Det høje aborttal skal ned

I Kristendemokraternes principprogram fra 1996 kan man læse, at det er Kristendemokraternes mål at fjerne årsagerne til, at forældre vælger provokeret abort. Derfor er det også en katastrofe, at Danmark ikke længere har en aborthandlingsplan. Ingen partier vil tage dette emne op, ingen vil foreslå en ny aborthandlingsplan. Kristendemokraterne gjorde det sidste sommer, men den druknede i intern modstand og diskussion. Det kan undre, når der var så mange forslag til konsekvenser i den fremlagte aborthandlingsplan af, at ”abort er at tage liv”. Det kan give mig et stort hul i maven. Og jeg undres over, hvori forskellen mellem en sætning som ”livet begynder ved undfangelsen”, og sætningen ”livets ukrænkelighed skal respekteres fra befrugtningstidspunktet” består.

HVAD BETYDER DET, når jeg siger, at jeg er imod fri abort og samtidig skal forholde mig til, at man i Kristendemokraternes arbejdsprogram fra 2004 finder undtagelser, hvor provokeret abort bør være tilladt. Det vil sige, at fosterets ret til liv i visse tilfælde er underlagt andre bestemmelser – et etisk dilemma – man som dansker, som kristendemokrat, som abortmodstander skal forholde sig til.

Jeg er modstander af kriminalisering af kvinder, der har fået eller får foretaget en abort.

Og jeg har svært ved at forstå de mennesker, der forkastede Kristendemokraternes forslag til aborthandlingsplan sidste sommer, når de vidste, at den daværende aborthandlingsplan udløb i oktober 2007 og ikke ville blive erstattet, fordi ingen partier i Folketinget ville tage den problematik op.

Jeg er dybt bekymret over, at aborttallet fortsat ligger på 15.000 pr. år. Det vil jeg gerne være med til at gøre noget ved, men jeg erkender, at antal aborter pr. år indbefatter aborter, hvor jeg som kristendemokrat selv har været med til at beskrive undtagelser.

Tove F. Buch,
organisatorisk næstformand for Kristendemokraterne,
Violinvej 9,
Herlev