Birthe B. Pedersen |
17. juli 2008
Tyrkiet lider nederlag ved menneskeretsdomstolen i en principiel sag om trossamfundenes ejendomsret
For den græsk-ortodokse patriark i Istanbul, Bartholomæus I, er det en afgørende sejr.
Og for Tyrkiet er det endnu en påmindelse om, at religionsfriheden er en grundlæggende menneskeret, som Tyrkiet skal respektere fuldt ud.
Den Europæiske Menneskeretsdomstol har med en enstemmig afgørelse givet det økumeniske patriarkat medhold og dømt Tyrkiet for overtrædelse af den europæiske menneskeretskonventions protokol et om den private ejendomsret.
Dermed sætter domstolen punktum for en 10 år lang strid om ejendomsretten til en historisk træbygning og godt 23.000 kvadratmeter jord på Büyükada-øen, som et fond under det økumeniske patriarkat købte i 1903 for at drive et drengehjem.
De tyrkiske myndigheder har i adskillige år nægtet religiøse trossamfund status af juridiske personer, som kan eje fast ejendom, hvilket har givet staten adgang til at beslaglægge et stort antal bygninger og forhindre trossamfundene i at købe nye.
Denne praksis er blevet kritiseret, blandt andet af organisationen Jubilee Campaign, som hvert år offentliggør rapporter over religionsfriheden i blandt andet Tyrkiet.
Sidste år blev loven ændret, så trossamfundene nu har fået mulighed for at eje fast ejendom.
– Lovændringen er aldrig for alvor blevet ført ud i livet. Men vi har tidligere set, at menneskeretsdomstolens afgørelser har haft stor indflydelse på den interne debat i Tyrkiet, og denne afgørelse er en støtte til de kræfter, især i regeringspartiet AKP, som forsøger at leve op til europæiske standarder i spørgsmålet om respekten for de religiøse mindretal, hvor for eksempel ultrana-tionalisterne modsætter sig enhver anerkendelse af minoriteterne, siger Eline de Groot fra Jubilee Campaign i Holland.
– Afgørelsen er med til at skærpe fronterne internt i Tyrkiet, netop som regeringspartiet er truet på sin eksistens af en retssag om, hvorvidt det mulimske parti er grundlovsstridigt, siger Jean-Yves Camus fra Institut for Strategiske Studier i Paris.
Bartholomæus I er økumenisk patriark af Konstantinobel, som Istanbul hed indtil det byzantinske riges fald, og dermed religiøs leder for alle græsk-ortodokse i verden. En titel, som Tyrkiet stædigt nægter at anerkende.
Flere domstolsafgørelser i Tyrkiet har begrænset patriarkens status til leder af det græsk-ortodokse mindretal i Tyrkiet, og menneskeretsdomstolens afgørelse styrker patriarken i forhold til den tyrkiske stat.
Ifølge dommen skal parterne nu forhandle sig til rette om tilbagelevering eller kompensation for bygningen, og udfaldet af disse forhandlinger fremstilles som en meget konkret prøvesten for, om Tyrkiet er i stand til at leve op til europæiske standarder på menneskeretsområdet.
Men der er endnu langt igen, før det økumeniske patriarkat og de øvrige trossamfund får deres ejendomme tilbage.
– Der er meget store penge på spil, samtidig med at for eksempel striden om det græsk-ortodokse teologiske fakultet i Hali, som også er blevet beslaglagt, lige så meget handler om undervisningsfrihed som om penge, påpeger Eline de Groot, som ikke mener, at religionsfriheden har fået det bedre i Tyrkiet.
– Myndighederne beskytter kirkebygningerne, mens der er gudstjeneste, men ikke trossamfundenes medlemmer, der udsættes for dødstrusler. Så sent som i sidste måned forsøgte tre mænd at dræbe en protestantisk præst i Ankara, siger Eline de Groot.
bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad