Svend Auken fortryder efterlønsindgreb

Indholdsmæssigt var der flere dårlige ting i stramningerne, mener han.

– Det første var, at en meget enkel ordning blev gjort meget mere kompliceret. Folk fik simpelthen svært ved at se, om de stadig havde ret til efterløn. Det andet var, at man satte kontingentet til ordningen kraftigt i vejret og i øvrigt udskilte det fra det almindelige a-kassekontingent. Det betød, at nogle af dem, der havde allermest brug for efterlønnen, valgte den fra. Endelig synes jeg, det var meget uheldigt, at man satte pensionsalderen ned til 65 år. Det var virkelig kortsigtet, når alle vidste, at vi burde pensionere os senere og senere, fordi vi bliver ældre og ældre, siger Svend Auken.

Den udlægning bestrider tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S), som førte forhandlingerne i 1998.

– Mange har spurgt, hvorfor vi ikke allerede dengang koblede efterløns- og pensionsalderen sammen med den gennemsnitlige levealder, som vi gjorde i velfærdsforliget i 2006. Forklaringen er, at der slet ikke var sket nogen udvikling i levealderen otte år tidligere. Vi vidste simpelt hen ikke, at vi gennemsnitligt ville begynde at leve længere. Men alting er jo lettere, når man ser det i bakspejlet, siger Mogens Lykketoft.

Han afviser også, at det var kortsigtet at sætte pensionsalderen ned, for 80-90 procent af de 65-67-årige havde i praksis allerede trukket sig fra arbejdsmarkedet. Mogens Lykketoft er enig i, at efterlønsindgrebet blev meget ubehageligt for Socialdemokraterne, men det var det nødvendigt for, at SR-regeringen kunne fortsætte. Der var ingen skriftlig aftale, men det var underforstået i samarbejdet mellem de to partier, påpeger han.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk