Elsker – elsker ikke

Engelske Noël Coward (1899-1973) blev ligesom de andre i "den fortabte generation" tidligt og brat modnet af Første Verdenskrig. Bagefter stod de med en forandret verden, som var deres. Det var både en gave og en gru. Akkurat ligesom for Amanda og Elyot i Noël Cowards "Privatliv".

Stykket er fra 1920, og verden af i dag er en radikalt anden end den, Coward skrev sit stykke ind i. For eksempel er der ikke mange, der kan leve af deres formuer og bare drive rundt og lave ingenting andet end drive og tænke over deres følelser. Selve følelsen kræver det mere og mere at få frem. Amanda og Elyot lever sammen i et vanvittigt, elektrisk, men også helt forfærdende forhold, for der skal meget til, for at de føler noget, at de kan mærke sig selv.

Men alligevel er der jo noget tilbage, der gør det antikke stykke til et livsstykke også. Mange sejler lige så meget rundt i deres egen sø af følelser med bølgegang, blik og blank solskinnende overflade, som parrene i stykket gør det. Kedsomheden, hverdagen, passionen, der falmer, alt det, der får Amanda og Elyot til at forlade hinanden, selvom de virkelig elsker hinanden, er det samme, der får moderne parforhold til at kæntre også. Og når så man finder en instruktør og fire skuespillere, der kan det med Noël Cowards vanvittigt elegante og tidstypisk sofistikerede replikker, som kan spille det så tilpas teatralsk og alligevel ægte som her, så er det et fantastisk stykke.

Ellen Hillingsø og Olaf Johannessen er parret og omdrejningspunktet i forestillingen, den sensuelle, smukke verdensdame Amanda og den elegante, intelligente og skarpe Elyot. Perfekt valgt, med især en skøn, tilstræbt ligeglad Olaf Johannessen, der konstant spidder situationen gennem sit cigaretrør.