De danske strande er stadig farlige

Det er ikke blevet mere sikkert at kaste sig ud i bølgerne ved Danmarks strande. Sidste år døde 19 mennesker i havet, og det samme var tilfældet i 1997 og 1987. For selvom badesikkerheden er et varmt emne hver sommer, har det ikke fået kommunerne til at opruste deres beredskab nævneværdigt. I de fleste kommuner har man slet ikke noget beredskab.

En undersøgelse fra Rådet for Større Badesikkerhed viste i 2006, at blot 14 ud af 96 kommuner havde en livredder på stranden. 22 havde en radionødalarm. Og det er ikke blevet meget bedre siden, vurderer Rådet for Større Badesikkerhed.

I Dansk Svømmeunion ærgrer formand Pia Holmen sig over den sløve udvikling.

– Det er meget tilfældigt, hvor der sker noget, og hvad der sker, og der er fortsat ikke noget landsdækkende regelsæt for badesikkerheden. Mange kommuner siger, at de skal prioritere mellem ældrepleje, vedligeholdelse af skoler og badesikkerhed, og så vinder badesikkerheden sjældent, siger hun.

En ny lov om badesikkerhed er ellers netop blevet vedtaget i Folketinget. Den præciserer blandt andet, at det er politiet, der har pligt til at afgøre, om der skal fastlægges lokale regler for badesikkerhed, og de har også tilsynspligten med uddannelsen af livreddere. Men kommunerne er fortsat ikke forpligtede til at betale for livreddere eller livreddertårne. Man hverken kan eller vil sikre de cirka 7500 kilometer kyststrækning. Indsatsen skal i stedet ske gennem forebyggelse, lyder argumentet.

De ting, der trods alt er sket med sikkerheden de seneste 10 år, er derfor primært kommet fra private initiativer. Trygfonden sponsorerer 22 kystlivredningsstationer rundt i landet, og flere steder på vestkysten er sommerudlejningsbureauer og campingpladser blevet så trætte af at vente på kommunens hjælp, at de selv har betalt for livreddere.