Medlemmer af Det Etiske Råd og læger er delte om, hvorvidt unge piger skal have adgang til abort uden forældrenes vidende
Det er godt at have sine forældre at tale med, hvis man er under 18 år og uønsket gravid, men skal forældrene have det afgørende ord, når det gælder, om pigen skal have abort eller ej? Og skal man, måske i strid med pigens ønske, informere forældrene om graviditeten – det er ikke alle forældre og børn, der har det bedste forhold.
Loven siger, at forældre til piger under 18 år skal godkende en svangerskabsafbrydelse, mens de omvendt ikke kan tvinge deres datter til at få foretaget en abort. Med andre ord kan de bestemme, at pigen skal gennemføre en graviditet og føde et barn. En ny ph.d.-afhandling fastslår imidlertid, at loven er i strid med internationale konventioner og en krænkelse af pigernes menneskerettigheder. Hverken Det Etiske Råd, politikerne eller de danske gynækologer har endegyldigt gjort deres holdning til spørgsmålet op. De fleste er dog interesserede i at få vendt alle aspekter.
Formanden for Det Etiske Råd, professor Peder Agger, understreger, at rådet aldrig har drøftet spørgsmålet, men han er overbevist om, at det er et emne, rådet er delt i.
– For det er et ægte dilemma. På den ene side er der den unge kvindes integritet og på den anden side spørgsmålet om, hvorvidt hun skal stå alene med det. Personligt mener jeg, at vi bør lempe reglerne, ikke mindst hvis de er i strid med internationale konventioner. Pigerne bør selv have det sidste ord, og vil de ikke tale med deres forældre, kan man på anden vis sikre, at der er nogle voksne, der tager hånd om dem. Det kender vi fra Sverige, hvor unge skal have en person over 18 år med sig ved et abortindgreb, siger han.
Næstformanden i rådet, praktiserende læge Lotte Hvas, mener, at de eksisterende regler er hensigtsmæssige, idet de sikrer, at piger, der af flovhed eller angst for at gøre deres forældre kede af det, alligevel får talt med forældrene om aborten.
– Jeg mener, det må være en menneskerettighed at have sine forældre involveret i en abort, men spidser det virkelig til i nogle familier, hvor pigerne risikerer udstødelse eller det, der er værre på grund af etnicitet eller religion, skal hun have mulighed for at få tilladelse i abortsamrådet, som vi jo allerede har det i dag. Hver gang man giver nogen et frit valg, lades de også meget alene, siger Lotte Hvas, som dog erkender, at der er et principielt paradoks i, at de unge i andre alvorlige spørgsmål har selvbestemmelse ned til 15-års-alderen.
Dr.theol. og direktør for Søren Kierkegaard Forskningscentret Niels Jørgen Cappelørn er ligeledes medlem af Det Etiske Råd, og han mener, det bedste er, at forældrene er involverede. Han peger blandt andet på, at man skal være varsom med ikke at lægge for stort et ansvar på unge i en lavere og lavere aldre. Omvendt mener han, at de nuværende muligheder for dispensation for piger, der ikke ønsker at involvere forældrene, måske er for stramme og bør lempes. Derfor vil han gerne drøfte spørgsmålet nærmere. Det sammen vil et andet rådsmedlem, valgmenighedspræst Morten Kvist.
– Der er behov for en juridisk udredning om, hvorfor der er dette skisma, hvor børn over 15 år selv kan træffe beslutning om, de ønsker livsforlængende medicin eller ej og på den anden side skal være 18 år for at få foretaget en abort. Jeg mener også, det er relevant for Det Etiske Råd at kigge nærmere på sagen.
Næstformand for de danske fødselslæger og gynækologer, overlæge Charlotte Hasselholt Søgaard fortæller, at selskabet nu vil tage spørgsmålet op. Personligt mener hun, der er behov for en lovændring.
– Det er forkert, at de unge kan sige nej til at modtage blod, men ikke nej til et barn. Jeg savner en begrundelse for, hvorfor de er umyndiggjorte i lige præcis dette tilfælde, når de i mange andre sundhedsmæssige sammenhænge selv kan tage stilling fra 15-års-alderen, siger hun.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk