Michael Ehrenreich |
18. juli 2008
Nelson Mandela er et symbol på frihed, storsind og tilgivelse
Det hører til sjældenhederne, at vi bruger denne plads til at skrive fødselsdagskort. Men dagens fødselar er en personlighed helt ud over det sædvanlige, og derfor er det kun rimeligt at bryde rammerne i anledning af hans 90 års dag.
Nelson Mandela er et forbillede for hele kloden. Med sin integritet, en vilje til at tilgive og evnen til at skabe forsoning er han forlængst blevet et moralsk fyrtårn, der skaber respekt overalt, blandt alle folkeslag og i samtlige verdensdele.
Han har lært os, at man kan overvinde had og modsætninger under de mest vanskelige og nedværdigende vilkår. Og han har vist, at man på én og samme tid kan opretholde sine langsigtede idealer og arbejde pragmatisk med at gøre dem til virkelighed.
I Mandelas tilfælde er det altid blevet gjort med betydelig værdighed. Under fængelsopholdet på Robben Island blev han et forbillede blandt medfangerne, når han gik over gården med stolt og rank ryg. Det var med til at holde modet oppe.
Efter løsladelsen sikrede han, at overgangen fra apartheid ikke resulterede i et blodbad. Med sit sikre moralske lederskab lykkedes det ham både at berolige det hvide mindretal og mane det sorte flertal til at vise besindelse. Det blev hans største politiske bedrift.
Med sin afgang fra præsidentposten i 1999 gik han igen foran. På et kontinent, hvor statsledere bliver siddende alt for længe, ofte til stor skade for deres land, viste han, at man som leder bør trække sig tilbage i tide. Desværre er hans eksempel ikke blevet fulgt ret mange steder i Afrika, men det er en anden sag.
I vor tid, hvor dyrkelsen af helteskikkelser indimellem går helt over gevind, har der været en tendens til at betragte Nelson Mandela som aldeles ufejlbarlig. Det er bestemt ikke tilfældet.
Som Kristeligt Dagblads korrespondent Jeppe Villadsen gør opmærksom på i sit portræt af ikonet i dagens udgave af avisen, overså han som præsident faresignalerne fra aids-epidemien i 1990'erne, og resultatet er, at Sydafrika i dag er et af verdens hårdest ramte lande.
Hans overgang fra frihedshelt til politisk håndværker var heller ikke fejlfri. Det lykkedes ham aldrig at forene Den Afrikanske Nationalkongres, ANC, for slet ikke at tale om at gøre bevægelsen til et moderne politisk og demokratisk parti.
Han engagerede sig sjældent i praktisk politik. Dét overlod han til sine nærmeste allierede fra kampen mod apartheidstyret, hvoraf ganske mange selv havde svært ved at håndtere transformationen fra modstandsledere til politikere på fuld tid.
Det afgørende er dog, at Mandela som Sydafrikas første sorte præsident stod fast på etableringen af stærke demokratiske institutioner, herunder en forfatning med udstrakt beskyttelse af det enkelte menneske. I sig selv et særsyn i Afrika.
Fejltagelserne kan heller ikke rokke ved det overordnede billede af et helt usædvanligt menneske. Den gamle høvdingesøn er en levende legende for frihed, et lysende eksempel på et enestående personligt mod og en fabelagtig stædighed i den gode sags tjeneste.
Nelson Mandela er et forbillede i dette ords mest vidtrækkende betydning, og vi ønsker ham en rigtig god fødselsdag.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad