Anoreksipiger kan få lov at sulte sig ihjel, og børn på 15 år har lov at sige nej til livsforlængende behandling, uden at deres forældre kan gøre noget. Men når det gælder provokeret abort, skal man have sine forældres tilladelse, indtil man er 18 år, og det er i strid med såvel kvinde- som børnekonventionerne samt ikke mindst menneskerettighederne.

Det er konklusionen i en ph.d.-afhandling, der netop er forsvaret af jurist Janne Rothmar Herrmann på Københavns Universitet.

– Den formynderiske tankegang er der for længst gjort op med på andre områder, og ifølge sundhedsloven har børn over 15 år selvbestemmelse. Men lige præcis når det gælder abort, skal de altså have tilladelse fra forældrene, siger Janne Rothmar Herrmann.

Hvert år søger mellem 50 og 70 piger om at få tilladelse til abort uden deres forældres medvidende, og de fleste får denne tilladelse, idet abortsamrådene vurderer, at pigerne af religiøse eller etniske årsager ellers risikerer at lide fysisk eller psykisk overlast eller bliver udstødt af deres familie. Men i de seneste mange år har omkring 12 piger hvert år fået afslag og har måttet bede forældrene om lov, til trods for at de ikke ønskede at indvi dem i graviditeten. Sidste år var der sågar en 16-årig, hvis mor ikke ville give tilladelse til abort og forlangte, at datteren skulle gennemføre svangerskabet. Pigen endte dog med at få en abort, fordi Abortankenævnet omgjorde moderens beslutning.

– Menneskerettighederne gælder også for børn, og vil man lave indgreb i børne- og kvindekonventionerne, der begrænser børns reproduktive rettigheder, er det nødvendigt at begrunde nødvendigheden – og det er svært at se det nødvendige her, siger Janne Rothmar Herrmann.