Da muslimen besøgte synagogen

Ammar Al-Moalem er muslim, og i dag besøger han for første gang en synagoge. Nysgerrigheden har længe været der, men han har været usikker på, hvordan han ville blive modtaget.

Nervøsiteten erstattes af et smil, da han kommer om bag det tunge jerngitter på Krystalgade i København. Her ved den jødiske synagoges solide mure kommer David Gerschwald ham i møde med fremstrakt hånd. 57-årige David Gerschwald er født jøde, og han har taget en hvid kalot med til Ammar Al-Moalem. Da den sidder på sin plads, viser han gæsten ind i synagogen.

Rummet lyses op af de sidste solstråler fra de store vinduer. Ammar Al-Moalems fodtrin bliver dæmpet af det tykke, røde tæppe, da han går ind i salen og kigger sig omkring. Han er kommet lige i tide til den daglige aftengudstjeneste, og klokken lidt i otte sætter han sig ved en af de mange bænkerækker. En mand træder frem, svinger en kappe om sine skuldre og begynder at læse op på hebraisk fra bønnebogen.

Det oplæste er én lang bøn, en lovprisning af Gud og en bøn om velsignelse af Israel og dets folk. Talerens stemme bliver til tider næsten overdøvet af de fremmødtes snak i salen. I alt 14 mænd er kommet til synagogen og flere af dem diskuterer ivrigt verdenssituationen. Stemningen er afslappet, påklædningen er poloshirts og korte ærmer, og et gab bliver ikke gemt af vejen, men toner højlydt ud i salen. Men det er også tydeligt, at gudstjenesten bliver taget alvorligt, og taleren følges hele tiden med øjnene. Teksten til dagen er på 17 sider, og det tager cirka 20 minutter, så er bønnen færdig. Og så er gudstjenesten også færdig.