Per Stig Møller taler om personer, der er mistænkte for terrorisme og som stilles for en domstol.

Men hvis man gerne vil have et retssystem, der fungerer bedre i en tid med terror, så er man nødt til først at rydde op i det eksisterende morads af krænkelser af rettigheder af personer som ikke er mistænkt for noget og som ikke stilles for en dommer.

Nationalt bliver vi alle overvåget mere end i det gamle DDR som følge af logningsbekendtgørelsen, også selvom vi ikke er terrorister eller mistænkt for noget.

Internationalt lytter svenskerne med på vores telefonsamtaler og internettrafik. I Guantanamo sidder personer, som måske nok er mistænkt, men ikke stilles for en rigtig domstol.

Vi skal overhovedet ikke ændre et komma i vore principper for retsstaten. Derimod skal vi blot tage den kontinuerligt eksisterende islamiske krigserklæring alvorligt, selv om den netop ikke opfylder nogle former for konventioner om formel udfærdigelse og overbringelse til statens ledere.

At vi er så naive, så vi mener, at islam som den internationalt udbredte terrorbevægelse fænomenet er, vil eller agter at anerkende og efterleve vore oplistede konventioner for formelt korrekte overdragelser af sådanne krigserklæringer, er sandelig da hverken islams eller de tvangsindrullerede koransoldaters problem. Men det er vores problem at vi ikke læser den alenlange krigserklæring som selveste det politiske manifest, kaldet Koranen, udgør.

Den allerførste til landet medbragte Koran, er principielt en krigserklæring - og så har man altså helt anderledes, og ganske nøgterne regler at håndterer tingene efter, Per Stig Møller. Særligt når denne første Koran ledsages af en massiv indvandring blandt de tvangsindrullerede og for manges vedkommende, ligefrem tørklædeuniformerede koransoldater.

Alternativt til en terrorlovgivning som kan svække demokratiet er der muligheden for at definere terrorisme som en krigshandling i stedet for nu som en forbrydelse. Terrorgrupper kan så på samme måde defineres som fjendtlige styrker altså en egentlig hær fremfor en organiseret forbrydergruppe. For terroristerne vil det medføre visse fordele da hvis de bliver taget til fange vil være krigsfanger med disses rettigheder frem for nu hvor deres retsstilling kan virke tvivlsom når de som sigtede står overfor en domstol.
Når krigshandlingerne med terroristerne er overstået og en varig fred er opnået kan de så blive frigivet i henhold til krigens love.

For staten er der andre fordele som en accept af terrororganiationer som værende fjendtlige hærstyrker. Der vil ikke være de samme krav til en bevisførsel mht. terroristers skyld da enheder erkendt som værende fjendtlig styrker kan angribes uden forudgående varsel uanset om de er bevæbnede eller ej.
Uanset om en terrorgruppe tilhører Al-Qaeda, en fremmed magt eller er “selvstændige” vil det ikke spille nogen rolle retsmæssigt da sådan type enheder jo netop er anerkendt som værende fjendtlige militære enheder og ikke som civile og det vil kun være krigens love og den danske militære straffelov som vil dække både kamphandlinger og tilfangetagelse.
Det vil muliggøre nedkæmpning af terrorceller med militære midler her i landet uden forudgående advarsel eller politimæssig indblanding og selvom målene skulle være danske statsborgere vil det ikke få betydning da de er anerkendt som værende fjendtlige militære styrker med disses rettigheder. Det vil således ikke være nødvendigt for kravet om indsættelse af militære enheder mod terroristerne at disse skal have udført angreb mod landet eller dets interesser da det i krig ikke er et krav at fjenden skal have udført angreb for at berettige slag mod den - sålænge man er i krig er tilstedeværelsen af en fjendtlig styrke nok til at berettige et angreb mod den.

Den største fordel bliver at de krigsfanger der bliver taget først har krav på løsladelse efter krigsophør hvilket i sådan en type krig jo i sagens natur vil have meget lange udsigter. Alternativt kan disse krigsfanger så løslades hvis de på tro og lover erklærer sig som værende non-kombetanter og dermed ikke længere en part i konflikten.

Det er kun den politiske vilje der afgør om vi skal have et totalt overvågningssamfund hvor ingen kan vide sig sikker for statens snagen eller om vi skal have et samfund som er i en erklæret krig mod fjendtlige styrker som opererer skjult i landet som hurtigt og effektivt kan nedkæmpes eller tilfangetages på en måde som, selvom det vil være voldsomt og til tider blodigt, vil sikre retssamfundets beståen og privatlivets fred.

Jeg ved ikke helt hvorfor Per Stig Møller mener dette her ? Måske skyldes det at terroristerne nu definerer sig som muslimer? i stedet for marxister? som de gjorde i 1970erne og 1980erne. Eller katolikker for den sags skyld (IRA i 1970erne og 1980erne).

Dengang var der skam ingen der rendte rundt og sagde, at vi må omdefinere borgernes forhold til rets-staten eller at vi må opfinde nye udveje for at standse terroisterne. Selv det Vesttyskland der var så hårdt præget af f.eks. RAFs terror
:cry: kom jo over det - uden brug af hårde terrorlove, der fratog menneskets dets frihed. Det vesttyske politi kunne jo anholde terroristerne mv. under de gældende love, præcis som PET kunne anholde folk...

Måske Per Stig kunne have gavn af at se den nye Batman film? Den stiller efter sigende det interessante spørgsmål om hvor langt man (eller vi) er villige til at gå i bekæmpelsen af terroren - og om vi derved selv bliver til det eller ligesom det monster vi bekæmper...

Måske Per Stig Møller skulle huske hvorfor menneskerettighederne, og Bill of Rights overhovedet blev lavet - det var for at give folk en mulighed for at sikre sig mod statens overgreb mod den enkelte.

Hvis vi først overgiver os --- og lader vor frihed forsvind i et registratur og overvågnings-samfund hvor angsten gennemsyrer alt, ja da har terroristerne vundet...

Måtte dette aldrig ske...

For at en ny og mere effektiv international terrorlovgivning skal kunne fungere optimalt, skal hensynet til landes indre anliggender fjernes. Ingen magtmyndighed skal kunne påberåbe sig, at dette og hint hører under landets indre anliggender, hvorfor ingen udefra skal blande sig.

Lande og statsmyndigheder der ikke ratificerer en international lovgivning som omhandler det ovenfor nævnte, skal der, efter lovgivningen, kunne føres en retssag imod, in absentia. For alle skal have og/eller har, ifølge lovgivningen, mulighed for at kunne forsvare sig, men vil de ikke selv komme eller sende en anden i sit sted (advokat), skal retssagen dog alligevel gennemføres, med eller uden anklagede.

Når der er tale om enkeltpersoner eller grupper (terrorrister o.lign.), uden en højkontraherende part, skal denne fremstilles for en dommer inden 72 timer og er vedkommende ikke selv dukket op eller sendt en stedfortræder (advokat), kan vedkommende enkeltperson eller gruppe anklages og dømmes in absentia.

Dersom en enkeltperson er under ordre fra en myndighed (en højkontraherende part), skal enkeltpersonen anses som enkeltperson og er personens handling sket efter ordre, skal personens overordnede tilligemed medtaget og i sidste instans, skal magtmyndigheden (den højkontraherende part) tilligemed kunne sættes for domstolen.

D.v.s. at der kan føres internationale retssager mod eksempelvis amerikanske soldater, selv om USA frasiger sig det. Sker noget sådan, vil selve magtmyndigheden kunne dømmes for vedkommende soldats handling, da magtmyndigheden har frasagt den anklagede mulighed for selv at kunne forsvare sig. Herved vedkender magtmyndigheden sit overordnede ansvar for soldatens handling.

Så enkelt kan det gøres, med eller uden staters mellemkomst.

En international domstol behøver ikke alles godkendelse. Derfor er det vigtigt, at vi internationalt viser, at, er størstedelen af verdens stater (de højkontraherende parter) og mennesker enige om (med eller uden de 5 permanente medlemmer i FN’s sikkerhedsråd), at en international domstols bemyndigelse gælder overalt, gælder domstolen og dens myndighed overalt.

Det allerbedste ville være, at vi gennemfører en underskriftindsamling hos alverdens mennesker, der vil vedkende sig at lade en international domstol kunne dømme mennesker, der med eller uden statsmagters ordre udøver handlinger, der tilsidesætter forståelsen af, hvad Livet er.

Vi kan ikke have enklaver (stor eller lille), hvor en international domstol og dens myndighed ikke gælder. Det vil være det samme som at gøre Bornholm til en ø, hvor dansk lovgivning ikke gælder. Det er der vel ingen i Danmark, der går ind for?

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Karsten virker ganske idealistisk i sine fremhævelser af den individuelle frie menneskes rettigheder.

Men det hjælper altså ikke rigtigt noget at definere, det enkelte menneske som et frihedsorienteret individ, i det omfang vedkommende reelt er tvangsindrulleret som koransoldat. En sådan soldats selvstændige vilje synes netop allerede fra undfangelsen at være forud fastlagt som evigt værnepligtig i den islamiske sags tjeneste,

Men vi kunne da diskutere religionsfrihed og organisatiorisk frivillighed som alternativ til strammere terrorlove. For at opretholde forestillingen om, at trossamfund kan være legitime, i det omfang man netop 'udbreder lære om hvad der strider mod samfund og sædelighed' er fuldkomment naivt, idet islam fra ende til anden er en sådan lære om magtovertagelse og fortrængning af enhver vantro, i det omfang disse ikke findes anvendelige for lærens fortsatte udbredelse, i virkeliggørelsen af Allahs lære.

Derfor er islam som fænomen betragtet, direkte samfundnedbrydende og fjendtlig i sin tvangsindrulering af koransoldater der allerede fra undfangelsen synes at skulle udfolde livslange bestræbelser på at undergrave samfundet og dets institutioner og ikke-islamiske befolkninger.

Islam er en internationalt udbredt terrorbevægelse, hvis terror i hovedsagen udfolder sig i to retninger: Internt mod egne familiemedlemmer og eksternt, mod ethvert ikke-islamisk samfund.

Begge påstande finder såvel kildemæssig som historisk dokumentetion i Koranen og Hadith'erne, hvis tilhængeres kummulerede konfrontatoriske udfald mod ethvert ikke-islamisk samfund er veldokumenteret.

Ovennævnte skrifter udgør således en krigserklæring overfor ethvert ikke-islamisk samfund og enhver af sådanne samfunds legitime regeringer og ledelser. At man ikke umiddelbart synes at ville tolke Koranen som en krigserklæring fordi den ikke overdrages i formel korrekt sammenhæng, er sådan set helt underordnet det indhold som krigserklæringen er og historisk bør betragtes som i en demokratisk retsstat.

Det er efterhånden lige før tanken måtte srejfe således, at Hr Møller ville gøre sig bedre i en slagterbutik med speciale i kolerisk knivsvingende snegledræbermani, og et drys af raceneurotisk folkepartisk jamrepostej.....

Hr møller! Man kunne få den tanke at de mente, Nyt retssystem kræver terror.........

Der er ikke nogen der slagter noget eller nogen som helst!!!

Kunne vi ikke snart få nogle statsmænd og statskvinder, der behersker det danske sprog med værdighed og respekt for ordets magt!?
Mage til muddermundet sludderspyt skal man kun til Gentofte og omegn for at høre.........