DET VIL VÆRE fortvivlende, hvis den vestlige verden lader interventionen i Irak og dens problematiske følger sætte en bremse for nødvendige humanitære indgreb. Det kan ikke være rigtigt, at verden stiltiende skal bevidne, at regimer uhindret kan bruge massemord for at nå deres mål.

I den aktuelle sag står realpolitik over for idealpolitik. Kina har med et kynisk forsøg på at sikre sig adgang til Sudans oliekilder og gasforsyninger tilbudt Sudan støtte ved at bruge sit veto i FN’s Sikkerhedsråd og ved at udvande alle resolutioner om Darfur, som FN har vedtaget. Noget tyder heldigvis på, at Kina efter massivt internationalt pres og trusler om boykot af De Olympiske Lege er ved at ændre holdning, så hensynet til olie ikke i samme grad står over den moralske forpligtelse til at modvirke, hvad USA har betegnet som et folkedrab. Men selv uden Kinas aktive bistand kan der gøres mere end i dag. FN’s Sikkerhedsråd og ikke mindst EU kan gennemføre strammere sanktioner imod Sudan. Den Internationale Straffedomstol kan få fuld og udelt opbakning af FN’s Sikkerhedsråd til at forfølge Sudans forbrydere. Og hvis de lande, der har lovet at levere soldater, udstyr og helikoptere, opfylder deres oprindelige løfter, vil meget være nået.

I SLUTNINGEN AF maj berettede det britiske dagblad The Independent om den totale udslettelse af en by med 30.000 indbyggere i det sydlige Sudan. Den etniske udrensning skete, til trods for at 300 FN-soldater var sat til at forhindre det. Tragedien overgår den etniske udrensning i den bosniske by Srebrenica i 1995, der dengang fik det meste af den vestlige verden til vågne op. Men nu sker det i Afrika, og der gøres knap anskrig. Der bør råbes højt over Darfurs fortvivlende skæbne.

Afbrændingen af landsbyer, bombningen af skoler og den systematiske voldtægt af piger og kvinder vil fortsætte, hvis verden ikke griber ind.

bjer