DEN EUROPÆISKE arrogance over for andre dele af verden har ofte været stor. Men eksemplerne er også mange på, at vi enten har taget fejl eller til sidst kun har kunnet klare os efter at have fået hjælp udefra. I 1960’erne og 1970’erne fremførte en del europæiske samfunds- og religionsforskere på arrogant vis, at religionens og kirkens tilbagetog i vores del af verden var en art mønstereksempel på, hvordan alle samfund efterhånden ville komme til at udvikle sig. Sekulariseringen, afkristningen eller verdsliggørelsen af samfundet var den nærmest uundgåelige endestation for en stadig mere oplyst menneskehed på vej frem, mente man.

Den nye globale undersøgelse om unge og tro fra den tyske Bertelsmannstiftelse maner endnu en gang til europæisk eftertanke. Resten af verden er nemlig ikke på vej i vores retning, hvad tro – eller mangel på samme – angår. Det er Europa, der nu er begyndt at følge i hælene på andre dele af verden, hvor tro og religion fortsat spiller en helt afgørende rolle. I lande som Tyskland og England er de unge mere åbne over for tro, end de ældre generationer er. Og i et vestligt orienteret land som Australien, der i disse dage er vært for den katolske kirkes stort anlagte ungdomskonvent, er den religiøse stagnation stoppet.

OGSÅ I DANMARK er fortidens dystre forudsigelser om religionens endeligt først i Europa og sidenhen i hele verden blevet gjort til skamme. Forskere kan melde om unge, som i stigende grad siger, de tror, når de bliver spurgt. Præster fortæller om nutidens konfirmander, at de er mere åbne og nysgerrige og oprigtigt søgende end for 20 år siden. Flere unge, som ikke blev døbt som små, vælger kirken og dåben til, netop når de skal konfirmeres. Samarbejdet mellem skole og kirke udbredes og bliver stadig mere populært. En række rollemodeller for såvel unge som voksne står også åbent frem som troende. Politikere, skuespillere, rock- og popmusikere samt erhvervsledere i stort tal sender dermed signaler til befolkningen om, at tro er kommet for at blive. Selv ateisterne i Danmark har for nylig bevæget sig i religiøs retning med deres højt nærede ønske om at udvikle særlige ritualer og ceremonier, hvor man skeler til religiøse forlæg, for fødsel, for overgangen fra barn til voksen, for ægteskab og for begravelse.