Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Allan Sørensen, mellemøst-korrespondent 
Allan Sørensen
Send artiklen Da muslimen besøgte synagogen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da muslimen besøgte synagogen

Jødiske David Gerschwald (th.) svarer på muslimske Ammar Al-Moalems spørgsmål om jødedommen. –

- Mette Frandsen.

Fakta

Jødernes gudstjeneste

Der holdes gudstjeneste to gange om dagen, ved solopgang og solnedgang. Her læser man et stykke i...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Muslimske Ammar Al-Moalem går meget op i sin tro og mener, at troen på Gud gør religiøse til søskende. Nu besøger han for første gang en synagoge, hvor han finder mange ligheder mellem jøder og muslimer

Ammar Al-Moalem er muslim, og i dag besøger han for første gang en synagoge. Nysgerrigheden har længe været der, men han har været usikker på, hvordan han ville blive modtaget.

Nervøsiteten erstattes af et smil, da han kommer om bag det tunge jerngitter på Krystalgade i København. Her ved den jødiske synagoges solide mure kommer David Gerschwald ham i møde med fremstrakt hånd. 57-årige David Gerschwald er født jøde, og han har taget en hvid kalot med til Ammar Al-Moalem. Da den sidder på sin plads, viser han gæsten ind i synagogen.

Rummet lyses op af de sidste solstråler fra de store vinduer. Ammar Al-Moalems fodtrin bliver dæmpet af det tykke, røde tæppe, da han går ind i salen og kigger sig omkring. Han er kommet lige i tide til den daglige aftengudstjeneste, og klokken lidt i otte sætter han sig ved en af de mange bænkerækker. En mand træder frem, svinger en kappe om sine skuldre og begynder at læse op på hebraisk fra bønnebogen.

Annonce
Det oplæste er én lang bøn, en lovprisning af Gud og en bøn om velsignelse af Israel og dets folk. Talerens stemme bliver til tider næsten overdøvet af de fremmødtes snak i salen. I alt 14 mænd er kommet til synagogen og flere af dem diskuterer ivrigt verdenssituationen. Stemningen er afslappet, påklædningen er poloshirts og korte ærmer, og et gab bliver ikke gemt af vejen, men toner højlydt ud i salen. Men det er også tydeligt, at gudstjenesten bliver taget alvorligt, og taleren følges hele tiden med øjnene. Teksten til dagen er på 17 sider, og det tager cirka 20 minutter, så er bønnen færdig. Og så er gudstjenesten også færdig.

Synagogen tømmes hurtigt. Ammar Al-Moalem rømmer sig, nu kan han endelig få svar på nogle af de spørgsmål, der trænger sig på.

– Jeg vil først og fremmest gerne vide noget om den tekst, der blev læst. I moskeen er jeg vant til, at imamen også taler om politiske og hverdagsagtige emner. Gør jeres rabbiner ikke det?

– Jo, når rabbineren taler om lørdagen, tager han udgangspunkt i de hellige skrifter, men han finder ofte noget, som kan relateres til vores liv i dag. Det gør rabbineren til en god taler, hvis han kan inddrage nutiden, så det gør han ofte, siger David Gerschwald.

Ammar Al-Moalem vil også gerne vide, hvordan jødedommen forholder sig til moral og etik. Giver religionen gode råd til, hvordan folk bør leve deres liv, eller er det op til dem selv?

– Der står meget i vores hellige skrifter om leveregler. Der er selvfølgelig ikke et råd til enhver situation, men generelt kan man finde svar på mange moralske og etiske spørgsmål, siger David Gerschwald.

Det kender Ammar Al-Moalem fra islam, hvor man kan finde svar på de fleste spørgsmål i Koranen.

I det hele taget kommer de to mænd i deres snak frem til, at de to religioner har mange ting til fælles. For eksempel går både jøder og muslimer ude nom visse former for kød og fisk. Kendte personer fra jødedommen går igen i islam, hvor Ammar Al-Moalem nævner Moses, Abraham og David. Det er alle personer, som han har læst om i Koranen og anerkender som profeter.

Det er dog ikke alle spørgsmål, som David Gerschwald kan besvare. Da Ammar Al-Moalem ønsker at vide noget om konversion, henviser David Gerschwald til overrabbiner Bent Lexner, som ved mere om det emne. Ammar Al-Moalem har altid troet, at man ikke kan konvertere til jødedommen, men Bent Lexner siger, at det er muligt. Det er bare meget svært.

– Vi holder meget fast i traditioner, og man er traditionelt kun jøde, hvis man er født af en jødisk mor. Man kan dog godt konvertere til jødedommen, men det kan tage flere år, siger Bent Lexner.

– Men som troende ønsker man vel, at alle andre mennesker også skal finde vejen til Gud. Hvorfor skal det så være så svært at blive jøde? spørger Ammar Al-Moalem.

– Vi anser ikke jødedommen for at være den eneste vej til Gud, vi anerkender derimod alle religioner, der tror på én Gud. Derfor skal man gøre en særlig indsats for at blive jøde. Sådan er det bare, siger Bent Lexner.

Synagogen er nu helt tømt for mennesker, og Ammar Al-Moalem giver igen David Gerschwald hånden og går derefter ud på den københavnske gade. Han er tilfreds med besøget og synes, at han har fået meget ud af mødet med jødedommen. Spørgsmålene er blevet besvaret, og han føler, at han er blevet klogere på en anden religion. En religion, som ikke er så fremmed endda.

– Jeg følte mig faktisk meget hjemme i synagogen. Det var tydeligt at mærke, at det var et Guds hus, og jeg følte mig meget på lige fod med dem. Vi er skabt af den samme og tror på den samme Gud, og i virkeligheden gør troen os til søskende, siger Ammar Al-Moalem.

barslev@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock