Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Serberne græder tørre tårer over arrestation til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Serberne græder tørre tårer over arrestation

En mand læser om arrestationen af Radovan Karadzic i en avis i Beograd. Ifølge eksperter har serberne i lang tid været parate til at udleverede den tidligere bosnisk-serbiske præsident. –

- Marko Djurica/Reuters/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Arrestationen af Karadzic er tegn på, at flertallet i Serbien lægger mere vægt på at nærme sig Europa end at holde hånden over en tidligere bosnisk-serbisk præsident. I hovedstaden Beograd fandt indbyggerne nærmest anholdelsen komisk

Det var blot en lille trofast skare nationalister, der i går protesterede mod Radovan Karadzics anholdelse uden for den serbiske krigsforbrydertribunals lokaler i Beograd. Flertallet af serberne tog imod nyheden om arrestationen med et skuldertræk. I Beograd syntes indbyggerne nærmest, at det var komisk at se fotografierne af den langskæggede Karadzic i politiets varetægt.

Ganske vist er Karadzic tidligere præsident for de bosniske serbere og en person, serberne traditionelt vil bakke op – i hvert fald over for udlandet – men han er også set med mange serberes øjne en blakket person, som de ikke har nogen interesse i at beskytte. De er for længst holdt op med at tage ham alvorligt, siger James Lyon, bosat i Beograd og seniorrådgiver vedrørende Balkan i den internationale tænketank International Crisis Group.

– De menige serbere er ligeglade med Karadzic. De har været parate til at smide ham i fængsel i lang, lang tid. De synes først og fremmest, at han er komisk med sit lange skæg. Det har længe været en offentlig hemmelighed, at Karadzic boede under navnet Dragan Dravic i en forstad til Beograd og gav foredrag for at tjene lidt penge. Alligevel er han ikke blevet arresteret. Som de siger: Hvad gør en krigsforbryder, når han trækker sig tilbage? Giver forelæsninger! Folk finder det dybt ironisk, siger James Lyon.

Annonce
Også den danske balkanekspert Karsten Fledelius peger på, at Karadzic ikke står stærkt i den serbiske befolkning. Hans image i offentligheden er helt anderledes end det image, som Ratko Mladic, nummer to på listen over eftersøgte krigsforbrydere fra det tidligere Jugoslavien, har.

– Karadzic har ingen heltestatus. Han har mange fjender på grund af korruption og nepotisme, og han har ikke imponeret med en overbevisende karriere, siger han.

Fledelius er enig i, at befolkningen længe har været moden til at udlevere Karadzic til FN’s krigsforbydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag. Når Karadzic har kunnet gå fri så længe, skyldes det først og fremmest, at Serbien først nu har fået en regering, hvor nationalisterne ikke er repræsenteret. Indtil valget i maj dominerede nationalisterne under ledelse af den daværende premierminister Vojislav Kostunica, og han kunne ikke drømme om at udlevere Karadzic.

– Det er helt afgørende, at der er kommet en ny regering. Den er historisk og et meget vigtigt vendepunkt, siger Fledelius.

Det er blot to uger siden, at Serbiens nye regering blev indsat. Den består af to EU-venlige partier – Serbiens Demokratiske Parti og Serbiens Socialistparti, Slobodan Milosevics gamle parti – som begge er opsatte på at knytte Serbien tættere til EU.

Niels Aadal Rasmussen, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, peger på, at der er sket et generationsskifte i Serbien, som også har været med til at trække tæppet væk under Karadzic. De generationer, der var bestemmende i 1990’erne, er ved at være pensionerede. Til gengæld er der vokset en generation af unge serbere frem, som nok kan huske krigen, men ikke selv deltog i den, og for hvem det mest afgørende er, at de får samme muligheder som alle andre unge i Europa.

– De vil kunne rejse og studere og føle sig hjemme i Europa. For dem er Karadzic passé, siger han.

Dertil kommer, at serberne slet ikke kan holde ud at stå på sidelinjen af EU.

– Selvfølgelig vil serberne gerne have forbedret forholdet til EU af økonomiske grunde, men det handler mindst lige så meget om, at de i den grad opfatter sig som europæere. I deres selvforståelse er de en europæisk stormagt på linje med Frankrig. Ja, de kan nærmest ikke forstå, at Europa kan klare sig uden dem, siger Aadal Rasmussen.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​