Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Slut med protester mod elektronisk kirkebog til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med protester mod elektronisk kirkebog

Artiklen her blev bragt i Kristeligt Dagblad torsdag den 16. juli 1998. Daværende kirkeminister Margrethe Vestager (R) står fast på, at den elektroniske kirkebog skal indføres.

Fakta

Sagen kort

I 1998 besluttede Kirkeministeriet at udskifte de 350 år gamle håndskrevne kirkebøger med en ny...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

10 år efter Budgetterne til den elektroniske kirkebog blev overskredet, og et par års statistik gik tabt. Men i dag er kritikken mod den nye kirkebog forstummet, og selv tidligere hårde modstandere kalder i dag systemet effektivt

Det faldt ikke i god jord hos alle, da Kirkeministeriet i 1998 besluttede at udskifte de mere end 350 år gamle håndskrevne kirkebøger med en ny og elektronisk kirkebog. At historiske bøger fra Christian IV’s tid skulle udskiftes med en it-baseret måde at civilregistrere på i et landsdækkende netværk, delte vandene mellem såvel biskopper og præster som politikere. Men i dag er luften sivet ud af selv de hårdeste kritikeres ballon.

En af kritikerne var Dansk Folkepartis kirkeordfører Jesper Langballe, som i maj 1999 var meget markant i sin udtalelse til Kristeligt Dagblad om den elektroniske kirkebog:

– Jeg sætter mit embede ind på ikke at ville have noget med den elektroniske kirkebog at gøre.

Selvom Langballe ikke længere arbejder som præst, er hans holdning i dag en anden.

Annonce
– Den elektroniske kirkebog har vist sig at være effektiv, og den har sparet præster og kordegne for et enormt arbejde. Så omkring den daglige effektivitet tog vi fejl, siger Jesper Langballe, men fastholder sin kritik fra dengang om, at Kirkeministeriet overhørte protester ”og fortsatte beslutningsprocessen over et par år bag lukkede døre”.

I 1998 besluttede daværende kirkeminister Margrethe Vestager (R) at gennemføre den elektroniske kirkebog som konsekvens af hendes to forgængeres beslutninger.

Edb-systemer skulle derfor stilles op hos alle landets præster og kordegne. Samlet pris i alt: 136 millioner kroner, som skulle finansieres over landskirkeskatten. Systemet skulle efter planen stå køreklar i 2001, hvor nyfødte børn, dødsfald og kirkelige handlinger skulle optages i en elektronisk database med navnet Den Ny Kirkebog (den elektroniske kirkebog). Slut var det med de mere end 350 år gamle håndskrevne kirkebøger.

Men gennemførelsen gik ikke uden problemer. Den samlede pris blev på mere end 180 millioner kroner. Flere præster protesterede. Det tog tid at lære det nye system at kende. Og under kirkeminister Tove Fergo (V) viste det sig også, at kirkebogen ikke kunne levere de oplysninger om kirkestatistik på landsplan, som man havde håbet på. Derfor mangler kirkestatistikken den dag i dag tal for 2001 til 2003. I dag fungerer Kirkeministeriets statistik dog igen, baseret på tal fra den elektroniske kirkebog og fra det centrale CPR-register.

Samlet set har kirkebogen ifølge ministeriets kontorchef Steffen Brunés lettet især præsternes hverdag.

– Der er sket meget på de arbejdsmæssige besparelser. For præsterne skulle det tilfalde selve præstearbejdet. Og det er sket. Det, der er blevet sparet på kordegne, kordegnemedhjælpere og assistenter, er nok ikke sket, for menighedsrådene har sat kordegnene til at lave noget andet.

Den udlægning kan formand for Landsforeningen af menighedråd Inge Lise Pedersen et langt stykke hen ad vejen bekræfte:

– Det nye system skulle være tidsbesparende for både præster og kordegne. Men når man opdager, at en person får mere tid, så får den person nye opgaver. Den elektroniske kirkebog har betydet, at kordegnene blot har fået andre opgaver at passe i dag, siger hun og påpeger, at en større fleksibilitet og afskedigelser af vikarer betyder, at der er en bevægelse i gang, som på sigt kan give større besparelser.

Hos kordegnene er man tilfredse med at have fået frigivet ressourcer, fastslår Richard Ammitzbøll, formand for Danmarks Kordegneforening.

– Det et meget stort gode, som bevirker at vi kan være meget mere up to date på, hvordan vi registrerer, og at vi derfor ikke sidder i stenalderen mere. Udgifterne er samlet set ikke faldet, men vi laver noget andet, og det var hele forudsætningen, siger han og får opbakning af præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen.

– Systemet medfører, at man letter nogle arbejdsgange. Når man skal registrere de ting, der skal i bogen, er det blevet lettere, fordi der kun skal få indtastninger til. Så det er jo ressourcemæssigt, at det har flyttet noget, siger Per Bucholdt Andreasen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock