Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Abortlov strider mod menneskerettighederne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Abortlov strider mod menneskerettighederne

Unge over 15 år er gamle nok til at nægte behandling for anoreksi, men de skal stadig spørge forældrene om lov til adoption. -

- Stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Børn over 15 år skal spørge forældrene om lov, hvis de vil have en abort. Det er i strid med internationale konventioner, mener forskere

Anoreksipiger kan få lov at sulte sig ihjel, og børn på 15 år har lov at sige nej til livsforlængende behandling, uden at deres forældre kan gøre noget. Men når det gælder provokeret abort, skal man have sine forældres tilladelse, indtil man er 18 år, og det er i strid med såvel kvinde- som børnekonventionerne samt ikke mindst menneskerettighederne.

Det er konklusionen i en ph.d.-afhandling, der netop er forsvaret af jurist Janne Rothmar Herrmann på Københavns Universitet.

– Den formynderiske tankegang er der for længst gjort op med på andre områder, og ifølge sundhedsloven har børn over 15 år selvbestemmelse. Men lige præcis når det gælder abort, skal de altså have tilladelse fra forældrene, siger Janne Rothmar Herrmann.

Hvert år søger mellem 50 og 70 piger om at få tilladelse til abort uden deres forældres medvidende, og de fleste får denne tilladelse, idet abortsamrådene vurderer, at pigerne af religiøse eller etniske årsager ellers risikerer at lide fysisk eller psykisk overlast eller bliver udstødt af deres familie. Men i de seneste mange år har omkring 12 piger hvert år fået afslag og har måttet bede forældrene om lov, til trods for at de ikke ønskede at indvi dem i graviditeten. Sidste år var der sågar en 16-årig, hvis mor ikke ville give tilladelse til abort og forlangte, at datteren skulle gennemføre svangerskabet. Pigen endte dog med at få en abort, fordi Abortankenævnet omgjorde moderens beslutning.

Annonce
– Menneskerettighederne gælder også for børn, og vil man lave indgreb i børne- og kvindekonventionerne, der begrænser børns reproduktive rettigheder, er det nødvendigt at begrunde nødvendigheden – og det er svært at se det nødvendige her, siger Janne Rothmar Herrmann.

Tilhængerne af 18-årsgrænsen begrunder det blandt andet med, at pigernes forældre skal inddrages, så børnene ikke går alene med de svære tanker om en abort. Men det kan også virke modsat, påpeger professor i sundhedsret Mette Hartlev. Hun henviser til, at der hvert år er unge piger, der beder om meget sene provokerede aborter - måske fordi de længe har fortrængt graviditeten i angst for forældrenes reaktion.

– Jeg mener klart, det er i strid med menneskerettighederne. Der er tale om unge, som har ret til prævention i diskretion. De risikerer at få ødelagt deres liv, hvis de ikke selv kan træffe en så vigtig beslutning og ikke har adgang til uvildig information uden at få deres forældre indblandet, siger Mette Hartlev.

Hun mener, at pigerne skal have selvbestemmelse, når det gælder abort, så forældrene ikke kan blokere for indgrebet, men forældrene kan blive informerede, hvis den unge tillader dette.

– Sådan gør man med andre alvorlige ting. Hvis en 16-årig får konstateret en hjertelidelse, er det ham selv, der siger ja til behandlingen, men man informerer forældrene.

Helt omvendt ser landssekretær Ellen Højlund Wibe i Retten til Liv på det:

– Hvis man er 15 år, er man ikke moden nok til at tage en beslutning om liv og død. Grænsen er på 18 år, og det skal vi fastholde, særligt ved noget så livsgrundlæggende som abort. De unge piger kan ikke overskue konsekvenserne af det, og derfor skal vi ikke fratage forældrene retten til at tage hånd om deres børn, siger hun.

Ellen Højlund Wibe mener desuden, man bør overveje, om forældre skal have samme ret til at bestemme over deres børn ved andre behandlinger end abort.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Abortlov strider mod menneskerettighederne

Vilhelm, publiceret d.05/07 15:39 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Abortlov strider mod menneskerettighederne
Menneskerettighederne er vor tids lovreligion. Hvad skal vi efterhånden med Folketing og lovgivning, når vi har disse skriftkloge menneskerettigheds-fluekneppere der altid kan afgøre hvordan ethvert af livets spørgsmål skal behandles?
Del Link
flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​