– Det er jo terroristerne, der har alle kort på hånden. Derfor må vi udvikle nogle retsprincipper, som betyder, at terroristerne mister deres kort, uden at vi mister vores retssikkerhed, siger Per Stig Møller.

Han er inspireret af den amerikanske professor Phillip Bobbitt, der forfægter samme synspunkt om ændrede spilleregler for retssamfundet i sin nye bog, "Terror and Consent".

Per Stig Møller peger på, at Udenrigsministeriet allerede deltager i en række internationale processer, blandt andet med Røde Kors, om emnet. Eksempelvis har Danmark sat sig i spidsen for at få undersøgt, hvordan man sikrer højere fælles, internationale standarder for tilbageholdte fanger, herunder formodede terrorister. Genevekonventionerne regulerer blandt andet reglerne for krigs-førelse, og de bygger på, at krige føres mellem nationer. Menneskerettighedskonventionerne regulerer tilsvarende menneskerettigheder inden for det enkelte lands grænser.

Både i Irakkrigen og i krigen mod terror i Afghanistan har det været svært at få klarhed over, hvor langt konventionerne gælder.

Fungerende direktør i Institut for Menneskerettigheder Hans Otto Sano mener ikke umiddelbart, at der er behov for at røre ved konventionerne for bedre at kunne komme terrorismen til livs.

– Vi er mere bekymrede for den radikalisering, der kan komme, hvis vi underminerer retssamfundet. Jo mere man strammer reglerne, jo større er risikoen for, at man skubber nogle grupper over på den forkerte side af stregen og gør flere til terrorister, siger Hans Otto Sano.

– Det er dog rigtigt, at konventionerne er gamle, og at de primært handler om staters ansvar inden for egne grænser. Derfor er der navnlig behov for, at vi via domstolene får en afklaring af, hvor langt konventionerne gælder i internationale konflikter, siger han.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk