinger af, skal der være noget, der kan tage over. Der skal være nogle andre interesser og fællesskaber, som kan føre kærligheden videre. Det ved vi godt, vi er bare ikke så meget for at tale om det, fordi det er uromantisk. Og det er en stor del af forklaringen på, at så mange oplever at blive skuffede i deres forventninger til ægteskabet. De har ikke set ud over forelskelsen og romantikken, siger Lene Østergaard.

Men hvad så, når vi har fundet partneren, etableret os og fået børn? Hvilken rolle spiller romantikken så? Er det her, kærligheden står sin egentlige prøve, eller handler det fortsat mest om praktik? Ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet er der i hvert fald en række faktorer andre end romantikken som statistisk spiller ind på parforholdets holdbarhed. Ægteskab er for eksempel en stabiliserende faktor, men også en række andre forhold har stor betydning. Hvis der er børn fra et tidligere forhold, er der større sandsynlighed for, at forholdet går i stykker, end hvis der ikke er børn fra et tidligere forhold. Ligesom der også er sammenhæng mellem antallet af tidligere forhold og holdbarheden af det aktuelle forhold. Jo færre man har delt seng og bord med, jo større sandsynlighed er der for, at forholdet holder.

Men selvom der måske er mere praktik og statistik end romantik i et forhold, så er troen på kærligheden intakt også når det går galt. Sådan lyder det fra samlivsekspert og parterapeut Ingrid Ann Watson, der peger på, at vi har brug for troen på kærligheden for at kaste os ud i et forhold.

Det er fascinerende at se, hvordan kvinder, der er indgået i et nyt forhold med en fraskilt mand, for eksempel helt kan udviske betydningen af hans tidligere forhold. Han har godt nok været sammen med sin tidligere kone i 15 år og har tre børn med hende, men det var ikke ægte kærlighed. Ifølge den nye kone har han først fundet den ægte kærlighed med hende. Det kan måske lyde arrogant, men i virkeligheden er det jo også en overlevelsesstrategi, der gør, at vi kan blive ved med at tro på den store kærlighed, siger Ingrid Ann Watson.

Og samlivseksperten mener, at eksemplet er meget sigende for, hvordan moderne mennesker tackler kærligheden.

For selvom vi måske godt er klar over, at vi i højere grad slår os ned på grund af den rigtige timing, og at vores valg af partner afhænger af andre ting end bare hovedkulds forelskelse, så holder vi stædigt fast i tanken om amorinerne og den store kærlighed. Ligesom vi på trods af brud og skilsmisser stadig tør tro på den ægte kærlighed og den eneste ene.

Og heldigvis for det, lyder det fra Ingrid Ann Watson.

Langt de fleste af os har jo lyst til at mærke og give os hen til den store overvældende kærlighed. Vi vil den stadig, selvom den kan gøre ondt, være besværlig og gå i stykker. Vi vil den, fordi forelskelsen og kærligheden føles så fantastisk og giver vores liv mening og energi. Og det er, uanset hvor mange dele praktik og genetik og hvor mange dele romantik den består af, siger hun.

Derfor er det nok også de færreste, der vil tage imod tilbuddet fra det amerikanske datingbureau ScientificMatch. For hvem vil når det kommer til stykket skifte forelskelsens frydefulde faser ud med et dna-baseret match i en databank eller erstatte det første kys med en spytprøve på en vatpind?

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk