Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Retfærdigheden vandt over studehandlerne til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retfærdigheden vandt over studehandlerne

Samme mand – set med 13 års mellemrum. Til venstre ses Radovan Karadzic på et nyere billede, mens han på billedet til højre i februar 1995 som bosnisk-serbisk præsident tager del i en parlamentssamling i Republika Srpska, den serbiske del af Bosnien. –

- Reuters/Scanpix.

Fakta

Radovan Karadzic

Radovan Karadzic blev født den 19. juni 1945 i en fattig familie i en lille landsby i Montenegros...
Læs mere

Anklagerne

Tiltalepunkterne hos FN’s krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien omfatter følgende...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Anholdelsen af Karadzic styrker retfærdigheden i forhold til diplomatiske hensyn, som også bremser i Darfur, mener Florence Hartmann, der er tidligere talsmand for FN-tribunalets chefanklager

Når de bosniske serberes tidligere politiske leder Radovan Karadzic efter over 12 år som eftersøgt krigsforbrydermistænkt endelig bliver stillet for FN’s krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag, er det den internationale retsordens sejr over de diplomatiske studehandler.

Det mener Florence Hartmann, tidligere talsmand for Carla Del Ponte, som frem til udgangen af sidste år var chefanklager ved tribunalet.

– Oprettelsen af FN-tribunalet var led i de diplomatiske bestræbelser på at skaffe fred i det tidligere Jugoslavien ved at true de ansvarlige med, at hvis de ikke standsede krigen, ville de blive stillet for en domstol. Den samme logik ser vi i dag i forhold til den nye permanente domstol, Den internationale Straffedomstol, ICC, som netop har besluttet at rejse tiltale mod Sudans leder, Omar al-Bashir. Også her udsættes domstolen for voldsom kritik, når den gør sit arbejde, fordi den generer politikernes forsøg på at finde en politisk løsning i Darfur, siger hun.

Annonce
– Anholdelsen af Karadzic viser, at kampen mod straffriheden for de ansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneske-heden ikke er helt tabt. Det er en sejr for den internationale retsorden i forhold til diplomaterne, som undertiden har andre prioriteringer end retfærdigheden, siger Florence Hartmann, som i sin tid som talsmand var vidne til, hvordan de vestlige efterretningstjenester forhindrede Carla Del Pontes stab i at anholde de bosniske serberes tidligere politiske leder og den bosnisk-serbiske hærchef, Radko Mladic.

Når Radovan Karadzic så længe har kunnet undgå at blive stillet til regnskab for sine krigsforbrydelser, skyldes det især, at de vestlige lande aldrig har været særligt ivrige efter at anholde ham.

De vestlige diplomatier ønskede fred for enhver pris. Og prisen var straffrihed for Karadzic og Mladic, hvilket mere eller mindre åbenlyst blev lovet dem til gengæld for fred under Dayton-forhandlingerne i 1995.

Hartmann forventer dog ikke, at Radovan Karadzic kan bringe de vestlige lande i forlegenhed under en kommende retssag ved at fortælle om deres løfter til ham dengang.

– Det er efterhånden en offentlig hemmelighed, at USA – men også Storbritannien og Frankrig – holdt hånden over Karadzic og Mladic, mener Florence Hartmann, som i bogen ”Paix et Châtiment” (Fred og straf) fra sidste år har fortalt, hvordan alle Carla Del Pontes forsøg på at få anholdt Karadzic blev forpurret.

For eksempel ved at NATO-styrkerne i Bosnien fløj hen over Karadzics skjulested for at signalere, at han var opdaget, inden Del Pontes folk nåede frem for at anholde ham. Det skete i begyndelsen af 2004. Eller ved, at en overvågning af Karadzic, bestilt af Del Ponte, lige så stille blev afblæst. Det skete i juli 2005.

Florence Hartmann mener heller ikke, at Radovan Karadzic kan komme med ubehagelige afsløringer for de vestlige regeringer om angrebet på Srebrenica og belejringen af Sarajevo – de to mest symbolske krigsforbrydelser under Balkan-krigen – hvor der vil kunne kastes lys over, hvorvidt de vestlige regeringer kunne have forhindret katastrofen, men alligevel bevidst valgte at lade stå til .

– Både folkedrabet i Srebrenica og belejringen af Sarajevo er veldokumenterede begivenheder, blandt andet via de retssager, som allerede er blevet gennemført ved tribunalet. Det, man nu forventer af retssagen mod Karadzic, er en afdækning af hans egen, personlige skyld, siger Florence Hartmann, som ikke regner med, at den anden store bosnisk-serbiske krigsforbryder, Ratko Mladic, vil blive anholdt og stillet til regnskab.

– Karadzic er blevet ofret, fordi det var mere og mere uacceptabelt for den brede offentlighed, at FN-tribunalet ville lukke med udgangen af 2008, uden at de to hovedansvarlige for massakrerne i det tidligere Jugoslavien var blevet dømt.

– Men Mladic involverer i langt højere grad den serbiske stat end Karadzic. Derfor er det langt mindre sandsynligt, at også Mladic vil blive udleveret af den nye serbiske regering, mener Florence Hartmann.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​