Danskerne smider efternavne som Jensen og Hansen på møddingen, tager samleverens efternavn eller danner helt nye efternavne selv.

Navneloven blev liberaliseret væsentligt i foråret 2006, og siden har flere end 215.000 skiftet navn.

– Det er utroligt, hvad der er sket. Vi fik den første navnelov i 1904, og frem til 2006 var der ikke så mange, der skiftede navn. Aldrig tidligere har 100.000 skiftet navn hvert år, siger pensioneret navneforsker Eva Villarsen Meldgaard, der blandt andet har skrevet ”Efternavnets historie”.

Rigtig mange har benyttet lejligheden til at få deres mellemnavn som efternavn og dermed stryge sen-navnet. Men selvom der antalsmæssigt er røget mange Jensen’er, er efternavnet dog kun faldet tre procent, for der er mange at tage af.

– Der skal gå flere hundrede år, før Jensen bliver sjældent, siger navneforsker ved Københavns Universitet Michael Lerche Nielsen, som mener, der er tale om en glædelig udvikling.

– Før i tiden hed 95 procent det samme ude på landet, og det var vældigt upraktisk, siger han.

Michael Lerche Nielsen tøver ikke med at kalde loven for en succes, fordi mange har benyttet den, og også de mere specielle muligheder i loven har haft interesse. 6600 har for eksempel valgt at tage samleverens navn, ligesom 1400 har taget det navn, som deres ægtefælle havde med sig fra et tidligere forhold.

– Det bryder med vanetænkningen, men kan måske være vældig praktisk, hvis man har børn fra første ægteskab, og man ønsker, at eventuelt afkom i det nye forhold skal hedde det samme, siger han.