Tre bud på god islandsk litteratur

Steinunn Sigurdardóttir: Jøkel-teatret
Man griner og græder med hovedpersonerne i "Jøkelteatret", der handler om et amatørteater, der skal opføre Anton Tjekhovs "Kirsebærhaven" med mænd i alle rollerne. Centralt står byens ultimative magnat Vatnar Jökull, der lader et helt nyt teater opføre til forestillingen.

Sigur-dardóttir beskriver forløbet fra idé til premiere med varme, ironi og groteske optrin, der kalder på mere end blot et smil. Hendes romaner handler ofte om voksne kvinder, deres følelser og kærlighedsliv, men mandlige læsere kan sagtens være med.

Hallgrimur Helgason: Stormland
Böddi, vender hjem til Island efter at have arbejdet og studeret i Tyskland. Han medbringer et indædt had til det moderne, islandske forbrugersamfund, som han finder åndløst og ligegyldigt, og tager kampen op – såvel i hverdagen som på internettet.

Hallgrimur Helgason tager i et effektfuldt sprog og med blik for det barokke livtag med det moderne Island, og selvom ulykkerne står i kø, og samfundskritikken nærmest driver af siderne, kommer man alligevel godt grinende gennem romanen.

Einar Már Gudmundsson: Reykjavik Trilogien
Reykjavik Trilogien er tre romaner om en gruppe drenges opvækst i Island i 1950'erne og 1960'erne. Bøgerne dækker livets gang fra de spæde drengestreger til en begyndende erkendelse af livets alvor, og de kan læses uafhængigt af hinanden, men som læser gør man sig en tjeneste ved at begynde med begyndelsen, "Ridderne af den runde trappe", og så ellers følge Johan Pjetursson og de andre rødders liv. Bøgerne er desuden så fulde af smukke og underfundige sprogbilleder, at det i sig selv er årsag nok til at læse dem.

Se billeder af de andre bøger ved at klikke på billedet.