Morten Thomsen Højsgaard |
16. juli 2008
Tag religion alvorligt – også i Europa
DEN EUROPÆISKE arrogance over for andre dele af verden har ofte været stor. Men eksemplerne er også mange på, at vi enten har taget fejl eller til sidst kun har kunnet klare os efter at have fået hjælp udefra. I 1960’erne og 1970’erne fremførte en del europæiske samfunds- og religionsforskere på arrogant vis, at religionens og kirkens tilbagetog i vores del af verden var en art mønstereksempel på, hvordan alle samfund efterhånden ville komme til at udvikle sig. Sekulariseringen, afkristningen eller verdsliggørelsen af samfundet var den nærmest uundgåelige endestation for en stadig mere oplyst menneskehed på vej frem, mente man.
Den nye globale undersøgelse om unge og tro fra den tyske Bertelsmannstiftelse maner endnu en gang til europæisk eftertanke. Resten af verden er nemlig ikke på vej i vores retning, hvad tro – eller mangel på samme – angår. Det er Europa, der nu er begyndt at følge i hælene på andre dele af verden, hvor tro og religion fortsat spiller en helt afgørende rolle. I lande som Tyskland og England er de unge mere åbne over for tro, end de ældre generationer er. Og i et vestligt orienteret land som Australien, der i disse dage er vært for den katolske kirkes stort anlagte ungdomskonvent, er den religiøse stagnation stoppet.
OGSÅ I DANMARK er fortidens dystre forudsigelser om religionens endeligt først i Europa og sidenhen i hele verden blevet gjort til skamme. Forskere kan melde om unge, som i stigende grad siger, de tror, når de bliver spurgt. Præster fortæller om nutidens konfirmander, at de er mere åbne og nysgerrige og oprigtigt søgende end for 20 år siden. Flere unge, som ikke blev døbt som små, vælger kirken og dåben til, netop når de skal konfirmeres. Samarbejdet mellem skole og kirke udbredes og bliver stadig mere populært. En række rollemodeller for såvel unge som voksne står også åbent frem som troende. Politikere, skuespillere, rock- og popmusikere samt erhvervsledere i stort tal sender dermed signaler til befolkningen om, at tro er kommet for at blive. Selv ateisterne i Danmark har for nylig bevæget sig i religiøs retning med deres højt nærede ønske om at udvikle særlige ritualer og ceremonier, hvor man skeler til religiøse forlæg, for fødsel, for overgangen fra barn til voksen, for ægteskab og for begravelse.
EN LILLE, men toneangivende kreds af ateistiske og kulturradikale forskere og intellektuelle går stadig rundt i Europa og drømmer om, at verden skal opdage, hvor uinteressant eller uvedkommende religion er. Det skal de naturligvis have lov til. Men det ateistiske projekt er og bliver umuligt. For mennesket er religiøst. Og samfund hænger sammen ved hjælp af tro. Det taler historien sit eget tydelige sprog om. Se blot på de tidligere kommunistiske lande i Øst, hvor kirkerne igen bliver naturlige og væsentlige symbolske samlingspunkter.
I fremtidens offentlige debat på vore breddegrader bør det derfor heller ikke længere handle om, om troen skal være her, men hvordan den skal finde indpas. Hvis ikke Berlinmurens fald eller 11. september allerede har lært os det, så bør vi efter det seneste udenlandske vink med en vognstang forstå det nu: Religion skal tages alvorligt.
Verdens nye generationer siger nej til fasttømrede ideologier, men er åbne for alternative måder at skabe mening i tilværelsen på. Udfordringen for den etablerede kirke bliver derfor også at undgå at blive set som blot en del af fortidens ideologier, men i stedet at være en nutidig leverandør af netop de unikke historier, særlige rum og oplevelser med dybde, som giver livet mening.
mth
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad