Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ærkebiskop ser mulig fred mellem israelere og palæstinensere til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ærkebiskop ser mulig fred mellem israelere og palæstinensere

Ærkebiskoppen af Cape Town, 47-årige Thabo Makgoba, ved sin indsættelse for nylig. Han er den hidtil yngste mand på posten, der tidligere blev varetaget af Desmond Tutu. –

- Arkivfoto

Kommenter Hold mig opdateret

Cape Towns ærkebiskop, Thabo Makgoba, opfordrer under besøg i Israel og de palæstinensiske områder regionens religiøse ledere til at tage større del i løsningen af konflikten

Et besøg i den palæstinensiske by Nablus er ikke for sarte sjæle.

Nablus er byen, som israelerne kalder for Vestbreddens bombeværksted, og som palæstinenserne ynder at vise frem for udenlandske gæster. Simpelthen fordi opremsningen af utallige israelske angreb mod byen, de bulldozede huse, plakaterne med selvmordsbombere og deres bagmænd og de fattige flygtningelejre får selv de mest hærdede sjæle til at føle, at der stadig skal meget til, før konflikten mellem Israel og palæstinenserne bringes til ende.

Sammen med en gruppe sydafrikanske jurister, politikere og akademikere er Cape Towns ærkebiskop, 47-årige Thabo Makgoba, kommet til Nablus for at iagttage den årelange konflikt på nært hold og høre vidnesbyrd fra byens 120.000 indbyggere. Thabo Makgoba er den hidtil yngste mand på posten som Cape Towns ærkebiskop. En stilling, der tidligere blev varetaget af Desmond Tutu.

Som de andre sydafrikanere er han kommet for at lære om en af historiens længste konflikter. Han er kommet for at lytte, ikke for at drage hastige konklusioner. Og det er kun hans ydmyge facon, der forhindrer ham i at miste håbet, mens de lokale palæstinensere trækker ham og resten af gruppen ned ad den lokale Via Dolorosa, hvor død, ødelæggelse, frustration og fattigdom sætter tonen.

Annonce
Over for den støvede Balata flygtningelejr finder Thabo Makgoba fred til at tale med Kristeligt Dagblad om sine indtryk ved Jakobskilde-Kirken, hvor Jesus, ifølge Johannesevangeliet mødte den samaritanske kvinde.

– Jeg føler det, som om jeg er til stede i et helligt bassin, siger han og ser sig kort omkring i kirkens smukke have, inden han peger mod nord for at minde om, at Galilæa og Genesaret Sø ligger lige omme på den anden side af bjergene, der omgiver Nablus.

Netop når det er så tydeligt at se konflikten og den lokale befolknings lidelser, mener Thabo Makgoba, det er vigtigt at bevare fokus.

– Det er vigtigt, at vi drager hjem til Sydafrika med den overbevisning, at det rent faktisk er muligt at skabe fred. Vi må aldrig miste det håb. Og når det er sagt, er det en smule ironisk, at vi rent faktisk sidder på stedet, hvor Jesus mødte den samaritanske kvinde, der dengang var en slags udstødt. Gennem Jesus formåede Gud at få hende til at fokusere i stedet for at opholde sig på sidelinjen, siger han.

For Thabo Makgoba er parallellen mellem historien om den samaritanske kvinde og konflikten mellem Israel og palæstinenserne, at både den undertrykte og undertrykkeren i en konflikt betaler en høj pris.

– Hvis en part forbliver på sidelinjen, vil det forhindre den anden parts fred, siger han.

Thabo Makgoba ser ingen grund til, at israelere og palæstinensere skal fortsætte med at bekæmpe hinanden i fremtiden i en national konflikt. Heller ikke på grund af religiøs forskellighed.

– De er alle Abrahams børn, og for at løse konflikten er det vigtigt at lægge vægt på, hvad der forener de to parter, i stedet for på de emner, der splitter dem.

Her henter han inspiration fra den forsoningsproces, der fandt sted i hans eget hjemland.

– Til trods for at kristendom er den dominerende religion i Sydafrika, har vi også jøder, muslimer, ateister og forskellige andre trosretninger, men vi formåede at fokusere på den menneskelige skæbne, vi alle deler. Vi forstod, at det menneskelige har en vægt, og at enhver persons værdighed er vigtig, siger han.

Thabo Makgoba er overbevist om, at jødedom, kristendom og islam har et fælles ståsted, når det gælder medmenneskelighed. Og med religion som et fælles ståsted mener Thabo Makgoba også, at religiøse ledere bør spille en større rolle i nutidig konfliktløsning.

Religiøse ledere bør helt sikkert spille en rolle i konfliktløsning, siger Thabo Makgoba og hentyder til et møde i Jerusalem med en gruppe, der kalder sig for ”Rabbinere for Menneskerettigheder”.

– Religiøse ledere bør aldrig lade sig trætte af at forsone Guds folk, og hvis vi kan opretholde den holdning, vil der altid være håb for fred, siger han.

allan@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock