Kirken den er et gammelt hus – ikke et modehus

”Domkirken og universitetets festsal var rammen om årets festlige landemode”. Sådan lyder det i en tekst på Københavns Stifts hjemmeside, og så kunne det da være oplagt at se det som et frisk initiativ, når kirken og universitetet på den måde går sammen for at fremme kendskabet til dansk mode.

Men hører man til de modeinteresserede, vil man blive slemt skuffet, hvis man møder op til ”årets festlige landemode”.

Det specielle udtryk handler nemlig hverken om en ny modetrend eller bestemte landes trang til den ene eller anden påklædning. Der er derimod tale om en gammel tradition i den danske folkekirke, mere præcist et møde mellem alle provster i et stift, ledet af biskoppen.

Udtrykket landemode har rødder i det gamle danske udtryk ”mote”, som betyder møde eller stævne, og har eksisteret i den danske folkekirke gennem århundreder. I Danske Lov fra 1683 blev det dog for første gang lovfæstet, at der skulle holdes regelmæssige møder mellem provsterne i et stift. På mødet skulle man tale om økonomi og indsættelse af nye provster, ligesom man indtil 1992 også brugte landemoderne til at behandle klagesager fra de såkaldte provsteretter.

I spidsen for landemodet står altid den såkaldte stiftsøvrighed, som består af den lokale biskop samt direktøren for den regionale statsforvaltning. Da der er fem regioner og 10 stifter, indgår hver af direktørerne i to stiftsøvrigheder. Og så vidt vides har hverken stiftsøvrigheden eller provsterne nogensinde haft de seneste modetendenser på dagsordenen på et landemode trods navnet.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk