Helle Jensen, Michael Stubberup, Jesper Juul, Steen Hildebrandt og Renée Toft Simonsen |
15. juli 2008
Intet af det, som foregår i vores forenings regi, er afhængigt af bestemte trosforestillinger, og derfor kan man som troende selvfølgelig også benytte øvelserne, skriver dagens kronikører
Vi lever i en tid med enorme forandringer. Alle, der arbejder med børn, kan se, at det også påvirker dem. Børn helt ned i børnehavealderen bærer præg af tidens belastningssymptomer. Nogle har stress, andre har somatiske problemer. Børn er i måske endnu højere grad end de unge og ældre udsat for den nye syndflod af information med alt fra tv-nyheder til chat, sms og højtråbende tv-tegneserier. De bliver så at sige født ind i det.
I skolen kan det mærkes. Tiden, vi lever i, har sagt farvel til den autoritære pædagogik – og børnene er langt mere kreative og selvstændige end tidligere. Nogle gang øredøvende selvstændige. Det kan være svært for den enkelte at finde et roligt minut og næsten umuligt i fællesskab. Børn bliver udsat for så mange stimuli, at de i stigende grad er "ude af sig selv". Der er brug for kulturel modvægt.
Det stiller store krav til de voksne, som arbejder med børn. De skal både have solid faglig viden, og de skal kunne omsætte den i praksis og med nærvær. De skal være autentiske voksne, der er i stand til at etablere en relation med barnet på dets præmisser. Det kræver at den voksne ud over sin faglige viden har adgang til sit hjerte, til sin empati.
Dette er udgangspunktet for det arbejde som Foreningen til fremme af børns eksistentielle intelligens (FBEI) har givet sig i kast med, og som i en kronik her i Kristeligt Dagblad og også i andre sammenhænge er blevet udsat for en i vores øjne usaglig kritik – tydeligvis foranlediget af forfatternes intense modvilje mod en af vores forenings medstiftere, dr.phil. Jes Bertelsen.
I kronikken den 2. juni skrevet af generalsekretær Tom Thygesen Daugaard fra Dialogcentret og Annette Leleur fra Infogruppen blev anført, at et projekt på Elling Skole i Frederikshavn, som foreningen er involveret i, skulle være i strid med folkeskoleloven. Det er der ikke noget belæg for – ud over forfatternes egne fortolkninger. Korrespondancen, som Infogruppen har haft med undervisningsminister Bertel Haarder (V) og hans embedsmænd i ministeriet, giver alene en redegørelse for gældende lovgrundlag – og Bertel Haarder har i øvrigt generelt udtrykt sin tillid til, "at lærerne i den danske folkeskole er bevidste om den ansvarsfulde opgave, de forvalter, og kan holde fast i indholdet og formålet med undervisningen i folkeskolen." Endvidere oplyser ministeriet, at de, som måtte være utilfredse med en skoleleders beslutning, kan anke den lokalt. Det er der ikke noget nyt i. Vi vil ikke dvæle ved korrektioner (se nærmere på
www.bornslivskundskab.dk), men gerne fortælle lidt mere om det grundlag, foreningen arbejder ud fra.
Vores primære didaktisk-pædagogiske model går under navnet pentagrammet (femkanten). Pentagrammet giver lærerne overblik og orientering som enhver anden læringsmodel. Modellen peger på, at koncentration, opmærksomhed og læring bedst befordres, når flere af fem tilgange aktiveres på en gang. De fem tilgange er: Krop, åndedræt, følelser, tanker og kreativitet. Lad os se på hvert af de fem punkter:
1) Kroppen – det vil sige kropskontakt, kropsbevidsthed, fysisk træning, udfoldelse og afspænding. Vi ved, hvor vigtigt det er at lytte til kroppen og tage dens signaler alvorligt. Vi ved, hvad der kan ske, når der ikke er fokus på kroppen: fedme, stress og andre livsstilssygdomme. Forskere, idrætslærere, psykologer, sundhedsplejersker, læger, diætister og andre faggrupper ved meget om, "hvor skoen trykker" – og vi får stadig mere viden om, hvor vigtig kroppen er i forhold til hjernens udvikling og dermed for læring.
2) Kreativitet – det vil sige leg, musik, at tegne, male, modellere, at drømme og at finde på (innovation). Dette er en grundlæggende menneskelig funktion. Der er stor faglig viden om betydningen af at styrke børns kreative udfoldelse i forhold til læringsprocessen. Den nyere hjerneforskning peger på, hvor vigtigt det er at kombinere systematiske og kreative processer. Det er, hvad der skal til, for at børn – og voksne med – får optimal gang i hjernens neurale netværk.
3) Åndedrættet er afgørende i forhold til at kunne forbinde indre og ydre tilstande. Idrætsfolk, fysioterapeuter, afspændingspædagoger, stresskonsulenter, sangere, musikere og skuespillere kender betydningen af at kunne arbejde bevidst med åndedrættet for at kunne regulere krops- og sindstilstande. Åndedrættet er den direkte dør til de to grene af det autonome nervesystem, som styrer hjerterytmen.
4) Hjertet er det fysiske sæde for empatiske følelser som venlighed og tillid. Det er udgangspunktet for at kunne mærke sig selv og mærke, hvad der er vigtigt. Vi taler om at have hjerte for andre – og denne form for følelsesmæssig intelligens er afgørende, når man arbejder med andre mennesker. Hjerneforskningen, herunder specielt neurokardiologien, har de seneste år påvist hjertets forbindelse med hjernen og vist, at hjertet indeholder et selvstændigt lærende neuralt netværk.
5) Bevidstheden – det vil sige opmærksomhed, koncentration og nærvær – er en helt afgørende funktion i forhold til læringsprocesser. Moderne hjerneforskning peger på, at basal koncentrations- og opmærksomhedstræning styrker evnen til at lære. Bevidsthed handler om at kunne "mærke sig selv". Det synes indlysende, at dette er vigtigt for den enkelte, men faktisk er det også af afgørende betydning for samfundet. Kun hvis vi kan være "hjemme i os selv", kan vi mærke andre. Det er en nøglekompetence i alle relationelle og sociale processer.
Bliver børn og voksne så hemmeligt indført i meditation ved at lave øvelser og opmærksomhedstræning, som har fokus på disse fem aspekter? Nej. Det ville svare til at sige, at man bliver lokket til at være kunstner ved at deltage i en museumsrundvisning – eller at man er indskrevet til en rumrejse, fordi man i køkkenet bruger et af rumforskningens fortræffelige biprodukter, en teflonpande. Man kan få glæde, inspiration og nytte af elementerne i pentagrammet, og det er der ikke noget okkult ved. Børn, som i skolen lærer den pythagoræiske læresætning om retvinklede trekanter (a2 + b2 = c2), bliver jo heller ikke hemmeligt indviet i de pythagoræiske mysterier.
Der er i vores arbejde ikke noget hemmeligt eller skjult, det handler om almenmenneskelige muligheder og færdigheder. Intet af det, som foregår i vores forenings regi, er afhængigt af bestemte trosforestillinger, og derfor kan man som troende selvfølgelig også benytte øvelserne.
I vores øjne er der plads til forskellighed i arbejdet med udviklingen af den eksistentielle intelligens. Den eksistentielle intelligens, også kaldet den niende intelligens med henvisning til Howard Gardners mange intelligenser, kan beskrives som evnen til at forholde sig til livets store spørgsmål samt at handle i overensstemmelse med eksistentielle og åndelige værdier. For os handler det blandt andet om at kunne være i verden på en venlig, rummelig og empatisk måde. Vi er de tanker, vi tænker, og de handlinger, vi udfører, og de går i ring og påvirker hinanden. Hvis vi tænker gode tanker om at give videre og om at dele – i stedet for at beholde det for os selv – så bliver det til vores måde at være i verden på. Det kunne vi på kloden generelt godt bruge noget mere af.
Dette kunne være et bud på, hvordan man kan støtte børn i udviklingen af den eksistentielle intelligens. Der er helt sikkert andre tilgange og måder at se det på – og derfor har vi heldigvis alsidigheden, friheden til dialog og til kritisk at udfordre hinanden. Foreningen til fremme af børns eksistentielle intelligens' tilgang er således ikke den eneste. Vi ser mange andre. Det er heller ikke sikkert, at vores er den bedste eller den, som flest synes om. Det ser vi ikke som et problem. Vi vil gerne teste, undersøge og sammenligne(s). Vi ser mange udfordringer og mange muligheder.
Helle Jensen, Michael Stubberup, Jesper Juul, Steen Hildebrandt og Renée Toft Simonsen udgør bestyrelsen for Foreningen til fremme af børns eksistentielle intelligens, www.bornslivskundskab.dk