Det må under enhver omstændighed være umådeligt vanskeligt for jøder at holde dialogmøder med muslimer. Den senest tilkomne opkomling af ørkenreligiøse vanvidsfantasterier, har som gallionsfigur en pædofil gangster som egenhændigt lod tre jødiske stammer halshugge inden for et døgn, fordi de ikke agtede at følge 'kameldrivenrens lære' som vore Karen Blixen så befriende fordomsfrit kaldte islam. En religion som samme Karen Blixen i øvrigt aldrig blev helt klar over, om vi burde frygte mere, end nazismen.
Særligt ikke da Stormuftien af Jerusalem egenhændigt og under uhørt voldelig afstumpethed, ledede forskellige udryddelses-enheder i Østeuropa i tæt samarbejde med nazisterne, mod til gengæld at sikre general Rommels hurtige fremmarch gennem Nordafrikas ørken, undervejs til de på tidspunktet u-udtømmelige irakiske olielagre.
Hitler kunne med andre ord få fri adgang til de forkætrede energiressurcer der skulle medvirke afgørende til Hitlers løfter til eget tyske folk om fremgang og velstand, mod til gengæld at sikre, at Europæiske jøder ikke vendte tilbage som flygtninge til Stormuftiens mellemøsten...Altså det område der i dag kendes som Israel!
Som jøde har man absolut ingen gode grunde til overhovedet at samtale eller drøfte noget som helst med fremtrædende muslimske repræsentanter. En på forhånd helt dødfødt tanke. Ikke mindst hvis dialogen skal finde sted i Muhammeds ånd - den gurilla-tekniske vanvidsperson (med bomben i turbanen, som bladtegneren Kurt Westergaard som rammende har skildret idioten) , den pædofile morder Prefoten Mehammuds ånd.








































