Elektronisk kirkebog er en succes

Ministerarrogance og udgifter på millioner kroner fra landskirkeskatten. Det var blot nogle af stikordene i den massive kritik, som fremkom under debatten om indførelsen af den nye elektroniske kirkebog i slutningen af 1990’erne. Men i dag er kritikken forstummet. Den nye kirkebog har vist som som en vaskeægte succes i folkekirken.

Formand for præsteforeningen Per Bucholdt Andreasen tager det i dag for givet, at personregistreringen ikke længere foregår via et administrativt, håndskrevet system fra Christian IV’s tid.

– Det nye system betyder, at præsterne har fået frigjort tid til andre arbejdsopgaver. Det er netop et forsøg på at effektivisere arbejdsgangene, så man får mere tid og overskud i hverdagen. Og så har indførelsen af den elektroniske kirkebog givet folkekirken et enormt it-løft, siger han.

Kirkeministeriet regnede i 1998 med, at det ville koste 136 millioner kroner at eta-blere den elektroniske kirkebog. Anlægsudgifterne blev på mere end 180 millioner kroner. Men ifølge kontorchef i ministeriet, Steffen Brunés, holder budgetterne i dag.

– Vi har endda sparet op mod 10 millioner kroner. Der var i sin tid i budgettet kalkuleret med, at man ville opnå mellem 25 og 30 procents besparelser på præsternes arbejde, og det er til fulde indfriet. Vi regner med, at det på sigt også vil ske for kordegnene og kordegnemedhjælperne, siger han.

Kirkeordfører Jesper Langballe (DF) var i slutningen af 1990’erne en af de hårdeste kritikere af den elektroniske kirkebog. I dag har han skiftet mening.

– Jeg må erkende, at vi præster, der protesterede og nægtede at deltage, vi fik ikke ret. Det har faktisk fungeret udmærket, siger han.

ejlertsen@kristeligt-dagblad.dk