Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen 10 gode koncerter på Copenhagen Jazzfestival til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

10 gode koncerter på Copenhagen Jazzfestival

Christian Munch-Hansen anbefaler blandt andet Ornette Coleman, Wayne Shorter og Paul Bley. -

- Collage/PR

Kommenter Hold mig opdateret

Kristeligt Dagblad har bedt forfatter til jubilæumsbogen 'By af jazz', Christian Munch-Hansen, om at anbefale 10 kunstnere på Copenhagen Jazz Festival 2008, der gik i gang fredag

Når Copenhagen Jazzfestival 2008 blæses i gang i dag, venter ti dage med cirka 900 koncerter på 100 forskellige spillesteder i København.

Forfatteren til jubilæumsbogen 'By af jazz', Christian Munch-Hansen, anbefaler her ti koncerter.

Superstjernerne

Årets festival har ifølge Christian Munch-Hansen formået at lokke et par vaskeægte legender inden for jazzen til København.

Annonce
Tilmed et par legender, der kommer til Danmark ekstremt sjældent.

- For det første er der saxofonisten Wayne Shorter, der er en af de største nulevende saxofonister. Han har trods mange år på scenen hele tiden formået at bevæge sig musikalsk, og han er en meget dygtig musiker og original komponist, som jeg ser meget frem til at skulle se, lyder det fra Christian Munch-Hansen.

- Den anden er Ornette Coleman, der måske er en endnu større nulevende legende end Wayne Shorter. Han var i sin tid den, der satte skub i hele avantgarde-scenen og den såkaldte ”free-jazz”, og han bliver enormt spændende at se, siger han.

Wayne Shorter Quartet - Operaen, 6. juli kl. 20.00
Ornette Coleman - Det Kongelige Teater, Gamle scene, 8. juli kl. 20.00

Klassisk jazz

Inden for den klassiske jazz anbefaler Christian Munch-Hansen saxofon-trioen 'Saxophone Summit' med Joe Lovano, Dave Liebman og Ravi Coltrane.

- Det er jazz-musikere, der har traditionen siddende dybt inde i lårmusklen. Det er musik med et solidt tag i jazzens amerikanske rødder, siger han.

Saxophone Summit - Tivoli, Glassalen, 7. juli kl. 20.00

Den eksperimenterende scene

I den modsatte ende af skalaen anbefaler jazz-forfatteren danske 'Gangstajazz', med den herboende amerikanske rapper Luther Thomas i spidsen, og den japanske kunstner Kazuhisa Uchihashi med band.

- Luther Thomas har stor karisma og han er kendt for at turde eksperimentere. Det er meget autentisk og altid lige fra hjertet, når han spiller, siger Christian Munch-Hansen.

- Med hensyn til Kazuhisa Uchihashi og hans trio, så kender jeg dem faktisk ikke. Men jeg ved, at det er ekstremt avantgarde, hvor de blandt andet vil spille på nogle mærkelige instrumenter undervejs, og sikkert også spille på dem på en mærkelig måde. Det er forhåbentligt et band, som jeg bliver klogere af at se på, fortsætter han.

Gangstajazz - færgen M/S Stubnitz, 9. juli kl. 22.00
Kazuhisa Uchihashi - færgen M/S Stubnitz, 10. juli kl. 22.00

Solister

Inden for den rendyrkede solistgenre glæder Munch-Hansen sig til at se solopianisterne Antonello Salis og Paul Bley.

- Der er tale om en helt speciel genre, der er meget sofistikeret, og hvor pianisten dybest set sidder og spiller helt frit fra leveren. Antonello Salis er en fri og eksperimenterende performer, der ud over at synge generelt er lidt af en sprællemand på scenen. Han kan finde på at sidde og banke på siden af klaveret eller stikke hele hånden ned i selve klaveret og spille direkte på strengene, siger jazz-forfatteren.

- Paul Bley er en af de største jazzpianister overhovedet siden 1960'erne. Han er en meget kontroversiel musiker, som konstant har formået at udvikle sig. Han har en kultmæssig status, fordi han på en gang er opfindsom, firkantet og radikal. Han er og bliver ikke populær i folkelig forstand, men der er generelt stor respekt om hans kunst, lyder det fra Christian Munch-Hansen.

Antonello Salis - Skuespilhuset, Foyerscenen, 9. juli kl. 17.00
Paul Bley - Skuespilhuset, Store Scene, 9. juli kl. 20.00

Danske musikere

Christian Munch-Hansen ser frem til, at festivalen i år har fået et par nyere spændende danske navne med i programmet. Her anbefaler han sangerinden Sidsel Storm med band, bandet 'Blake Tartare' og Jakob Bro Nonet.

- Sidsel Storm er et nyt dansk navn, der for nylig har udgivet sit første album. Hun har en god stemme og et godt band bag sig, der bliver spændende at høre, siger han.

- Et andet frisk pust på den danske jazzscene er ”Blake Tartare” med den amerikanske saxofonist Michael Blake i spidsen. De er gode til at lade sig inspirere af andre af andre musikscener, og de formår at blande det ind i jazzen på en meget succesfuld og interessant måde.

- Jakob Bro, der ellers er kendt som en meget minimalistisk musiker, stiller i år op med en hel nonet (nimandsorkester, red.) bag sig. Han er en ung dansk guitarist med vind i sejlene, og han har fået tildelt et spændende projekt, hvor han har fået til opgave at komponere noget musik specifikt til denne jazz-festival. Det er rå musik, hvor der spilles meget frit, og hvor han giver sine musikere meget lang snor, og det glæder jeg mig enormt meget til at skulle se, slutter Christian Munch-Hansen.

Sidsel Storm med band - storcentret Fields 6. juli kl. 13.00
Blake Tartare - Vor Frue Plads 7. juli kl. 17.00
Jakob Bro Nonet - Copenhagen Jazz House 12. juli kl. 21.30

Tilføj selv dine anbefalinger ved at kommentere artiklen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​