For at debattere skal du være logget ind. Indtast din e-mailadresse og adgangskode herunder. Hvis ikke du har et login, skal du vælge "Nej, jeg er ny bruger".
Send artiklen Urørlighedszoner til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Urørlighedszoner

Annonce flexblock
flexblock

I ET TOG KOMMER MAN tæt på mennesker, man ikke kender. Der findes ingen faste regler for omgang med hinandens urørlighedszoner, og det kan resultere i overtrædelser af egne eller andres psykologiske grænse for hertil og ikke længere.

Som kvinden, der var blevet placeret ved siden af mig i Intercitytoget med afgang fra Københavns Hovedbanegård i retning mod vest. Det var, som om hun havde trukket et usynligt jerntæppe ned imellem os, der fik mig til at presse albuerne ind til kroppen for at gøre mig selv og min avis så lille som mulig. Tydeligt var det, at der ikke hos hende var noget ønske om, at vi skulle praktisere K.E. Løgstrups etiske fordring om, at man aldrig har med et menneske at gøre uden at holde noget af dets liv i sin hånd.

Hun var sammen med sin 10-11-årige søn. Så ville han have sin spillemaskine, der lå i en kuffert. Så ville han have frugt. Og så ville han høre, om de blev hentet på stationen af de andre. Efterhånden fik jeg luret mig frem til, at hun var alene med drengen, at de var på vej på telttur i det jyske, og at han havde en god appetit. Du skal ikke spise hele tiden, lød det fra min sidekvinde, da han bad om mere frugt.

Jeg indrømmer gerne, at jeg har det med at gøre mig forestillinger om folk som for eksempel: Ham der på perronen i stramme designerjeans, sylespidse sko og Peter A.G.-hår er garanteret kreativ kanon i reklamebranchen. Men jeg havde intet ønske om at intimidere denne kvindes urørlighedszone, selvom der ikke var megen plads til den i sådan en smal polstret sardindåse på hjul, som en togkupe er. Og når man nu helt tilfældigt via DSBs pladsbestilling er blevet anbragt ved siden af hinanden i et par timer, kan man jo lige så godt prøve at få det bedste ud af det. Tænker jeg

Annonce
På et tidspunkt tabte drengen en elektronisk dims på gulvet, som jeg hjalp dem med at lokalisere. Tak, lød det bag det mentale gardin.

Mere snakkesaglig var manden, der på en anden togtur fra Århus satte sig over for mig. Han så almindelig ud. Guldindfattede briller, blå cowboybukser og lys vindjakke. Men så førte han en samtale i sin mobiltelefon, der blandt andet indeholdt ordene Nyborg Statsfængsel, mangler at afsone to måneder af min sidste dom, og har du hørt fra Bjarne efter, han er kommet ud?. Hvis ikke ørerne stod på stilke, gjorde øjnene det, da han trak bundter af pengesedler op af lommerne og begyndte at tælle dem på sædet.

JEG FORSØGTE AT GEMME MIG bag mit dameblad, men forgæves. På vej ned gennem Jylland, over Fyn og Sjælland fik jeg hans livshistorie som vaneforbryder. Om en hemmelig lejlighed i København, som vennerne altid kunne låne en nøgle til, hvis de trængte til en slapper. Om hvordan han som FN-soldat i Sarajevo havde dræbt en snigskytte. Om hvordan han over for personalet på den udslusningsinstitution, han boede på, havde løjet sig til en tur til København, hvor han skulle spille illegal poker for de 120.000 kroner, han havde i lommen. Om tyveri og bedrageri og vold, men det sidste gik han ikke i detaljer med. Du skal ikke være bange for mig, sagde han beroligende. For at være ærlig var jeg nok mere nysgerrig end ræd, og halvdelen var sikkert lyv, men anstrengende havde det været.

En galant måde at omgå urørlighedszoner på har den modne mand, som står af på den samme station på Kystbanen som jeg. Han holder altid den tunge dør ind til det aflåste cykelparkeringsskur, så jeg bliver fri for at stå og mase med nøglen. Og så udveksler vi et par bemærkninger om vind og vejr, inden vi cykler hver sin vej. Det er rart.

remar@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

Seneste blog-indlæg

flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Tror du, at religion er sundt for helbredet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock