Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Samlivsbøger retter fokus på mor og far til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samlivsbøger retter fokus på mor og far

Kan forældrene ikke få det til at fungere, så kan børnene heller ikke. -

- stock.xchng

Kommenter Hold mig opdateret

Sidste nyt inden for samlivslitteraturen er bøger, der sætter fokus på forældrenes parforhold

I en kernesund familie er det vigtigt, at forældreparret har det godt sammen. Kan de ikke få det til at fungere, så kan børnene heller ikke.

Denne tese ligger til grund for en ny slags parforholds- eller samlivsbøger, der i dag fylder mere og mere i bogbutikkernes afdelinger for familieliv. Det er netop titler som ”Kernesund familie – sådan”, ”Parforhold og livet med børn” samt ”Det Levende Parforhold”, der danner basis for den nye udvikling. For i disse bøger gør forfatterne op med forestillingen om, at det er nok at være to, for at børnene har det godt. Forældrene skal også vise, at de er glade for hinanden.

Hos forlaget Lindhardt og Ringhof beskriver redaktør med ansvar for familieområdet Malene Grue et nyt og øget fokus i bøgerne på mor og far frem for børnene i familien. Det er ikke længere kun børnene, der er i centrum, men også forældrene og det, hun kalder ”projekt parforhold”.

– I den nye samlivslitteratur er ”projekt parforhold” blevet en vigtig del af ”projekt familie”. Før så vi jo parforholdet som noget, der var, inden børnene kom til. Sådan er det heldigvis ikke mere, i dag skal man også være kærester, efter at man har fået børnene. Hvilke rollemodeller vil barnet ellers få sin viden fra om kærlige relationer, hvis barnet ikke ser det derhjemme mellem far og mor? spørger hun.

Annonce
Det samme spørgsmål arbejder forfatter, læge i psykiatri og parterapeut Piet Draiby med i den nye bog og bestseller inden for genren, ”Det Levende Parforhold”, som han har skrevet sammen med Kirsten Seidenfaden. Bogen udkom i foråret, og allerede nu er andet oplag revet væk. Den henvender sig til par med ondt i forholdet og fortæller om, hvordan man kan få et mindre frustrerende liv sammen og i familien.

– Vi kan jo se, at når forældrenes parforhold er godt, har det en positiv effekt på både børn og voksne i familien. Derfor skal vi, selvom det kan være svært, have mere åbenhed og tillid ind i vores parforhold, forklarer han.

Salget af samlivsbøgerne tyder på, at mange gerne vil blive bedre til at forstå hinanden. Og det kan der være flere gode grunde til, siger Julie Kronstrøm Carton fra Instituttet for Fremtidsforskning. Hun peger på, at kærligheden i dagligdagen er det eneste, der holder et par sammen, da der ikke længere er normer eller regler, der gør det. Det er således helt op til parret selv, om de vil blive sammen eller gå fra hinanden.

– Vi har lige nu en stor generation af unge og voksne, der var børn, da skilsmisserne virkelig slog igennem. De har set mor og far gå fra hinanden og tænker nu, at ”det skal ikke ske for mig”, hvorfor de arbejder mere på at få forholdet til at fungere, end vi gjorde tidligere, siger hun.

klitgaard@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock