Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Stor succes for højskole i Gellerupparken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor succes for højskole i Gellerupparken

Sommerkurserne på en traditionel, grundtvigsk højskole midt i Danmarks største, muslimsk dominerede boligområde er blevet en stor succes. -

- Scanpix

Fakta

Gellerup Højskole

Bag initiativet står blandt andre Naboskaberne i Gellerup og Boligforeningernes...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den multietniske lokalbefolkning strømmer til de sommerkurser, der er forløbere til åbningen af Gellerup Højskole. Succesen bør udbredes til andre socialt belastede områder, mener integrationsekspert

En traditionel, grundtvigsk højskole midt i Danmarks største, muslimsk dominerede boligområde. Det lyder ikke som opskriften på succes, men det er det tilsyneladende.

I hvert fald er der overvældende tilslutning til de sommerkurser, der lige nu er i gang på Nordgårdskolen i Brabrand uden for Århus. De er forløbere for Gellerup Højskole, der efter planen åbner i starten af næste år. 97 har været på familiekursus, selvom kurset egentlig kun havde kapacitet til 40 mennesker, og lokalbefolkningen strømmer også til de fire andre kurser, der løber hen over sommeren.

Succesen kommer helt bag på højskolens kommende forstander, Kasper Graarup.

– Tanken var så småt at løbe højskolen i gang, indtil vi er helt klar, men vi har ikke rigtig nået at gøre reklame for sommerkurserne og regnede derfor ikke med, at der kom ret mange. Så det er virkelig opløftende, at interessen er så stor, og det lover godt for højskolen og viser, at der virkelig er et behov for positive aktiviteter i området, siger han.

Annonce
Idéen med den utraditionelle højskole er netop at skabe et sted, der samler beboerne, forklarer Kasper Graarup. For i boligområder som Gellerup er der sjældent offenlige mødesteder og aktiviteter som i byen – der er bare beboelse. Derfor er der heller ikke det store naboskab eller følelse af medborgerskab, for mange møder aldrig andre end dem, de bor i opgang med. Det skal højskolen være med til at ændre.

– Tanken er at skabe en traditionel grundtvigsk højskole på den måde, at skolen skal være et sted, hvor meninger mødes og brydes. Det er ikke en indvandrerhøjskole, men et sted for alle, der gerne vil blive klogere i en atmosfære af gensidig respekt. Samtidig er der også tilbud rettet specifikt mod lokalområdet, og det bliver selvfølgelig en udfordring med så mange nationaliteter og kulturer samlet samme sted. Men vores foreløbige erfaringer er virkelig gode. Der er en fantastisk god stemning på sommerkurserne.

Det kan selvfølgelig have noget at gøre med, at alle deltagere på nær en enkelt har en anden etnisk oprindelse end dansk, erkender han. Men den fordeling skal der nok blive lavet om på, når den rigtige højskole åbner, håber 43-årige Bushra. Hun er én af de mange, der gratis deltager i familiekurset sammen med en stor del af sin familie, og hun glæder sig over de mange tilbud og aktiviteter. De skal blandt andet på historisk museum og lære Danmarks historie og danske steder bedre at kende, men ærgrer sig lidt over, at der ikke er nogen danskere at snakke med.

– Det er et rigtig godt kursus. Mine børn er glade hver morgen, når de står op, fordi der normalt ikke er så mange aktiviteter for dem. De lærer en masse, og vi møder rigtig mange fra området. Det eneste, der mangler, er nogle etniske danskere, så vi også kan lære dem bedre at kende. Jeg håber, at de kommer, når højskolen åbner rigtigt, siger hun.

Det samme håber integrationskonsulent og medstifter af Center for Integration og Forskning, Kambiz Kalantar Hormoozi. Han arbejder nu for Københavns Kommune, men har i en årrække arbejdet i Gellerup og ser et stort integrationspotentiale i både kurserne og den kommende højskole. Og han ser en oplagt mulighed for at udbrede konceptet fra Gellerupparken til andre belastede boligområder rundt om i landet.

– Det er nemmere at samles – uanset nationalitet – når man samles om et fælles emne og et fælles formål, nemlig at lære noget. Erfaringerne viser, at det skaber en bedre dialog, og at det gør det nemmere at komme ud over fordommene. Når det samtidig sker på en højskole, er det med til at sikre en demokratisk udvikling. Både fordi det inddrager indvandrerne mere i det danske samfund ved at give dem redskaber til at begå sig, og fordi danskere og indvandrere får en bedre forståelse af hinanden ved at lære sammen, siger han.

Men det fordrer netop, at de etniske danskere også kommer på højskolen.

– Det er generelt svært at få danskerne inddraget i integrationen af indvandrere, men jeg håber, at de vil tage dette nye initiativ til sig, og at flere kommuner vil støtte lignende projekter. For ellers sker integrationen kun indvandrerne imellem, og så er målet kun halvt nået, siger Kambiz Kalantar Hormoozi.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Er det i orden at brænde tøj, som folk har doneret til genbrug?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis