Det bliver aldrig kedeligt

Når hun sidder i båden og ser Møgelø i det fjerne, bliver hun glad. Lærke Sund er 10 år, og hun har været på Møgelø med Thyholm FDF fire gange. Hun er derfor en erfaren gæst på øen, men kan stadig opleve nye ting, når hun er på sommerlejr med FDF.

– Det bedste er, at jeg kommer til at snakke med nogen, som jeg ikke går i klasse med i skolen. Det er dejligt, at vi er sammen på tværs af klasserne. Og så elsker jeg, at vi er så meget ude. Her er ingen fjernsyn eller computer, og vi må heller ikke have mobiltelefoner med, siger hun.

Visse moderne hjælpemidler er ikke kommet til Møgelø, og i det hele taget er ikke meget ændret siden 1954, hvor Thyholm FDF fandt stedet. Dengang var Lærke Sunds farfar med. Anders Sund var da bare 16 år, og han husker lejrene som fyldt med oplevelser.

– Ugen derovre var nøjagtig det samme som i dag. Vi pionerede med rafter, var på hike og var på løb rundt på øen. Primitivt var det dog, for dengang var der kun vandpumper ét sted på øen, så vi måtte slæbe vand rundt på øen. Og så var der ingen toiletter, så et år blev alle undtagen tre syge, fordi de latrinære forhold var så dårlige, husker han.

De forhold er blevet forbedret, og hans barnebarn Lærke Sund kan nu fylde vanddunken ved en vandpost tæt ved den lejrplads, hvor hun bor.

Begge generationer er enige i, at det bedste tidspunkt på dagen er, når lejrbålet tændes. Når klokken nærmer sig 20, fyldes skråningen med udsigt over Julsøen og Himmelbjerget med blå skjorter.

– Det er så hyggeligt at sidde sammen med alle de andre. Vi synger sammen, eller vi skråler nok nærmere. Der er en rigtig god stemning, og det bliver aldrig kedeligt. Jeg vil i hvert fald gerne blive ved med at komme her, siger Lærke Sund.

kirke@kristeligt-dagblad.dk