Karin Dahl Hansen |
12. juli 2008
Modtagere af kontanthjælp og mennesker i de laveste indkomstgrupper går sjældnere til lægen og tandlægen, til trods for at de generelt er mere syge
Det er middelklassen, der fylder op i lægens og tandlægens venteværelse.
Mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, lavtlønnede samt indvandrere går derimod sjældnere til lægen.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Ifølge dem kommer de fleste danskere i løbet af et år til lægen, speciallægen eller tandlægen, men der er store forskelle mellem indkomstgrupperne.
De flittigste besøgende i familielægens venteværelse er middelklassen, mens indvandrere, kontanthjælpsmodtagere og lavtlønnede generelt ikke går så hyppigt til lægen – til trods for at det er gratis.
– Det er svært at få de dårligst stillede til at komme til lægen og møde op til regelmæssige kontroller i forbindelse med kroniske lidelser. De er ikke så motiverede for egenomsorg som skolelæreren og bibliotekaren, siger formanden for de praktiserende læger, Michael Dupont.
Ifølge professor Bente Klarlund Pedersen, Rigshospitalet, burde de dårligst stillede komme til lægen hyppigere end middelklassen. De er nemlig oftere rygere, overvægtige og motionerer mindre end andre grupper.
– Gruppen får flere og tidligere livsstilssygdomme, men i nogle kulturer er der en holdning til, at man først skal gå til lægen, når man er alvorligt syg, og da er det måske for sent. I andre grupper bruger man lægen mere forebyggende, siger Bente Klarlund Pedersen.
Hun peger også på, at problemet ikke blot løses med penge, idet der ikke er en økonomisk barriere for at opsøge egen læge.
– De fattige i Danmark er ikke herrer over eget liv og helbred og har måske ikke overskud til at tage sig af sig selv. Derved sker der en polarisering af sundheden, siger hun.
Når det gælder tandlægebesøg, som kan være en bekostelig affære, er der endnu større sociale forskelle. Andelen, der går til tandlægen i løbet af et år, stiger med indkomsten, hvilket fra Danmark Statistisk side forklares med, at de bedre stillede har en mere bevidst holdning til tandsundhed, men også en bedre evne til at betale tandlægeregningerne.
Det får Michael Dupont til at advare imod at indføre brugerbetaling hos de praktiserende læger.
– Så vil vi se et mønster som hos tandlægerne, og det er ikke ønskeligt, siger han.
Tidligere undersøgelser bekræfter billedet af social ulighed i sundhed. For eksempel er det middelklassens raske børn, der dukker op til børneundersøgelser, mens børn, hvis forældre er enlige, arbejdsløse, kortuddannede eller har lav indkomst, er mindre tilbøjelige til at bruge tilbuddet om de forebyggende helbredsundersøgelser.
Og uligheden fortsætter op i ungdomsårene, hvor børn af veluddannede forældre tager råd om alkohol, kost og motion til sig, mens en mindre gruppe af unge fra dårligt bemidlede familier sidder fast i dårlige vaner. Faktisk er den sociale ulighed i sundhed voksende blandt de unge.
dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad