Det er spændende, at interessen for denne inskription er nået til de danske medier. Den bredere forskningsverden begyndte at beskæftige sig med den i foråret 2007, og jeg har kommenteret de artikler, der er kommet, i en række blogindlæg (det seneste http://pergament.blogs.ku.dk/2008/05/03/gabriels-abenbaring-igen-igen/).

Omkring nytår offentliggjorde jeg også http://www.sorenholst.dk/gabriels-syn.doc.

Det kedelige ved den aktuelle vinkling af historien i pressen er, at alle er optaget af, hvad der ikke står, eller hvad der måske kan læses i de mere beskadigede dele: Dér hvor Israel Knohl læser "By three days: Live!", tror jeg fx ikke, man kan komme en sikker oversættelse af det hebraiske nærmere end "… tre dage. Det er … ", for teksten er i stykker både før og efter det med de tre dage.

En mere seriøs (men knap så sensationel) tilgang ville være at lægge vægt på det, der faktisk kan læses: Teksten er en slags profet- eller åbenbaringstekst som bl.a. ved hjælp af citater fra Det Gamle Testamente fortæller, at Gud i nær fremtid vil gribe ind og redde det jødiske folk fra dets vanskeligheder. Det er ikke spor sensationelt eller chokerende, at den slags forventninger fandtes på Jesus' tid, men testen er med til at give os et lidt klarere billede af, hvilke religiøse forhåbninger, der fandtes blandt datidens jøder -- og dermed også, hvordan det går til, at disciplene i Det Nye Testamente siger om Jesus, at "Vi havde ellers håbet at det var ham der skulle befri det jødiske folk".

Hej

Det er helt rigtigt set, at den passage fra Haggajs bog kap. 2, som inskriptionen citerer, også bruges i Hebræerbrevet.

Både Hebræerbrevets forfatter og den person, der skrev "Gabriels Åbenbaring", opfattede verset i Haggaj som et løfte fra Gud om at gribe ind i verdens gang. Den kristne forfatter til Hebræerbrevet tænkte selvfølgelig på Jesus, når han talte om guddommelig indgriben. Men der er intet der tyder på, at den der skrev Gabriels Åbenbaring, har været kristen eller overhovedet kendt til kristendommen eller til Jesus eller hans opstandelse.

Mht. det andet spørgsmål: Der står tydeligt nok "hans mal'ak Mikael" -- ordet mal'ak kan ganske vist oversættes både til "engel" og "budbringer", men Guds budbringere plejer jo at blive kaldt engle, så mon ikke sammenhængen tyder på, at det er dét, der menes?

Joda, du har helt ret, "englen Mikael" kaldes andre steder for en ærkeengel. Og det hebraiske ord for "fyrste" i versene, du citerer fra Daniels bog, er det samme som i linje 81 af Gabriels åbenbaring, hvor det ser ud som om det er Gabriel, der kaldes "fyrsternes fyrste" - han er jo også en af dem, der sammen med Mikael hyppigst nævnes i lister over (ærke)engle i skrifter fra omkring Det Nye Testamentes tid og nogle århundreder forud.

Faktisk gør teksten her os nok snarest klogere på, hvad jøderne troede om engle i denne periode -- og ikke på Jesus og hans opstandelse.

citat:
Det er ikke spor sensationelt eller chokerende, at den slags forventninger fandtes på Jesus' tid, men testen er med til at give os et lidt klarere billede af, hvilke religiøse forhåbninger, der fandtes blandt datidens jøder -- og dermed også, hvordan det går til, at disciplene i Det Nye Testamente siger om Jesus, at "Vi havde ellers håbet at det var ham der skulle befri det jødiske folk".

Hej Søren Holst

Det er altid en fornøjelse, at høre fagfolk fortælle om deres områder

Jeg har et simpelt spørgsmål: Hvad kan den omtalte stentavle bidrage med, som man ikke i forvejen kender fra de såkaldte gammeltestamentlige pseudoepigrafer?

Efter min mening er det først og fremmest jødernes messianske/eskatologiske forventninger, der udtrykkes i pseudoepigraferne.

Venligst, Jakob

Hej Jakob

Tak for de pæne ord!

http://www.bibelselskabet.dk/Boghandel/Varekatalog/978-87-7523-440-0.aspx er ganske rigtigt - sammen med fx http://www.anis.dk/anis_detail.asp?ID=2171 -- en af de skriftsamlinger, der fortæller mest om jødernes fremtidsforventninger, men også om deres opfattelse af himlen, underverdenen, englene og af menneskenes og Israels forhistorie. Gabriels åbenbaring kan opfattes som en ny lille "pseudepigraf".

Jeg kan ikke lige pege på noget bestemt i den, der er fuldstændig splintrende nyt, men jeg tror der er mange detaljer i den tids jødedom, som den er med til at give os et lidt skarpere billede af. Fx tanken om at Guds "herlighed" (hans fysiske nærvær) kan komme til syne på noget, der ligner en vogn. Når der i linje 25-27 står

"Se, hærskarers Jhwh – Gud – Israels Guds herlighed, det er vognene, syv, for Jerusalems port og Judæas porte og … "

så tror jeg det er det tidligste eksempel på, at det beskrives på lige præcis den måde -- som om Guds nærvær nærmest er på vej til at rulle ind gennem Jerusalems byport som en angribende kampvogn, der skal sætte romerne på porten ... :-)

vh
Søren

citat:
Gabriels åbenbaring kan opfattes som en ny lille "pseudepigraf".

Jeg kan ikke lige pege på noget bestemt i den, der er fuldstændig splintrende nyt, men jeg tror der er mange detaljer i den tids jødedom, som den er med til at give os et lidt skarpere billede af. Fx tanken om at Guds "herlighed" (hans fysiske nærvær) kan komme til syne på noget, der ligner en vogn.

Hej Søren

Mange tak for dit hurtige og klare svar.

Jeg vil blot tilføje et link til en side, hvor man bl.a. kan finde links til engelske oversættelser af pseudepigraferne: http://www.earlyjewishwritings.com/

Venligst, Jakob

Hvilken opstandelse . . .

Citat: "Carsten Vang, lektor i Gammel Testamente ved Menighedsfakultetet i Århus og ekspert i arkæologi, kalder det et bemærkelsesværdigt fund", citat slut.

- Jamen det er det da! Og det skal nok blive udlagt forskelligt alt efter hvilken religiøs baggrund man har.

Citat: "Alt står og falder med professor Knohls indlæsning. Han mener, teksten skal tolkes, som at Messias genrejser sig efter tre dage, mens andre lærde mener, at den udlægning er alt for skrøbelig. Alle er enige om de tre dage, men hvad der videre står, er meget usikkert, siger han", citat slut.

- Man kan muligvis finde ud af hvad der konkret står skrevet på stenen, men hvis man læser og tolker "opstandelse" og "tidsangivelsen 3" bogstaveligt, så finder man jo aldrig ud af at sige noget fornuftigt om indholdet på stenen!

Dogmet eller påstanden om Jesus´ fysiske død og opstandelse 3 dage efter døden, er jo netop en af de mange bogstavelige tolkninger som får folk til at løbe skrigende væk fra Statskirken og dens dogmer som tolker alt bogstaveligt og historisk og intet mytologisk og nutidigt.

Ser man på diverse religioners overleveringer og mange kulturers mytologiske fortællinger, bliver der overalt fortalt om en "helt" der gennemgår en forvandlingsproces med overgangsriter der beskriver hvorledes helten "dør" og "genopstår" som en forvandlet person med en større bevidsthed og viden.

En sådan beskrivelse er jo et klart udtryk for, at "man ikke mere er sig selv"; det gamle jeg er ikke mere den samme; det gamle jeg er død; man er "født som ny" efter at have oplevet noget spirituelt man ikke havde kendskabt til før. Der fortælles med de symboler og de hændelser som menneskene kender fra deres fysiske liv, men indholdet skal forstås som noget psykisk/spirituelt/mytologisk.

- Der er en herværende debat der hedder "Mange af kirkens tekster er uforståelige" og det vil den i stort omfang vedblive med at være dels fordi mytologiske tekster bliver tolket bogstavelige og dels fordi det mytologiske indhold ikke bliver relateret til noget alle kan opleve i nutiden. Og hvad man ikke kan forbinde til sig selv er der jo ingen grund til at spilde sin tid på, vel?