Thorsten Asbjørn Lauritsen |
8. juli 2008
Ateistisk Selskab er ved at udvikle ikke-religiøse ritualer, så danskere kan blive budt velkommen til livet, indgå parforhold og sige farvel uden kirkens indblanding
Ikke kun troende mennesker har brug for at markere betydningsfulde overgange i livet. I Ateistisk Selskab har man således nedsat et ceremoniudvalg, der skal udvikle nye ritualer til barnets navngivning, overgangen fra barn til voksen, indgåelse af ægteskab og begravelse. De nye ritualer udfordrer bevidst folkekirken og andre trossamfund på et af deres kerneområder, nemlig som ramme om livets store overgange.
– Vi vil udbyde det samme varesortiment som trossamfundene, så der er et reelt alternativ for alle dem, der ikke tror på nogen gud eller religiøs magt, siger Jonathan Szpirt, næstformand i Ateistisk Selskab.
På den måde ser ateisterne en mulighed for at få nye kunder i butikken.
– En stor del af folkekirkens nuværende medlemmer er at betragte som ”økonomiske medlemmer.” Folk, der ikke tilslutter sig trosgrundlaget, men udelukkende er der, fordi de skal bruge kirken til dåb, vielse og begravelse. Hvis de kan få øje på et alternativ, hvor de ikke skal sige ”ja” til en religiøs pakke, vil de vælge det, siger han med overbevisning.
Dermed satser ateisterne på, at det fremover bliver nemmere for danskerne at forlade folkekirken. Tidligere har ateisterne også kæmpet for – og haft held til – at få gravpladser uden for kirkens traditionelle område.
Fra kirkelig side mødes ateististernes nyeste tiltag med hovedrysten.
– Helt ærligt, så tror jeg, at ateisterne tænker for ringe om folkekirken og dens medlemmer. Folk er ikke blot medlemmer, fordi de skal have et barn døbt, eller fordi de skal vies, men fordi de føler, at kirken tilbyder en vigtig eksistentiel og religiøs dimension, siger biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen.
Han mener, at ateisternes jagt på ritualer blot bekræfter bevægelsens udadgående aktiviteter i disse år, hvor de kommer til at få en form for religiøs karakter, selvom de egentlig efterstræber det modsatte.
Den udlægning kan også Haderslevs biskop, Niels Henrik Arendt, skrive under på:
– Noget tyder på, at ateisterne i stigende grad opfatter sig som religiøse. De kæmper for ateistiske kirkegårde og nu også ritualer, siger han.
Ateistisk Selskab afviser biskoppernes kritik. Selskabet går ikke efter juridisk bemyndigelse til at forestå vielser ad de nuværende kanaler.
– I så fald skal vi søge optagelse som trossamfund, og det strider mod hele vores grundlag. Vi har intet at gøre blandt religionerne, siger Jonathan Szpirt og betoner vigtigheden af, at ægteskabsjuraen ikke forbliver et folkekirkeligt anliggende i Danmark.
I stedet for at søge godkendelse som trossamfund arbejder ateisterne nu på at uddanne deres egne særlige ceremonimestre, som kan udføre de nye ritualer, og som samtidig kan yde rådgivning og ekspertviden. Efter planen vil de første ceremonier være klar allerede i år.
I både Norge og England har ateister allerede udviklet tilsvarende ritualer.
kirke@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad