Kristne søger fælles grundlag i Rom

Hvor langt enhedsbestræbelserne er kommet i nogle lokale sammenhænge, fik verden et eksempel på tidligere på sommeren, da lederen af den ukrainsk-katolske kirke, kardinal Lubomyr Husar af Kiev, overraskende foreslog, at ukrainske kristne fik et ”dobbelt” kirkemedlemskab, så de kunne være forbundet med både Rom og Konstantinopel.

Den ukrainsk-katolske kirke fejrer gudstjeneste efter ortodoks liturgi, skønt den anerkender pavens overhøjhed, men det forhindrede ikke patriarken af Konstantinopel i at tage vel imod forslaget. Det vil, sagde han, skabe en situation som i kristendommens første årtusind, før den første store kirkesplittelse i 1054.

Så enkelt er det bare ikke alligevel, for patriarken af Konstantinopel taler trods sin æresforrang kun for en mindre del af den ortodokse verden. I Ukraine strides ikke færre end tre kirker om, hvem der repræsenterer den sande ortodoksi – de to af dem uafhængige, og den tredje, der hører under Moskva Patriarkatet, en del af den russisk-ortodokse kirke. Størst sympati hersker der mellem patriarken af Konstantinopel og de uafhængige ortodokse kirker. Til gengæld er den russisk-ortodokse kirke langt den største af de nationale ortodokse kirker, og patriarken af Moskva og patriarken af Konstantinopel er i realiteten rivaler, når det drejer sig om lederskabet blandt de godt 250 millioner ortodokse kristne verden over.

Skulle paven og patriarken af Konstantinopel derfor indgå en aftale om dobbelt kirkemedlemskab for de ukrainske katolikker, vil det helt sikkert afføde en meget kraftig reaktion fra Moskva, der kan bringe den altid letbevægelige samtale mellem Rom og Moskva i fare. Så derfor bliver kardinal Husars forslag næppe til noget.

Kirkelige manøvrer på det politiske plan forhindrer dog ikke millioner af katolikker og ortodokse i at føle et nært slægtskab teologisk og moralsk, og disse bevægelser på græsrodsplan gør indtryk på paven og patriarkerne.

Det er den realitet, der frem for alt bar ceremonierne i Sankt Paul uden for Murene og i Peterskirken.

Symboler og gestus er meget vigtige og har en egen kraft. Det er ortodokse og katolikker helt enige om.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge i Kristeligt Dagblad om internationale kirkelige forhold.