EU har helt berettiget afvist at gå på kompromis med kravene om, at alle tiltalte for folkemord og andre krigsforbrydelser skal udleveres og stilles for retten som en forudsætning for tilnærmelser til Serbien. Denne håndfaste linje har nu givet resultat.

Det følger heraf, at andre serbere, der er anklaget for krigsforbrydelser, snarest må anholdes. Det gælder først og fremmest Karadzics gamle våbenfælle, Ratko Mladic. Men det sker nok snart. Der kommer i hvert fald ikke til at gå yderligere et dusin år.

Når det sker, må EU-landene til gengæld demonstrere handlekraft og vise imødekommenhed over for det nye styre i Beograd. Jo mere de pro-europæiske kræfter kan understøttes og hjælpes på vej, jo bedre er udsigterne til én gang for alle at marginalisere Serbiens nationalister.

I forbindelse med anholdelsen af Karadzic er der åbnet en debat om, hvorvidt han skal retsforfølges i selve Serbien eller udleveres til FN’s krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag.

Men dén debat bør hurtigt afsluttes. Det vil for alle parter, ikke mindst Serbien selv, være bedst, at rettergangen finder sted i Haag. Det samme gælder for tilliden til FN og til respekten for en international retsorden.

Vi har også hørt fra debattører, der hændervridende og med ansigtet lagt i bekymrede folder har sagt, at arrestationen er uklog, fordi den risikerer at lægge hindringer i vejen for en forsoningsproces på Balkan i bred forstand.

Samme grundsynspunkt er blevet gjort gældende i forbindelse med anmodningen forleden om en arrestordre mod Sudans præsident, Omar Hassan al-Bashir, der er en af de hovedansvalige for folkemordet i Darfur. Arrestordren vil, hævdes det, besværliggøre politiske løsninger.

Men for det første viser al erfaring, at argumentationen er forfejlet. Det har ikke mindst vist sig på Balkan. For det andet er alt dette også et spørgsmål om moral. Og det kan simpelthen ikke passe, at hensynet til ret og rimelighed skal indrettes efter mulige eller ikke-mulige realpolitiske løsninger.

Det lykkedes Radovan Karadzic at unddrage sig retfærdigheden i 12 år. Det var 12 år for meget. Men bedre sent end aldrig.