En pro-sekulær demonstrant holder det tyrkiske flag foran uropoliti i forbindelse med en protest foran politihovedkvarteret i Istanbul i kølvandet på en stribe anholdelser af blandt andet tidligere generaler, som skulle have haft kupplaner mod det regerende AK-parti. –
- Tolga Bozoglu/EPA/Scanpix.
Paul Taylor skriver fra Bruxelles |
11. juli 2008
Forfatningsdomstolens sag mod det regerende AK-parti vækker debat om Tyrkiets egnethed til at blive EU-medlem
EU befinder sig i et dilemma om, hvordan unionen bør forholde sig til Tyrkiets interne politiske spændinger, der er i forværring og underminerer den politiske og økonomiske stabilitet i det største og besværligste EU-kandidatland.
Udsigten til, at landets forfatningsdomstol forbyder det regerende AK-parti og udelukker premierminister Tayyip Erdogan fra hans embede grundet angivelig islamistisk undergravning, har vakt debatten til live om, hvorvidt Tyrkiet er skikket til at blive medlem af EU.
En stribe anholdelser – blandt andet af journalister og tidligere generaler – i forbindelse med angivelige kupplaner, har også øget bekymringen for såvel hærens rolle som menneskerettighederne i landet.
– Sande venner af Tyrkiet betragter det som en udfordring og mener, at vi må løbe risici og sige vores mening, siger en ledende kilde i EU, der erkender, at Europa formentlig ikke vil have den store indflydelse på begivenhedernes gang.
– Dem, der slet ikke kan se Tyrkiet som medlem af EU, er ret ligeglade, siger han videre.
Hverken tilhængere eller modstandere af tyrkisk optagelse ønsker dog en destabilisering af en strategisk afgørende NATO-allieret og et energicentrum, der ligger lige, hvor Europa, Mellemøsten og Kaukasus mødes.
Tyrkiets største støtter blandt de 27 EU-medlemmer er lande som Storbritannien og Sverige, og de er vældigt bekymrede for det, som af nogle bliver kaldt et forestående ”juridisk kup” mod den valgte regering.
Den britiske udenrigsminister David Miliband sagde i en tale i maj: ”Det er vælgerne, der bør afgøre, hvem der regerer Tyrkiet – ikke advokaterne.”
Modstandere af tyrkisk optagelse lyder næsten lettede over, at landet på denne vis ødelægger sin demokratiske troværdighed i Europa.
Den franske præsident Nicolas Sarkozy har længe modsat sig tyrkisk EU-medlemskab med det argument, at det fattige og sekulære, men overvejende muslimske land med dets 70 millioner indbyggere ikke hører geografisk til i Europa.
– Med det, der sker for tiden i Tyrkiet, kan man virkelig se udsigten til optagelse fortone sig i det fjerne, sagde en kilde centralt placeret i Sarkozys embedsmandsværk sidste uge, da Paris overtog det europæiske præsidentskab for det næste halve år.
– Hvis de giver sig til at forbyde regeringspartiet nu, bliver det virkelig interessant. Denne juridiske nyskabelse bør man konfrontere alle dem med, der ønsker at fremskynde Tyrkiets integration i Europa, sagde kilden videre.
EU’s Udvidelseskommissær Olli Rehn har anlagt en hård linje over for den tyrkiske statsanklagers forsøg på at lukke AK-partiet, der beskyldes for at forsøge at etablere en islamisk stat. Udvidelseskommissæren siger, at et sådant tiltag ikke vil være i overensstemmelse med europæiske normer.
Rehn har gentagne gange udtalt, at i et europæisk demokrati skal balancen mellem religion og sekularisme afgøres i stemmeurnerne og i parlamentet – ikke ved domstolene.
AK-partiet har sine rødder i politisk islam, men i løbet af dets næsten seks år ved magten har det øget de borgerlige friheder, ikke begrænset dem, siger embedsmænd fra EU, der dog savner yderligere ytringsfrihedsreformer.
EU-embedsmænd, der følger med i sagen, påpeger, at statsanklageren har gjort sine anklager mere raffinerede og nu beskylder AK-partiet for at forsøge at indføre islamisk sharia-lovgivning. Samme anklage blev brugt til at gøre Velfærdspartiet Refah ulovligt i 1990’erne. Dengang blev dommen fastholdt af EF-domstolen, hvilket gør det sværere for Bruxelles at kritisere anklagen i dag.
Nogle medlemsstater har privat kritiseret Rehn for at melde så voldsomt ud – enten fordi de synes, at Bruxelles overskrider sine magtbeføjelser, eller fordi de er bekymrede over, at EU synes at favorisere Erdogan i en national politisk kamp.
– Kommissionen burde ikke have været så tydeligt til stede i Tyrkiets interne debat, siger Dorothee Schmid, ekspert i Tyrkiet ved det Franske Institut for Internationale Forhold.
– Den burde ikke have valgt side. Det står ikke ganske klart, hvor pro-europæerne er, siger hun videre.
Rehn er ikke gået så vidt som til at sige, at Bruxelles vil foreslå optagelsesforhandlingerne indstillet, hvis AK-partiet bliver forbudt. Men han har gjort det klart, at tingene ikke bare vil fortsætte, som om intet var hændt, og at EU vil være nødt til at tage optagelsesprocessen op til fornyet overvejelse.
Unionens forhandlingsstruktur tilsiger, at i tilfælde af et alvorligt og vedvarende brud på de såkaldte Københavner-kriterier om demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper, kan Kommissionen eller en tredjedel af medlemslandene søge om en formel udelukkelse. EU’s udenrigsministre vil i så fald afgøre det i en afstemning med kvalificeret flertal.
Den ledende EU-kilde sagde også, at Bruxelles nok ville hælde mere til at foreslå en uofficiel afbrydelse, eftersom den politiske situation i kølvandet på et forbud mod AK-partiet formentlig ville være uklar ved udsigten til valg i utide.
– Vi kan blive nødt til at sige, at vi forventer, at Tyrkiet genvinder demokratisk legitimitet og retter op på fejl i det politiske og juridiske system og genbekræfter sit engagement i optagelsesprocessen og dens betingelser, sagde kilden, der betingede sig anonymitet, eftersom EU-ledelsen endnu ikke har indtaget et standpunkt i sagen. /Reuters/
Oversat af Sara Høyrup
udland@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad