Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

KirkesprogSproget i kirken skal være højtideligt - men ikke uforståeligt, lyder advarslen. -

- Mohammed Abed/Scanpix.

Fakta

Landemode

Hører man til de modeinteresserede, vil man blive slemt skuffet, hvis man møder op til ”årets...
Læs mere

Kristeligt Dagblad mener

Fornyelse bliver ofte repræsenteret som noget, man bare kan gøre, hvis man har modet og viljen....
Læs mere
flexblock
10 debatindlæg Hold mig opdateret

For mange er kirkens sprog så uforståeligt, at de bliver væk, advarer eksperter. Kirken skal tage ved lære af erhvervslivet

”I begyndelsen var Ordet”, står der i Bibelen. Problemet er bare, at stadig færre forstår ordet og derfor vælger at blive hjemme i stedet for at gå i kirke.

Det er meldingen fra flere eksperter og kommunikationsfolk, der alle efterlyser en modernisering af kirkens sprog, ritualer og begreber, så de i højere grad svarer til verden anno 2008.

Den holdning har blandt andre Kaj Bollmann, der som generalsekretær for Kirkefondet flere gange har efterlyst en debat om kirkens sprog.

– Kirken bør altid være kendetegnet ved et højtidssprog, der rummer mystikken og skønheden i teksterne. Der må gerne være ubesvarede spørgsmål, når vi går ud i kirken, men ikke, fordi man bare ikke fatter en pind af, hvad præsten har sagt, og hvorfor ritualerne er, som de er. Man skal ikke holde så hårdt fast i det gamle, at kirken ender som et museum, siger Kaj Bollmann.

Annonce
Samme holdning har Helen Dam, leder af Københavns stiftscentral for praktisk teologi. Hun er uddannet både præst og retoriker og har tidligere undervist i retorik ved Københavns Universitet.

– Når 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken, men kun to-tre procent møder fast op til gudstjenesterne, skyldes det i høj grad, at mange føler sig fremmedgjorte og ikke forstår, hvad man vil fortælle dem. Det gælder både sproget og ritualerne, som naturligvis skal afspejle nogle traditioner, men som er i fare for at størkne, siger Helene Dam.

Simon Kangas Larsen, der også er uddannet præst og i dag er leder af Danmarks Kirkelige Mediecenter, underviser jævnligt præster i moderne kommunikation. Interessen er stærkt stigende, men alt for ofte glemmer præsterne at tænke i målgrupper, er hans erfaring.

– Mange præster tror, at hvis noget er sagt eller skrevet, har man haft en kommunikation. Men man glemmer helt at tænke på målgruppen, og det betyder, at kirken i dag primært taler til dem, der allerede forstår koderne, sproget og begreberne, men ikke gør sig umage med dem, der måske har interessen, men ikke forudsætningerne for at kunne forstå kirkens budskab, siger Simon Kangas Larsen. Han opfordrer kirken til at tage ved lære af medier og virksomheder, som i langt højere grad målretter deres tilbud til bestemte målgrupper.

– I dag er det ikke realistisk at lave en gudstjeneste hver søndag klokken 10, som rammer alle. Individualismen bør også afspejle sig i kirkens tilbud, blandt andet i form af særgudstjenester, der netop kan fortælle det samme budskab på forskellige måder, alt efter modtageren, siger Simon Kangas Larsen.

Samme holdning har Anna Mejlhede, der er sognepræst i Skt. Andreas Kirke og Vor Frue Kirke i København. Hun har samtidig erfaring fra reklamebranchen og ser også et behov for, at kirkens sprog og ritualer i højere grad formes efter målgruppen.

– Har jeg en børnegudstjeneste, foregår det i øjenhøjde med børnene, der får lov at kravle rundt. Men når de samme børnefamilier kommer til min søndagshøjmesse ved de godt, at reglerne er anderledes. Skal vi skabe en nysgerrighed efter mysterierne, skal vi først selvvære i stand til at åbne lidt for kassen og forklare dem, siger Anna Mejlhede.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

gnavpot, publiceret d.25/07 11:43 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken
Sproget skal jo bla. læres i skolen.
Og derefter opleves i kirken.
I den danske folkeskole har kristendommen længe været mere eller bandlyst.
At eksperter deraf kan udlede, at det er kirken og ikke indlæringen den er gal med, tjah.
Bjarke Rosenkilde.
Del Link

Re: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

Steen Knudsen, publiceret d.27/07 01:40 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken
Ja - meget sjovt at se det skrevet her. Jeg har netop siddet og diskuteret det med nogen ungen mennesker og har i øvrigt samme mening.
Det er en gammel religion - ja. Men hvorfor kan den ikke udvikle sig sammen med den alminde udvikling i samfundet. Det at bevare det gamle sprog og den lettere komiske talemåde der er i folkekirken skræmmer uden tvivl mennesker væk. Hvis man ikke kan sige det skræmmer folk væk så ødelægger det i sidste ende troværdigheden i det der bliver sagt. Hvorfor skal alt fremføres som om vi var i det 14. år hundrede når vi træder ind i folkekirken. Det giver et skær af myte og fortid - et skær af en anden verden end den vi befinder os i. Hvorfor har folkekirken så svært ved at forny sig på det område. Traditioner og omgivelser = arv og miljø. Men selv i det pulserende liv kan arv og miljø forstå at udvikle sig i takt med tiden.
Jeg mener at hvis folkekirken ikke kan finde ud af at forny sig når vi snakkker kommunikation med brugerne af kirken vil den gå ned på netop det.
Samme status som nisser og andet godtfolk (læg mærke til den vending - så ved vi hvor vi er i rent sproglig)
Jeg ville meget gerne se en præst stille op til gudstjeneste i fx. afslappet tøj - hverdagstøj fx. eller noget sporty. Forkynde hvad de har på hjerte med det sprog der bliver talt i dag. Kommunikation. Det er meget svært når man har en uddannelse i "forkyndelse" (kan man uddanne sig til det - åbenbart).
Se at komme ud - det kan ikke gå for stærkt.
Og nej - selvfølgelig er det ikke folkeskolen der har fejlet. Der er meget andet at lære. Man behøver ikke skulle lære gamle talemåder for at forstå guds ord. Det er jo til grin at have den holdning og en utidig fastholdelse af nogen traditioner der er hører fortiden og autoiteterene til.
Kom glad i kirke - en nutidig kirke tak der ikke er fremmedgørende og mytisk, men sand og nutidig.
Jeg kan helt ærligt heller ikke klare at høre på underlige sætninger og psalmer mere.
Det er jo ikke sådan vi lever og kommunikere i dag.
Del Link

Re: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

Fynboen, publiceret d.27/07 12:54 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken
Morten Rasmussen skriver:
"”I begyndelsen var Ordet”, står der i Bibelen. Problemet er bare, at stadig færre forstår ordet og derfor vælger at blive hjemme i stedet for at gå i kirke."


Eller også lærer de ikke sproget da de íkke går i kirke!

Vi har i vores samfund mange fag-sprog som kan virke fremmede, blandt andet i sporten, musikken; men også når man skal have det første barn i famillien bliver vi mødt med fremmede ord. Hvis man er intreserret og følger med i et par uger eller måneder lærer man det stille og roligt. Dette gælder også for nybegynder ud i kirkegangen.


Om ikke så mange uger begynder rundt i sognene en masse nybegyndere - de unge konfirmand aspiranter - at gå fast i kirke.


Herfra en opfordring;
Skriv det i kalenderen at du vil i kirke hver eller hveranden søndag i august og september. Giv spoget og formen en chance. Jeg snakker bare om 4-9 søndags formiddage...

Skal vi prøve sammen?



Med venlig hilsen
Fynboen
Del Link

Lad kirkerne beholde forældet sprog

Jakob Larsen, publiceret d.27/07 14:40 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken
Jeg synes det er fint, at kirken fremmedgør sig selv i forhold til nutidens sprog, værdier og livsstil. Forhåbentlig vil kristendommens selvvalgte fremmedgørelse og distancering fra nutidens virkelighed få flere og flere til at holde sig væk fra kristent og kristeligt ævl.

Det kun fint, at kirken sprogligt markerer, at den er en anakronisme i det moderne samfund. Det giver fornyet håb om, at kristendom vil være et fortidslevn, nogle generationer ude i fremtiden.

Lad blot de lallende kristne insistere på, at kirken skal fastholde gamle traditioner og forældet sprogbrug. Det vil formentlig give dem en følelse af at være fine, eksklusive og bedre end andre mennesker, der ikke ”giver kirkerne en chance”. Og på den anden side vil det formentlig afskrække stadig flere fra at spilde deres tid på kristendommens livsfjendske ligegyldighed.

Faktisk skulle kirkerne gøre sig endnu mere eksklusive. Gør kirkerne til hemmelige sekter, ligesom de oprindeligt var. Indfør særlige optagelsesritualer (tvungen dåb og trosbekendelser), lad det hele foregå på latin eller koptisk, osv.

Kristendommen skal kun være for de indviede. På den måde vil vi skabe en ”win win situation”, hvor kristne føler sig endnu mere hævet over andre mennesker, og almindelige mennesker i endnu større grad vil forstå, at kristendom er afskyeligt sværmeri og selvføleri.

For guds skyld, moderniser ikke kirkens sprog!

Fremtidige generationer vil takke os, hvis vi begynder at ekskludere mennesker fra kirkerne.

Kristendom skal være for de indviede. Kristendom for lallende kristne!
Del Link

Re: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

vic, publiceret d.13/04 10:25 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken
Det her handler om mere end sprog og man kan ikke lære sproget i skolen for at forstå GUDs ord! Det handler ganske vist om, at sproget er for de allerede inviede hvor man ikke tager hensyn til at der er mange forskellige grupper af folk og at disse folkgrupper har forskellige behov, (børn, teenager, voksne eller ældre). Hvis sproget skal læres må man starte med børnene og på deres niveau og man må bruge visdom og de gaver som GUD har givet eller lært os det! Hver gruppe har brug for deres sprog og forskelllige ønsker om opfyldelse af behov. Det gælder feks også ved musikken. Unge har brug for glad levende musik, som giver lyst til at synge med på sangene. Teksterne vil de forstå med tiden. Ældre går måske mere efter teksten, men den slags tekster forstår de unge ikke og musikken virker mere død end levende, så ikke engang musikken vil få dem til at forsøge at synge med eller huske teksten!
Oveni kommer mange andre problematikker, som feks manglende samvær, eller en anden levendegørende kristen handling som er mere end ritualiseret og hvor man får lov at mærke Guds nærvær. Jeg oplever feks sjældent eller slet ikke øvrige kirkegængers gaver i form af bønner, profetier, vidnesbyrd eller andre vigtige ting, som GUD har skænket hver og en til forskelllige formål.
Kort sagt; jeg mangler en mere levende kirke, med plads til GUD og folk!
Del Link

Re: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

Aksel Knudsen, publiceret d.15/04 10:26 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken
Hvis folk ikke forstår sproget i Kirken, Kunne det være fordi Gud har lukket deres øjne, som Paulus skriver i Rommerbrevet 11 kap: Prøv og tænke det igennem - vi kan ikke forstå hvad Guds ord siger, men vi kan bede om Helligånden og når vi får så åbner Guds ånd Guds ord for dig --- så bliver bogstaverne til levende Guds ord, som du kan tro.
Rom. 11. v8 – som der står skrevet: »Gud har givet dem en søvnens ånd, øjne, som ikke ser, og ører, som ikke hører, indtil den dag i dag.« v9 Og David siger:
Lad deres bord blive en fælde og en snare,
så de snubler og må undgælde.
v10 Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se,
lad altid deres ryg være bøjet.
Jesus siger Johnesevangeliet 5 kap.. v24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet
Paulus siger det sådan i Rommerbrevet 10: "v17 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord."
Jesus siger i Johs. 3. "v36 Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham."
Så du er nød til først at bede til Guds om at få troen, thi den kan ingen tage af sig selv, men den er Guds gave og gives med Helligånden.
Lyt til Jesus ord:
Johs. 14. v6 Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. v7 Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

Johs. 17. v37 Pilatus sagde til ham: »Så er du altså konge?« Jesus svarede: »Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født, og derfor er jeg kommet til verden, for at jeg skal vidne om sandheden. Enhver, som er af sandheden, hører min røst.«
Så skal du blive frelst - og så kan du høre Guds ord.

Kærlig hilsen
Aksel Knudsen
Strandgårdsvej 24
5464 Brenderup
Del Link

Re: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

Aksel Knudsen, publiceret d.15/04 17:20 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

Det er Kirkens opgave at føre mennesker til Jesus Kristus, så de ser ham og hans frelse, så de anråber Gud om at blive frelst, derfor skal der tid til at lærer Guds Ord,som Paulus siger det i Rommerbrevet 10: "v17 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord." Derfor er det Præstens opgave at forkynde Guds Ord, så kan han ikke bare stille sig op og lirre sin egne ord af, som det nu falder ham ind. Præstens og de troendes opgave er verdens vigtigste opgave, nemlig at føre mennesker til Gud så de bliver frelst, for ellers gå de fortabt og i al evighed skal leve i intetheden borte fra Gud, det var der en Røver der indså da han hang på korset og var ved at dø, det kan vi læse om i Lukas 23. "De to røvere på korset: "v39 Den ene af de forbrydere, som hang dér, spottede ham og sagde: »Er du ikke Kristus? Frels dig selv og os!« v40 Men den anden satte ham i rette og sagde: »Frygter du ikke engang Gud, du som har fået den samme dom? v41 Og vi har fået den med rette; vi får kun løn som forskyldt, men han har intet ondt gjort.« v42 Og han sagde: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.« v43 Og Jesus sagde til ham: »Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis." Han havde mødt Jesus, og selv om de hang på korset begge to, så oplevede den Røver at Jesus var Gud, eller Guds søn, han var ikke af denne rige, og Jesus rige var så meget bedre, at han bad om at måtte komme op til Gud.

Vor Kirke trænger til at vi alle bede den bøn som er gengivet her nedenfor og for os selv, at vi alle må komme hjem til Gud i Paradiset.
Herre, opvæk din kirke, og begynd med mig! Herre, gør din menighed frygtløs og tro, og begynd med mig! Herre, skab fred på jorden, og begynd med mig! Herre, bring din kærlighed og sandhed til alle mennesker, og begynd med mig!/ Anonym bøn fra Kina

Guds visdom kommer til udtryk i Guds frelsesplan, sådan som den er afsløret i Kristus. "Kristus blev os visdom fra Gud" siger Paulus i Første Korintherbrev 1. "v30 Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning," og derfor kaldes vantroen for dårskab. --------- Nogle bliver irriterede og fornærmede, når de hører det, og derved er intet at gøre. Ny Testamente siger, at den højste form for visdom er livsvisdom , og denne visdom indrømmer viligt, at der er mangfoldige gåder, der aldrig bliver løst på denne jord, og den forstærker påstanden om det ondes magt i verden.
Første Korintherbrev 1. "v18 For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft v19 – der står jo skrevet:
De vises visdom vil jeg ødelægge,
de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
v20 Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? v21 For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. v22 For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, v23 men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; v24 men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. v25 For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker. v26 For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig"
Guds skjulte visdom:

Første Korintherbrev 2 "v6 Dog, visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere. v7 Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. v8 Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre. v9 Men som der står skrevet:
Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
v10 det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder. v11 For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. v12 Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. v13 Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige."

Paulus siger også i 2 Tess. 2. "v10 og med alt uretfærdighedens bedrag over for dem, der fortabes, fordi de ikke har taget imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. v11 Derfor sender Gud vildfarelsens magt over dem, så de tror på løgnen, v12 for at alle, der ikke er kommet til tro på sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden, skal blive dømt."

Men Paulus siger også i Andet Korintherbrev 9. "v6 For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. v7 Men enhver skal give, som han har hjerte til – ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. v8 Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt v9 – som der står skrevet:
Han strøede ud, han gav til de fattige,
hans retfærdighed består til evig tid.
v10 Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, v11 så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. v12 Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud. v13 At I med den hjælp står jeres prøve, vil få dem til at prise Gud for, at I er lydige mod bekendelsen til evangeliet om Kristus, og prise ham for jeres oprigtige fællesskab med dem og med alle, v14 og de vil bede for jer og længes efter jer på grund af Guds overvældende nåde mod jer. v15 Gud ske tak for hans uudsigelige gave!"

Paulus siger i Rommerbrevet 5: " v5 Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os."

Paulus siger det sådan i Rommerbrevet. 8. "v1 Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. v2 For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. v3 Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, v4 for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. v5 De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. v6 Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. v7 For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. v8 De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag."

Det er altså Guds Ånd der virker til tro ved Helligånden -- For at den kan gøre det skal to ting opfyldes 1) Det skal være Guds Ord der forkyndes, Og Guds Ord findes i Bibelen. Og ordet skal forkyndes i sandhed mod Guds ord og under Guds Ånds vejledning. 2) Mennesket skal ville høre hvad Gud siger, der vil sige mennesket skal ligge alt andet til side og ikke blot høre hvad der bliver sagt, men lytte efter hvad der bliver sagt.

Jesus har bl. an. sagt det sådan i Matt. 15. "v10 Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå: v11 Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.« v12 Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?« v13 Men han svarede dem: »Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. v14 Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.« v15 Peter bad ham: »Forklar denne lignelse for os!« v16 Han sagde: »Er også I stadig uforstandige? v17 Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? v18 Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent. v19 Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. v20 Det er det, som gør et menneske urent. Men at spise uden at vaske hænder gør ikke et menneske urent."

Jesus sagde det også sådan i Matt. 19. "v23 Og Jesus sagde til sine disciple: »Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget. v24 Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« v25 Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: »Hvem kan så blive frelst?« v26 Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt"

Hvis du er Kristustroende så kan du trykt lægge dit liv i Guds hånd, for som Jesus siger i Matt. 6. "v25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? v26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? v27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? v28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. v29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. v30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? v31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? v32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. v33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. v34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage."

Men du er måske ikke Kristustroende endnu, så siger Jesus til dig i Matt. 7. "v7 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. v9 Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, v10 eller give ham en slange, når han beder om en fisk? v11 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham!"

Du kan selv læse mere om Gud og Jesus i Bibelen --- du kan læse hele Bibelen på nettet -- Tryk Her http://old.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm

Kærilg hilsen

Aksel Knudsen

Strandgårdsvej 24

5464 Brenderup
Del Link

Re: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

søren jessen, publiceret d.15/04 17:28 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken
Aksel Knudsen opfordrer folk til at læse i Bibelen.
Det kan da være en god ide.
Især hvis man sidder med Bibelen i den hånden og
"http://ingengud.dk/absurditeter_i_bibelen.htm"
på skærmen.
Så finder man nemlig ud af at det der religionsnoget ikke har substans.
Del Link

Re: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

Aksel Knudsen, publiceret d.16/04 01:09 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken
Kære
Søren Jensen
Tak for dit indlæg og tak fordi du synes det er en god ide, at opfordrer folk til at læse i Bibelen, det er også den eneste måde de kan komme til at kende Gud og Jesus på, og derved er det den eneste måde de kan blive frelst på, for som Paulus skriver "Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord." og Kristi ord er vi jo enige om er det der står i Bibelen ----- ikke også ----?
Nu er det jo ikke alle der bliver frelst for som Jesus selv sagde "Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. v48 Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag." Hele teksten står herunder Johs. 12. Her er det Jesus, Jesus der kommer igen på den yderste dag hvor han skal dømme levende og døde, som det stå i vor Kirkes Trobekendelse citat: "siddende ved Gud Faders,den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og død" ved hvad enden bliver for os alle --- enten felse og evigt liv hjemme hos i Paradisset eller evigt fortabelse i "det mørke intetløsehed" det Bibelen kalder
Helvede sammen med Djævelen og hans engle". "Matt. 25: "Verdensdommen: "v31 Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. v32 Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; v33 fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. v34 Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. v35 For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, v36 jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. v37 Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? v38 Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? v39 Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? v40 Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. v41 Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. v42 For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, v43 jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. v44 Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? v45 Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! v46 Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv."


Joh kap.12: "v44 Jesus råbte: »Den, der tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som har sendt mig. v45 Og den, der ser mig, ser ham, som har sendt mig. v46 Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket. v47 Og den, der hører mine ord og ikke holder fast ved dem, ham dømmer jeg ikke; for jeg er ikke kommet for at dømme verden, men for at frelse verden. v48 Den, der forkaster mig og ikke tager imod mine ord, har mødt sin dommer: Det ord, jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste dag. v49 For jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som har sendt mig, han har påbudt mig, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale. v50 Og jeg ved, at hans bud er evigt liv. Så når jeg taler, taler jeg sådan, som Faderen har sagt til mig.«

Jeg vil hermed opfordrer dig søren, til at give dig til at læse i Bibelen, som du begynder med at bede om at Gud ved sin Helligånd vil åbne dine øjne, så du ikke blot se det der står som bogstaver men som Guds Levende ord der taler til dig ---- lyt godt efter --for som Jesus siger i Johs. 5. "v24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet"

Kærlig hilsen
Aksel knudsen
Strandgårdsvej 24
5464 Brenderup
Del Link

Re: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken

søren jessen, publiceret d.16/04 09:39 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Gammelt sprog skræmmer folk væk fra kirken
Isit svar til mig glemmer Aksel Knudsen énting fra mit indlæg; at sidde med den nævnte hjemmeside foran sig imens man læser i Bibelen.

"så du ikke blot se det der står som bogstaver men som Guds Levende ord der taler til dig ----"
Jo men når nu "Guds ord" gang på gang er ulogiske og selvmodsigende, hvilken del er så det "Guds ord" som man skal tage til sig?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​