Danmark deltager i kampen mod terrorisme, ikke mindst med en stor styrke af soldater i Afghanistan, der dagligt sætter livet på spil, og foreløbig er 15 soldater døde, flere er såret, og mange vender hjem med psykiske problemer fra krigen. En høj pris at betale, kunne man mene, for et lille land, der ikke har haft internationale militære ambitioner af betydning siden 1864. Og som indtil videre kun har mærket meget lidt til terroren i dagligdagen.

Men nej, prisen er bestemt ikke for høj, mener Per Stig Møller. Han indgik i juni en bred, fireårig aftale om Danmarks indsats i Afghanistan. Den civile indsats skal gradvis øges, men han vil ikke udelukke, at der stadig er danske soldater i landet om ti år.

– Dødsfaldene er dybt tragiske, og derfor skal man forstå, at soldaterne i virkeligheden for os alle sammen tager de første kampe, som skal tages for at undgå, at det bliver endnu værre. Hvis alle siger, hvad skal det nytte, hvem skal så gøre noget ved det?

Som Kaj Munk sagde nogenlunde sådan: Hvis de pæne mennesker ikke vil, kommer bisserne til at regere verden. Hvis ingen stopper bisserne, har de det hele, siger han.

– Afghanistan er forposten for vores sikkerhed. Afghanistan blev tidligere brugt som træningscenter, og det vil det blive igen, hvis vi trækker os, og Taleban møver sig til magten igen med sine brutale midler. Der kommer stadig terrorister ud fra bjergene, og der bliver stadig rekrutteret terrorister i den vestlige verden, som trænes i bjergområderne i Afghanistan. De områder skal forsvinde. De skal rykkes op med rode. Det er ikke lykkedes endnu, men det lykkes jo slet ikke, hvis vi vender ryggen til. Der kæmper de danske soldater i virkeligheden for vores sikkerhed, ikke i morgen, men i overmorgen, siger han.

Andre politikere har peget på, at danske soldater burde bruges på andre og væsentligere opgaver, for eksempel konflikterne i Afrika. De mener, at fødevarekrisen, klimakrisen, olie- og råstofkrisen og flygtningeproblemerne er langt alvorligere end den internationale terror, men den køber Per Stig Møller ikke.

– Nej, Afghanistan er den vigtigste opgave, når vi tænker på civilisationernes sammenstød, konfliktpotentialet og den konkrete terrorudvikling, der ville være, hvis vi forlod landet. Jamen dog, hvis de fik lov at være i fred! Dertil kommer en yderligere effekt. Den vestlige verden prøver at hjælpe et afghansk demokrati og en afghansk hær, som vil være med til at modernisere landet. Hvis vi lader det falde, hvor meget tør så andre moderate, udviklingsorienterede muslimske ledere og eliter udvikle deres lande i samme retning?

Hvis vi vender ryggen til det, vil det være en lærestreg for kolossalt mange moderate ledere, som er i klemme, og som er under angreb fra ekstremisterne. Det vil være en lærestreg i Pakistan og i de arabiske lande: Stol ikke på Vesten, de stikker af, når de får nogen på snuden. Derfor vil de også bevæge sig længere væk fra Vesten for at imødekomme ekstremisterne mere, siger han.

– Hvis vi forestiller os, at de moderate opgiver moderniseringspolitikken, og ekstremisterne tager over, vil du om fem-ti år have præcis det civilisationssammenstød, de ønsker. De vil have fået fat i land efter land. Nogle moderate vil dreje om mod ekstremismen for at overleve. Det vil de ikke overleve alligevel, for de er under mistanke for ikke at være fundamentalistiske nok, så de vil alle falde.

Så vil du have en række lande, som blæser på udviklingen for at sikre sig, at befolkningen lever i overensstemmelse med forskrifterne. Forskrifter, som de fortolkes af de ekstremistiske ledere. Lige så snart de tager magten, forsvinder musikken, og så udhules friheden totalt. Musik er forbudt, film er forbudt, alt er forbudt.

De er mere interesserede i ensretning, end i at folk får en udvikling. De bliver indoktrineret, som det sker i koranskolerne. Så bliver deres samfund en stor koranskole med hatespeach, hadkampagner og en oplevelse af at være forfulgt af os. Islamofobien vil blive det store ledeord for dem. De vil yderligere eskalere den konflikt. Det vil alt sammen følge af, at Vesten pakker sammen, siger han.

Kampen mod terrorismen har efterhånden varet en del år, og udenrigsministeren advarede allerede for ti år siden kraftigt mod udviklingen.

– Jeg skrev i 1998, at hvis vi ikke har fået knækket terrorismen i 2010, løber den os af hænde. Nu er vi tæt på 2010, og jeg vil godt forlænge det lidt. Enten lykkes det os i næste årti i kraft af samarbejde med de moderate og udviklingsorienterede kræfter at få stoppet ekstremismen. At få den skubbet tilbage, så den kun findes hos nogle få sekter, som ikke kan true nogen. Eller også har de i det næste årti virkelig fået fat i nogle lande, siger han.

Selvom det skulle ske, ender det trods alt ikke i en ny verdenskrig med en muslimsk hær opmarcheret over for en vestlig hær. Han forestiller sig nærmere flere ”asymmetriske” krige.

– Det kommer til at bestå i forsøg på at underminere vestlige lande gennem terrorangreb. Det kan blive et uhyggeligt århundrede, hvor du ikke aner, om den flyvemaskine pludselig har noget med, den ikke skulle have med. Skibet i havnen, har det noget i containerne, det ikke burde have? Er der en bakteriologisk bombe, der kan eksplodere og rive hele København i stykker? Er der nogen, der putter gift i drikkevandet, som det er forsøgt i Rom?

Det vil blive et forfærdeligt uhyggeligt århundrede, som vil blive hensynsløst, og som hele tiden vil forsøge at skræmme civilbefolkningen. Terror har jo som metode at skræmme civilbefolkningen fra at gøre, hvad den ellers har mest lyst til at gøre, siger han.

At det ligefrem skulle kunne destabilisere vores demokrati, tror han ikke på, men det kan blive ubehageligt nok endda. Per Stig Møller har fået talt sig varm og kommer ind på, at de vestlige samfund må tage deres retssystemer op til revision, så de bedre kan bekæmpe terroren, allerede inden den finder sted. Krudt og kugler, politi og jura er imidlertid ikke de eneste midler i kampen mod terror de kommende år. Dialog med især de moderate ledere i Mellemøsten er også helt afgørende, pointerer han.

Umiddelbart før Kristeligt Dagblad trådte ind på hans kontor på 6. sal i ministeriet, havde den saudiarabiske ambassadør i Danmark været på besøg. Ifølge ministeren roste han vores indsats for fred i Mellemøsten og talte for et fortsat godt og tæt samarbejde. Så Per Stig Møller afviser, at Irak-krigen og Muhammed-sagen fortsat skader Danmark, som den politiske opposition herhjemme mener,

– Det er en myte, at vi ikke kan tale med de arabiske lande på grund af tegningerne. Det er helt forkert, selvom ekstremister bruger sagen. Dermed også ryster de moderate, som føler, at de må holde hesten lidt, men vi fortsætter dialogen. Vi skal respektere, at vi er forskellige. Jeg har hele tiden sagt, at forskellene mellem kulturerne er menneskehedens rigdom. Tænk, hvis vi kun havde en kultur! Hvor ville verden dog blive kedelig og ensformig, siger han.

Men skal en dansk udenrigsminister ikke tale Saudi-Arabien midt imod, for eksempel for dets overtrædelse af menneskerettighederne og undertrykkelse af mindretal?

– Jo, jo, og det gør vi også, men samtidig må vi respektere forskelle i kulturerne. Jeg plejer altid at sige, at der er ting i jeres kultur, som jeg ikke bryder mig om, men I må selv lave det om. Og der er ting i vores kultur, som I ikke kan acceptere, men det må vi selv bestemme, om vi vil lave om.

– Forskellene skal bygges oven på et sæt af fælles værdier, som betyder, at vi kan angribe ting, som er anfægtelige hos hinanden, for eksempel stening og omskærelse af kvinder. Det kan vi, fordi vi bygger på FN’s menneskeretserklæring. Det er vigtigt at fastholde, for ellers accepterer vi hvad som helst i en hvilken som helst kultur. Alle har skrevet under på FN’s menneskeretserklæring, så der er et fælles grundlag, siger han.

Umiddelbart efter angrebet på den danske ambassade i Islamabad, sagde Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, at Danmark nu er forhadt i den muslimske verden på samme måde som USA og Israel.

Den vurdering kan Per Stig Møller nu ikke følge.

– Al-Qaeda prøver at gøre os til et fjendebillede for den muslimske verden, men det er vi ikke. Ellers ville Saudi-Arabiens ambassadør vel heller ikke sidde her og registrere vores fredsindsats i Mellemøsten, siger han.

Så i hans optik er Danmark stadig på talefod med den muslimske verden, og landets aktivistiske udenrigspolitik både kan og skal fortsætte.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk