Kirke til tiden

I denne tidsslynge er det særligt risikabelt for folkekirken at modernisere sit udtryk. Måske rammer man – oh, rædsel! – det, der var tidssvarende i forfjor, og det kan hurtigt komme til at virke kælent og krampagtigt på både unge og ældre. Så hellere være anderledes med traditionens tyngde i ryggen.

PÅ DEN ANDEN SIDE skal kirken også passe på med ikke at henfalde i en refleksagtig konservatisme. Folkekirken er for alle. Ikke for bestemte generationer, ikke for et bestemt ”kirkeligt miljø”. Et miljø kan være en farlig ting. De fleste mennesker kender fra deres egen verden og deres eget arbejdsliv til det forhold, at et bestemt miljø kan være lukket og indadvendt omkring sine egne normer, sædvaner og terminologier. Man mærker det især, når man går fra et miljø til et andet. Et sæt af anskuelser, et sprog, et verdenssyn gælder for helt selvfølgeligt og uproblematisk. Men det er det overhovedet ikke for den udefrakommende.

I den forstand er folkekirken ikke anderledes end alle andre brancher eller organisationer. Der er intet nyt under solen. Men kirken har en særlig forpligtelse til at række ud over miljøets træghed og opgive den unødvendige berøringsangst over for fornyelse.

Eksperterne anbefaler at tænke i ”målgrupper”. Og det er da bestemt en overvejelse værd, om den klassiske søndagshøjmesse forudsætter en enhedskultur, der ikke længere er til stede. Lad den bare supplere med allehånde andre særlige og målrettede tiltag. ”I min Faders hus er der mange boliger.”

Men man skal ikke lade sig trække rundt ved næsen af mantraer eller smarte ord. Der er naturlige grænser for målgruppetænkningen. Kristendommen fører klar tale ved sit historiske udspring. ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus.”

Det betyder, at den kristne forkyndelse ikke primært opfatter mennesker som delt i grupper eller subkulturer, som kunder fra det røde eller det blå segment. Evangeliet er for alle, og det viser sig ved, at det altid taler til det enkelte menneske.

ngh