Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Paven vil have mere eksorcisme til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paven vil have mere eksorcisme

– Eksorcisme har intet at gøre med de klicheer, vi ser på film. Når kirken i dag uddriver djævle, finder det sted med bønner om befrielse fra det onde, sådan som det også er tilfældet i bønnen fadervor, siger den tyske bispetalsmand Christoph Goldt. –

- Maurizio Brambatti/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Tyske biskopper er splittede i synet på eksorcisme på grund af gammel sag om dødsfald

IFØLGE PAVE BENEDIKT XVI udsættes verden i stigende grad for en dæmonisering, og flere og flere mennesker søger nu hjælp hos den katolske kirke, fordi de tror, at de er besatte af Djævelen.

Som reaktion herpå vil Vatikanet nu uddanne 3000 nye eksorcister, som skal sættes ind i kampen mod Djævelen overalt på jordkloden.

Benedikt XVI har aldrig selv lagt skjul på, at han betragter Djævelen som en reel skikkelse, og paven opfordrer alle katolske biskopper til at ansætte eksorcister i deres stifter.

I en række lande som for eksempel Italien og Spanien, hvor befolkningen er overvejende katolsk, har mange kirker allerede for længst engageret eksorcister. I Polen har præsten Andrzej Trojanowski nu ligefrem planer om at oprette et specielt eksorcistcenter, som skal hjælpe folk, der mener, de er besatte af dæmoner eller ånder.

Annonce
Andrzej Trojanowski er især bekymret over den popularitet, som spåkoner, troldmænd, hekse og esoteriske grupper for tiden nyder godt af.

– Magiske ritualer kan åbne for kanaler, som Djævelen kan gennemtrænge, siger Andrzej Trojanowski til det polske blad Gazete Wyborcza.

I andre lande har pavens opfordring skabt debat. Den heftigste diskussion finder sted i Tyskland, hvor en mere end 30 år gammel sag om eksorcisme endnu ikke er glemt. I 1976 døde studenten Anneliese Michel af sult efter flere ugers intensiv eksorcisme. Kvinden led af epilepsi, men i stedet for at tilkalde lægehjælp havde forældrene søgt hjælp hos to præster, der skulle drive Djævelen ud af hende. Både forældre og præster fik betingede domme for manddrab, og sidenhen har den katolske kirke i Tyskland taget afstand fra eksorcisme.

DEN KATOLSKE biskopkonference i Tyskland er stadig officielt imod eksorcisme, og derfor tøver flertallet af de tyske biskopper nu med at følge pavens opfordringer til at ansætte eksorcister.

Biskopkonferencen meddeler, at der ikke er noget behov for eksorcisme i Tyskland. Virkeligheden i de katolske stifter ser imidlertid anderledes ud. Kirker landet over får flere og flere henvendelser fra folk, der føler sig besatte af djævle og dæmoner.

Rent faktisk er biskopperne ikke så enige, som de udadtil giver indtryk af. For eksempel betragter Hamburgs biskop, Werner Thissen, eksorcisme som middelalder-overtro, og Eichstätts stedfortrædende biskop, Johann Limbacher, har forbudt en pensioneret præst at udføre eksorcisme, mens stiftet Paderborn derimod har meddelt, at der er blevet udført flere eksorcismer i stiftet med biskop Hans-Josef Beckers tilladelse.

Journalist Marcus Wegner fra den store tv-kanal WDR har også kunnet afsløre, at Augsburgs biskop, Walter Mixa, tillader eksorcisme i sit stift.

– Eksorcisme finder sted hver dag i Tyskland, siger Marcus Wegner, der har lavet en omfattende research på området.

– I Sydtyskland bruges eksorcisme langt mere end i nord, siger journalisten.

Biskop Walter Mixas talsmand, Christoph Goldt, kommenterer afsløringerne på følgende måde:

– Eksorcisme har intet at gøre med de klicheer, vi ser på film. Når kirken i dag uddriver djævle, finder det sted med bønner om befrielse fra det onde, sådan som det også er tilfældet i bønnen fadervor. Ved hver eneste barnedåb bliver der udtalt en eksorcismebøn, der skal redde barnet fra det ondes magt, siger Christoph Goldt.

Journalist Marcus Wegner har selv har været til stede ved ni djævleuddrivelser, og han kan ikke se mange lighedspunkter med de bønner, der bliver sagt ved normale barnedåb.

– Der bliver stænket vievand på de personer, der skal eksorciseres, og præsten taler direkte til den djævel eller dæmon, han forsøger at uddrive, siger Marcus Wegner.

Ifølge Vatikanet må præsterne kun foretage eksorcisme, når læger har fastslået, at personen ikke er psykisk syg.

Denne regel overholdes tilsyneladende i stiftet Paderborn. Ägedius Engel, der er talsmand for biskoppen, meddeler, at stiftet kun giver tilladelse til eksorcisme, hvis ritualet kan finde sted i en læges nærvær.

– Vi kan kun behandle så vanskelige tilfælde i samarbejde med læger. Befrielsen fra det onde har været del af kirken de seneste 2000 år, og det har ikke noget at gøre med shamanske besværgelser af djævelen, siger Ägedius Engel.

Alligevel har Marcus Wegner kendskab til mange tilfælde, hvor præsterne udfører eksorcisme på en person uden at kontrollere, om vedkommende er blevet undersøgt af en læge eller psykiater.

– Det er et stort problem, for mange af de mennesker, der tror, de er besatte af Djævelen, har været udsat for seksuelle overgreb som børn. I de tilfælde er det naturligvis vigtigt, at man ikke gør deres situation værre med hjælp af religiøse ritualer, siger Marcus Wegner.

Den katolske lægmandsorganisation ”Vi er også kirken”, der er kendt for at være kritisk over for Vatikanet, forlanger, at den katolske kirke officielt tager afstand fra eksorcisme.

”Den katolske kirke bør gøre op med en tankegang, der har rødder tilbage i middelalderen,” skriver organisationen i en pressemeddelelse.

dachs@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock